Det er et temmelig kompliceret emne, men et som jeg kender særdeles godt både praktisk og juridisk. Så lad mig forklare lidt, og udrede nogle af de misforståelser der er.
> Den "bærende" dom handler om kaffefiltre Nej, Melita-sagen har intet med stridigheder om AdWords annoncer at gøre. Melita sagen handlede helt konkret om publicering af Melita varemærker i META-koder. Selve sagen er dog en kæmpe "joke", da grundlaget for sagen var at disse META-tags skulle stride mod makedsføringsloven - underforstået, at disse META-tags skulle kunne føre til at siderne ville blive højt placeret i søgemaskinerne på de anvende varemærker, og dette er IKKE tilfældet. Allerede dengang hvor denne sag kørte var søgemaskinerne stort set holdt op med at anvende META-koder i vægtningen af dokumenter, og det er således et faktum at tilføjelsen af varemærker i dise META-tags INGEN som helst markedsføringsmæssig påvirkning har haft. Det er utvivlsomt det som den sagsøgte har ønsket skulle ske - men det vare bare ikke resultatat. Og såvidt jeg ved kan man ikke dømmes for uagtsomt FORSØG på brud af Markedsføringsloven - kun faktiske brud :)
Men tilbage til AdWords og brugen af varemærker heri. Google har en lidt forskellig politik på dette område i Europa og USA. I begge tilfælde skelnes der dog mellem søgeord og annoncetekst. Ingen steder tillader de (når de opdager det) brug af varemærker du ikke har rettigheder til i annonceteksterne, men i USA tillader de brug af varemærker som søgeord, og i Europa sker det dog også tit, men burde i princippet ikke ske.
Varmærer er, i modsætning til hvad mange tror, i høj grad en forbrugerbeskyttelse. Når jeg køber Nike sko skal jeg kunne være sikker på at det faktisk ER Nike. Originale Nike. Så en af de vigtige vurderinger i varmærkesager (i det fleste lande) er, om den aktuelle brug kan skabe forvirring hos forbrugerne om, hvorvidt der er tale om det originale varemærke eller ej.
På baggrund af dette har den store juridiske diskition i mange år været om der skabes den, juridisk nødvendige, grad af forvirring når det handler om søgeord. Når det handler om annoncetekst er de fleste enige om, at det gør det, men ikke når det handler om søgeord. Det diskuterer jurister verden over stadig.
Dem der taler for at det ikke bør være ulovligt siger at det svarer til et supermarked - hvis du spørger efter Kellogs morgenmad, bliver du henvist til reolen med morgenmad - Kellogs, og de andres. Muligvis vil du også blive henvist til denne hylde selvom det pågældende supermarked faktisk ikke har lige præcis Kellogs.
Dem der taler imod, mener omvendt, at en søgning er meget mere præcis, og sammenligner det med hvis man beder om et bestemt produkt, får det og betaler for det, men det viser sig at det faktisk er et andet.
Der er ingen danske domme vi på nuværende tidspunkt kan bruge til at afgøre med sikkerhed hvad der gælder i Danmark. Melita-sagen kan ikke bruges.
Dertil kommer nogle yderligere komplicerende forhold - vigtigst af alt, Googles "broad match" option under AdWords. Benyttes denne for for keyword-segmentering (og det er defaulkt - standard setting), så "udvider" Google, automatisk dine keywords ti ord som de mener er relevante synonymer. problemet her er, at Google ofte udvider generiske ord med registrerede varmærker. F.eks. udvides ordet lån med f.eks.:
nordea finans ikano finans jyske finans toyota finans nodea finans lån og spar
OSV ....
Så, hvis du opsætter en annonce på keywordet "lån", og anvender broad match, så vil den også bive vist når folk søger på ovenstående ord - og mange flere.
Hvem bryder varemærkeloven her? Annoncøren? Burde han vide hvordan dette her virker? Google giver ikke adgang til værktøjer der med sikkerhed kan vise annoncøren hvilke udvidelser de laver ... Er det Google der bryder varemærkeloven? Det må tiden, og fremtidige sager vise ...
|