Jørgen, du må sgu leve et træls liv for at sige det på godt jysk, hvis du ikke kan glæde dig over andres succes. Istedet for at bitche over prisen, så lad dig istedet inspirere af det, for hvis du som du selv siger, kan lægge 2 og 2 sammen, så har du måske fået foræret en forretningside der ikke var helt dum.
Det er meget sjovere at lade sig inspirere af andres succes and at lade janteloven regere. Synes du også rige folk er nogle svin, fordi du måske ikke selv er det?
Jeg finder stor inspiration fra rige mennesker, for de kan garanteret give mig råd eller værktøjer, så jeg selv kan komme længere, opnå mere eller whatever mit mål måtte være.
Og så kan man altså godt glæde sig på andres vegne samtidig med at man jagter den gode handel!
Og til trådstarter kan jeg blot sige: Super fede malerier - jeg er sikker på at de vil passe ind i mange skandinaviske hjem. Prisen synes jeg er fair, selvom jeg også kender til de mange malerier der sælges billigere på QXL.
Men det er nu engang ikke altid prisen der er den afgørende parameter - i så fald burde jeg og mange andre konsulenter da slet ikke have så meget arbejde, for der findes jo mange som gør det billigere. Det er vel nu engang et spørgsmål om hvad "man" er værd, eller varen for den sags skyld. Kan markedet bære prisen, ja så vil det da være en dårlig forretning at sælge sig selv eller varen billigere.
Er man for billig kan det tvært i mod være direkte skadeligt, da folk sætter lighedstegn mellem pris og kvalitet, så er du for billig, så er det sikkert også noget lort du leverer. Tænk over det...
Det var mine 2 cent...