Sponsorer eller lign. Søges til musik projekt.

> Jeg ser ikke det som at blive sammenlignet som noget skidt,

Der findes kun meget få eksempler på virkelig originale plader og musikproduktioner - men når de så dukker op, får de som regel også en del opmærksomhed. Af de danske plader som jeg selv lige kan huske, der var virkelig outstanding (i forhold til markedet på det pågældende tidspunkt) kan nævnes:

• Marquis de Sade, med Anne Linnet
• Supertanker, med Kliche
• Call of The Wild, med Disneyland After Dark (dengang de hed det og optrådte med halmballer på scenen)
• Break The Limits, med Seeque og Soulshock (første rigtige danske hip hop plade fra 88!)

Alle ovenstående plader - og der er naturligvis flere, brød radikalt med hvad der var normen på det pågældende tidspunkt

Da Anne Linnet udgav Marquis de Sade chokerede hun den samlede danske feministbevægelse, ved at synge om SM, undertrykkelse og sex på en måde, som bestemt ikke var normen dengang. Produktionen var også helt unik - den første danske plade med elektroniske Simmons trommer og hård funk bass hele vejen. Outstanding!

Supertanker - og den turne der fulgte, var også en kapitel for sig selv. Jeg hørte dem i det nu nedlagte Saltlageret i København til en koncert der var højere end noget andet der nogensinde havde været spillet i byen. VIRKELIG højt var det!

Call of The Wild og Break The Limits er også begge eksempler på, et radikalt genereskift i markedet. Ingen spillede cow-punk andre end DAD - og Break The Limit var første gang en DJ kom på vinyl. Alle regler blev brudt og helt nye plader blev skabt.

Det er blevet sværere at være "out standing" i dag - men langt fra umuligt. Og det er sjovt at være det! :)

> Det mest modige jeg har observeret i DK

Der synes jeg nu stadig, at Marquis de Sade vinder prisen - eller måske Trille med "Øjet i det Høje". Er du da tosset hvor gav de to ting meget omtale - og kæmpe passion på begge sider: Dem der HADEDE det og dem der ELSKEDE det. Det er sgu stor kunst i min bog :)

Personligt synes jeg det er ganske underholdende at pisse såvel kristne fundamentalister og ekstremistiske feminister af - måske er det derfor jeg elsker de to ovenstående så meget.

Og så har vi helt glemt Steppeulvene - hvis vi skal endnu længere tilbage. Eller Savage Rose. Der ER faktisk en del, når man begynder at rode lidt i bunkerne. Desværre synes jeg ikke der er så mange af dem de seneste 10-15 år ...

Ja, Nik & Jay, Aqua og den slags var bestemt store kommercielle succeser - og begge meget udanske i deres direkte kommercielle stil. Og dermed underholdningsmæssigt - eller forretningsmæssigt, nyskabende. Men epokegørende - rent kunsterisk, synes jeg ikke man kan kalde dem. Men det er jo en helt igennem subjektiv vurdering :)

Iøvrigt er der en anden ting som er påfaldende: Stort set ALLE de musikprojekter jeg kender til, som er blevet store hits, har fået nej, nej og atter nej fra stort set alle "de rigtige" i branchen inden et eller andet "fjols" til sidst sagde ja. Lige fra Beatles til Cut'n Move.

En af de bedste historier jeg kender i den retning er omkring Ace Of Base, der oprindeligt var signet til et lille svensk selskab (der nu er lukket ... wonder why LOL). De havde produceret 3 numre med dem: All That She Wants, Wheel of Fortune og et mere, men de kunne ikke lide det. De troede ikke på at de sange, og bandet, kunne rykke. Så en af mine gamle venner, Martin der dengang arbejdede på MEGA Records, købte kontrakten inklusiv de tre numre for 10.000 kroner - og solgte så, som bekendt, over 14 millioner plader med dem!

Det er kun ganske få af de plader jeg har været med til at lave, som gik rigtig godt, som ikke har den der nej, nej, nej baggrund. Et eksempel på det er Vanessa Williams Comfort Zones, som vi indspillede 4 sange til - men hun bollede vist også med den øverste direktør for Polygram. Men, der er (desværre vil nogle mene) for få bøsser i toppen af musikbranchen til at det er en brugbar strategi for en ung fyr, som den kære rapper i denne tråd :)

Ja Nik og Jay er ikke det mest kunstneriske udfordrende musikalsk eller lyrisk. Jeg kan heldigvis skille tingene af, og er som sangskriver (som er min primære force) indifferent overfor genrerne . Jeg ser mere på håndværket(hvilket i sandhed har skabt en del identitetsmæssige konflikter i forhold til min omverden. Da jeg kan lide alt der er godt lavet. Og som virker efter hensigten). Kan måske sammenlignes med en programmør på et site.

Hehe ja den Ace of Base historie er legendarisk i nyere skandinavisk tid. Fedt at det var din ven der nappede dem .

Jeg kan også en lille anekdote. Ham jeg optager med nu, er en gammel rockrotte, som kan sine anekdoter. Han var med i studiet da Steppeulvene lavede HIP. Han fortæller selvfølgelig at de var helt væk på syre og hash, og at pladen skulle have været MEGET mere outreret end den blev. Men dengang i starten af 1967 gik folk i de store musikstudier stadig rundt i hvide kitler og legede videnskabsmænd. Ja hvide kitler !! :)

De hvide kitler fik så overbevidst Steppeulvene om at deres musik skulle være meget mere tilgængelig ellers ville de ikke blive udgivet. I deres skævert sagde de : ja

Jeg kan kun give dig ret. Men altså folk er angste for at falde udenfor. Når selv dem der tidligere var dem havde " patent" på at stå udenfor er faldet til patten, ja hvem skal så ? Jeg tror netop at der skal lidt krise til , før folk opdager at der er andet i livet end penge , image og prestige (PIP)

Ikke at der noget galt, overhovedet, i det. Men er det dit eneste mål kan du forberede dig på : minus succes ,eftersom at folk ALTID vil søge det ekstraordinære. Nu er det så kommet derud at det ekstraordinære består i en rigmandstøs der smider trusserne (P Hilton) og ligger det op på nettet.

Mange spørger sig selv , hvad er det næste der skal imponere masserne ? Hvad med ægte menneskelighed, sårbarhed og folk der tør tage det ud i ekstremerne ? Det da ikke ekstremt at blotte sine kønsdele . Tænk hvis en mand gjorde det ? Nå Ja Jim Morrison blev arresteret for at gøre det i 69 under en koncert. Men den gang gav det mening overfor et forstokket, seksuelt skræmt samfund. Hvad er budskabet nu ? Jeg er en fræk lille pige ? Hvem er ikke det ?

Jeg tror meget af det har at gøre med at folk er blevet enormt selvbevidste og får angst over at hele deres verden og sociale netværk skal bryde sammen, hvis de nu bare smed maskerne og var sig selv. Men det er nok menneskets største akilleshæl : frygten for stå udenfor.

Når så først èn har fået succes med at stå udenfor og blive en succes, breder det sig og alle kopierer ham der stod udenfor. Og så blev alle ens igen og bange for stå udenfor. Var nok det der skete med 60`erne. Det startede så smukt og endte som parodi

På samme måde som : nu skal vi alle være superige og lege med bling- bling fordi det er enormt provokerende og frækt overfor vores forældres værdier. Det endte også som en parodi.

Og nu kommer der så endnu et sving. Hvad lærer vi denne gang og hvor skal vi hen ? Og hvor er DU og tør du stå udenfor selvom de allesammen siger det her er det nye frække ? Og tør du stå indenfor og gribe succesen , hvis det er en bølge der passer godt til dig ?

Som du siger Frescho, ja der er meget selvudvikling i det her. Nogen er født med en stærk kerne i sig selv og deres værdier, andre må lære dem hen ad vejen.

Personligt har de sidste 10 års samfundsudvikling slet ikke ligget til mit højreben. Men det skal nok ændre sig, og når det gør det, står jeg frem som ægte som en af de første (sammen med andre selvfølgelig ), og tro mig, jeg er sulten og parat

Nå nu skal jeg se Sandhedens Time , fordi se DET rykker ;)

God aften

Og nej jeg har ikke dubbet noget 1000 gange. Men nu spiller jeg på RIGTIGE instrumenter ;), og der bliver vi altså nødt at øve numrene hundredvis af gange før det falder helt på plads. Og tro mig man bliver sindsyg af det nummer man så endelig går i studiet med. Egentlig hader man det, og vil aldrig høre på det mere. Præcis som med konen , hehe

Som Nick Cave siger : du har ikke lavet et ordenligt nummer før du har fået et nervøst sammenbrud over det. Ellers har du taget den nemme vej

Eller som Satre siger : Du har ikke været menneske før du haft et nervøst sammenbrud. Ellers kan du ikke være forbundet til resten af menneskeheden.

Jubiii, jeg har haft 2 sammenbrud.. fuck jeg er god nu :)

> Og nej jeg har ikke dubbet noget 1000 gange. Men nu spiller jeg på RIGTIGE instrumenter ;),

Det gorde 10cc skam også :)
Pointen er heller ikke så meget dubs eller ej, eller hvor mange - men at tage produktionerne helt ud i ekstremer, også selvom det kræver dagevis eller ugevis af hårdt arbejde i studiet.

Ja jeg ved det .En af mine yndlingsnumre i gymnasiet var " I dont like reggae. I love it "

Jeg kom til at blande nogle termer sammen. Er træt

Jeg ser det dog alligevel ikke helt som du ser det. Der er fandme mange musikere der bruger årevis på deres album, og som lyder af lort. Det er overproduceret og har tabt gnisten. Og så er der det musik der har bedst af at blive fyret af i en ruf.

Men det du mener er vel at du svaner kunstnere der tør springe med de store følelser. Fordi det er det jeg savner. På den konto er det hele blevet for nemt.

Igen den der med : jeg gør kun hvad de andre har gjort. Fuck hvad jeg selv har lyst til . Jeg skal bare have noget bling NU !

Mine observation er dog at det STADIG og altid har været originalerne der er løbet med alt blinget, og alle dem i skyggen.. ja de blev i skyggen. Men det fandme svært at forklare til en der aldrig har lært hvad han / hun selv er.

Nå men hyggeligt at snakke med dig Mikkel. Kan være vi kan tage den op en anden dag. Jeg skal lige have fokus på noget andet

Og gå for det Frescho hvis dit hjerte virkelig vil det. Og det skal du nok finde ud af om det vil