Jeg har fulgt to kurser; et på Københavns Universitet(KU) og et på Handelshøjskolen (CBS) (jeg læser på IT-Universitetet).
Kurset på KU hedder Et værktøjskursus i "Innovation og Iværksættelse" for bachelor- kandidat- og ph.d.-studerende. Den primære bog, som vi brugte der, var Forretningsplanen, som du kan downloade her. Den er en god introduktion til de forskellige faser af forretningsplanlægning; men det er en god ide at supplerer den med yderligere litteratur, så man kan komme ordentligt til bunds i de enkelt faser (konkurrentanalyse, produktudviklingsanalyse etc.).
Kurset på CBS hed "Innovation & Entrepreneurship" og blev undervist af Henrik Herlau. Formålet med kurser var at lære innovationsledelse efter Herlau''s model. Innovationsledelse er ledelse af innovative teams; dvs. teams som skal opfinde nye forretnings-modeller, -produkter og -serviceydelser. Problemet med de fleste virksomheder er at den klassiske hierakiske organisationsmodel er kontra-produktiv for innovation. Innovation handler om fri ide-udvikling og mange af de sociale og organisatoriske strukturer i virksomheder modarbejder det. En måde at løse problemet på er ved at skabe "innovationslommer", hvor folk bliver coachet (af innovationledere) til at være innovative. Den psykologiske betegnelse for det er "framing", hvilket bedste kan sidestilles med "iscenesættelse"; -man skaber et socialt rum som er iscenesat til fri ide-udvikling.
Det er (efter min mening) den næst-bedste måde at lave innovation i en virksomhed på. Problemet med den er at det er en udvalgt flok, som arbejder med innovation og som kun gør det på udvalgt tidspunkter. Innovationen er eksklusiv, isoleret og mange af praktikerne i virksomheden vil ikke komme i kontakt med den. Disse folk kan have en masse værdifulde erfaringer, som ikke kommer i spil.
Den bedste måde at lave innovation i en virksomhed er hvis [b]hele[/b] virksomheden er "iscenesat" til innovation, dvs. alle i virksomheden hele tiden forsøger at forholde sig kritisk til det, de laver og prøver at finde nye måder at gøre det på. Det kræver at innovation er en grundlæggende værdi i virksomheden (og som bliver belønnet) og at [b]alle[/b] i virksomheden bliver hørt og taget seriøst, når de kommer med nye ideer.
Handelshøjskole-kurset brugte et kompendium af tekster, som var sammensat af forsk. artikler, hvoraf jeg rent faktisk ikke ved hvor mange af dem er fra. Men jeg har en liste over bøgerne: [b]Argyris, C & Schön, D. (1996): Organizational learning II: Theory, Method, and Practice. Reading, MA: Addison-Wesley.[/b] -Argyris & Schön handler om de måde vi arbejder på i grupper og i møder. De arbejder med to modeller: model 1 er den klassiske måde at holde møder på og omgås, hvor alt for meget tid bliver brugt på gensidig anerkendelse og opretholdelse af den sociale struktur i organisationen; model 2 er en metode til at ændre de møder vi kommunikerer på, så kommunikationen bliver mere hensigtsmæssig og ælig.
[b]Boisot, M. (1999) Knowledge Assets, Oxford University[/b] -Knowledge assets handler om hvordan viden er fordelt på forskellige personer i virksomheder. Den giver et godt analyse-værktøj for at finde ud af hvor viden er i organisationen, hvor kompleks viden er og hvor indlejret viden er i de ting, man laver i virksomheden.
[b]Herlau, H. & Tetzschner H. (1999) Fra Jobtager til Jobfinder, Samfundslitteratur[/b] -FJTJ er et forsøg på at forklare hvad er problemet med danske iværksættere og hvad man kan gøre for at ændre det. De identificerer problemet som "John Wayne"-komplekset; den danske iværksætter er én mand med én ide, som selv rider ud over stepperne for at realisere den; så må folk følge med efter evne og lyst. Alternativet er innovation i grupper, hvor folk sam
|