Bliv gratis medlem
|
Hej Aminoer Der er så meget snak om hvor dårligt det offentlige system er, men jeg vil gerne lige komme med en lille historie fra det virkelige liv: I onsdags var jeg ude og høre jazz og cyklede hjem med en lille skid på. Pludselig lå jeg og rullede rundt på Gothersgade og min fod sad helt surrealistisk skævt: jeg havde helt klart brækket den. Inde for 30 sekunder kom der tre folk løbende, som hjalp mig, ringede efter en ambulance og fik parkeret og låst min cykel. Ambulancefolkene var meget venlige og effektive og fik viftet mig op på en båre og ind i ambulancen. Derefter blev jeg kørt til Rigshospitalet og indlagt af nogle søde sygeplejersker, der også tog nogle røngtenbilleder. Næste dag skulle jeg opereres - og det gjorde et stort indtryk på mig, at fem kompetente mennesker var ved at klargøre operationen - altsammen bare fordi jeg var skvattet på min cykel i en brandert - og måtte fortælle det til narkoselægen, som sagde storsmilende, at det må jeg fortælle finansministeren, så han véd hvad vores skattekroner går til. 2 minutter senere sagde han "sov godt, David" - og jeg var totalt væk indtil en sygeplejerske to timer senere klappede mig blidt på kinden og vækkede mig - min fod var nu blevet 7 skruer, et stykke metal og et supersejt, snorlige og smukt syet sår med 15 sting rigere. Den næste 1½ dag stod på sengeligning med rimelig forplejning og søde smil fra søde sygeplejersker. Jeg har fået en forstørret skistøvle på og to krykker - og, det fantastiske er, at jeg faktisk kan humpe rundt på min fod, netop fordi den er blevet skruet sammen (jeg har endda fået et print af røngtenbilledet med hjem - og må konstatere, at jeg har startet min karriere som 'cyborg'). Anyway, jeg vil bare gerne sige noget rigtigt rigtigt pænt om det offentlige og den oplevelse jeg har fået - lige fra de forbipasserende, der skrabede mig op - til kirugen og narkoselægen - og ikke mindst til sygeplejerskerne. Tak :) Synes lige jeg vil nævne det, så folk måske i fremtiden vil sætte større pris på tingene..
|
Jeg elsker det offentlige
Grafisk design & produktudvikling: www.davidchristensen.dk
|
|
|
Tak Dimitri. Jeg følte bare en form for fantastisk samhørighed med andre mennesker, som åbenbart krævede en brækket fod, før jeg lissom fik oplevet det. Jeg håber, at andre måske også kan få et glimt af det, uden at de behøver at komme til skade :)
|
Grafisk design & produktudvikling: www.davidchristensen.dk
|
Godt at der endelig kom en succeshistorie på banen. Nah, det offentlige er skam ikke (kun) et stort, sort hul, der konstant skal fodres med skattekroner. Det er faktisk et yderst velfungerende system, og det synes jeg at man bør tænke og sætte pris på, næste gang man betaler sin skat. Men godt at høre, at du - efter omstændighederne - havde en god oplevelse! |
|
Nu jeg tænker over det, så havde jeg en lignende oplevelse for nogle uger siden. Jeg fik noget maskinopvask i øjnene (pH 14), og efter skylning gik jeg på Hvidovre skadestue, hvor jeg blev modtaget af et meget professsionelt personale. Lægen og sygeplejeskerne, samt min hurtige reaktion med førstehjælp (thank God for førstehjælps undervisingen i Hjemmeværnet), reddede mit syn. Fremover betaler jeg min skat med større glæde end før. |
|
Nu befinder vi os jo i et debatforum, så er kommer lige et indspark til en anden vinkel. Jeg kan fortælle, at den gang jeg kørte som redder brugte vi alverdens tid til alle mulige opgaver der kunne løses på andre måder. Især i størrer byer (egen erfaring) har folk en tendens til at ringe 112 når de får en hudafskrabning. Uden at viden noget som helst om den givne situation vil jeg faktisk syntes at du burde have taget en taxi og betalt den selv. Det er altså ikke billigt at rekvirere en ambulance, det er faktisk møg dyrt. Her i Esbjerg kommune har de indført ingen amb. til brækkede ben http://www.beredskabsinfo.dk/content/view/1322/2/, og får få år siden brugte Nordjylland store ressourcer på at oplyse befolkningen om at man ikke altid bare skulle ringe 112. Dette blev blandt andet fulgt op at en serie documentar afsnit hvor man fulgte en ambulance og kunne se hvad de rent faktisk lavede. Igen der kan være mange omstændigheder der gør at du rent faktisk skulle bruge en ambulance, men det "lyder" som om du kunne have taget en taxi. Blot et lille indblik i de "spildte" ressourcer. |
|
Hvad gør personer der ikke har råd til en taxa så? Kravler? |
|
Får deres mor, far, kæreste, kone, mand, søster, nabo eller andet til at køre dem. Vi undgår nok ikke at de ringer 112 eller til skadestuen, hvilket er godt, da man derfra kan afgøre hvor alvorligt det er. Skulle personen være så fattig at han ikke selv kan tage en taxi eller har nogen der kan hjælpe eller gider køre ham. Ja så er det stadig billigere for sygehuset/kommunen at betale hans taxi END at sende en ambulance assistent, en niveau 2 behandler samt en fuldpakket ambulance afsted for at hente ham. Samtidig er ambulancen ikke længere tilrådighed og gud ved hvilke konsekvenser det kan have. Igen igen, der kan være åbenbrud, lårbensbrud og andre grunde til at han skal med en ambulance. Men skyldes det en skade som vurderes til at kunne klares ved egen transport som fx. brækket lemmer (man dør altså ikke af det :)) ja så er det af sted med hjælp fra andre. Lad mig samtidig tilføje at det jo ofte er manglende viden der gør at man ringer 112, og sjældent laver 112 denne vurdering da det er betjente der tager telefonen. Så der skal altså laves en "retningslinie" før det kan gøres hver gang. |
Gør kommunen så det? Og hvordan gør jeg som syg i praksis når jeg skal have dem til det? |
Opret bruger