Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Jeg elsker det offentlige

Side 3 ud af 3 (23 indlæg)
Fra Haderslev
Tilmeldt 8. Jul 05
Indlæg ialt: 1748
Skrevet kl. 21:00
Hvor mange stjerner giver du? :

Sikke en debat - og tak for det!

Retrospektivt set kan jeg godt se, at jeg jo ikke skulle være steget på den cykel - især fordi jeg ikke havde mere end 500 meter hjem. Jeg må også sige, at det faktisk ikke lå i min bevidsthed, at det faktisk er ulovligt at cykle i beruset tilstand - men det har jeg jo haft tid til at overveje nu.

@Kenneth: Jeg var ikke med til at bestemme, at folk ringede efter en ambulance - det gjorde de imens jeg lå og vred mig og prøvede at finde op og ned på situationen. Ambulancefolkene var som sagt meget effektive - de satte min fod på plads (det gjorde skide ondt) og indbandt den. Det kunne en taxachauffør nok ikke have gjort. Men din pointe er hørt - og jeg vil selvfølgelig ikke ringe efter en ambulance, hvis jeg selv kunne tage en taxa; og det er sket før, sidst jeg havde brug for et hospital.

@Mette: Det er jo nemt at være bagklog. Det er jo ikke DINE penge jeg har brugt - måske jeg har brugt mine egne..? Det kan man jo ikke gøre op - og det er absurd at prøve.

@Thomas. Du taler om det bevidste valg. Jeg valgte jo ikke bevidst at jeg skulle vælte på cykel. Jeg var heller ikke særlig bevidst om, at jeg var beruset (og altså, jeg var jo ikke plakatfuld..), da jeg satte mig op på cyklen. 'Det bevidste valg' er en filosofi, der efter min mening er ugyldig - men det hører nok en anden diskussion til..

Min mening med at skrive dette indlæg var simpelthen bare, at jeg havde en oplevesle, som mindede mig om dét, at vi her hjælper hinanden. Som sagt var en af de ting der gjorde indtryk på mig, dem der samlede mig op på gaden - og de fik jo ikke nogen penge ud af det..

Venner, lad nu være med at gøre ting op i penge på den måde - det er netop det reciprokke/komplimentære der skal til, før nogen vil hjælpe nogen - og det var lidt dét jeg synes jeg følte - og ville gerne dele med jer andre.

Kærlig hilsen 'krykhussaren' David
-

 

Grafisk design & produktudvikling: www.davidchristensen.dk

Fra Pompano Beach, Florida, USA
Tilmeldt 19. Apr 06
Indlæg ialt: 3762
Fra  Concept Interest TCON Services LLC Skrevet kl. 01:25
Hvor mange stjerner giver du? :

Godt nok!

Til alle: Lad være med at gå på kompromis! En brækket fod eller anden knogle KAN være livstruende (jeg er paramedic). Ved et knoglebrud i f.eks. ben eller fod er det afgørende vigtigt at konstatere, om der er en puls "syd for" brudstedet. Er der ikke det, kan en pulsåre være beskadiget. I praksis er det muligt at dø i løbet af få minutter af et lårbensbrud f.eks. Og går den tilskadekomne i chok, er det ikke så mange taxachauffører, der kan gøre det rette. De færreste af dem kan behandle, lægge et venflon eller give nogle procent ren ilt...

Hvis der ikke er kompetente mennesker på stedet, der kan afgøre ovenstående, skal en ambulance tilkaldes.

Lad stadig være med at køre beruset på cykel. Og hvis du gør det, HAR du truffet et bevidst valg om at cykle i beruset tilstand. Det kræver ikke udvidet vognstyrereksamen at regne ud, at risikoen for at vælte er større, når der er promiller i blodet.

Bare mine 5 cent: Spar ambulancerne - men vær hamrende sikker på, at du eller andre kan bedømme, om egen transport er sikker nok.

Godnat.

Tilmeldt 24. Feb 06
Indlæg ialt: 43
Skrevet kl. 16:48
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej David.

 Nød at læse din historie, dejligt med positiv behandling. Håber din fod har det bedre - og at vi alle kan blive hjulpet, uanset hvilke valg der har forårsaget vores uheld. 

God bedring!

 

Mvh Charlotte

Side 3 ud af 3 (23 indlæg)