Bliv gratis medlem
|
Det hele er dog gået lidt stærkt, med en kvinde med et par børn hun er alene med. Jeg vidste det var en stor ting at kaste sig ud i, ikke desto mindre så gjorde jeg det, og er glad for børnene og er gode ved dem. Nå men nu kommer hurdlen og amino tankerne. Jeg er selvstændig, arbejder og elsker at arbejde en del. Hun vil gerne have vi er en samlet familieenhed, og selvfølgelig skal vi være det. Samtidig er jeg dog sådan lidt....jojo men det er jo stadig dine børn, og så må man jo sørge lidt for sine børn. Jeg kan da sagtens hjælpe med alt og det gør jeg, men rent økonomisk så jeg gerne vi havde et mere voksent syn på tingene. Her synes jeg der er ubalance. Har man to børn selv, må man vel også selv kunne tage ansvar for dem, men hun ønsker at være hjemmegående, men hun ved godt jeg synes det virker skørt. Vi har lavet en aftale om at hun får hele barslen og et ekstra år hjemme (ingen dagpleje), altså indtil hun (vores barn) er 2 år. Men derudover så forventer hun nok at fortsætte sådan. Og ligger også vægt på at de penge jeg tjener jo fremover er vores fælles penge. Og det er fint nok, men for det første, så er man gift for at have fælles økonomi, for det andet er det jo altså ikke mine børn. Det virker desværre for snæversynet fra hendes side og hun er ved at skubbe mig væk uden hun selv ved da, da jeg ikke diskuterer meget, men bare smutter når kortene ikke stemmer. Det er en skam for mig at høre, at hun ikke vil arbejde inden for sit fag. Og at når jeg spørger hvad hun har af drømme, at hun ingen har. Hendes umiddelbare drøm er nok hjemmegående og så "passe alle", for hun er ikke en rigtig husmor der rydder alt op eller kokkererer har hun megen lidt interesse for. Udover det er hun enormt sød, skør og sjov pige med de bedste intentioner, men nok med alt for mange krav til andre end hende selv. Jeg ville gerne skrive kvinde, men det er lige før jeg dvæler i den her! Hun er typen der kan give en enorm kærlighed fra sig og omsorg, men jeg må nok indrømme, at jeg i backspejlet vist ikke rigtig har særlig meget brug for det. Jeg har passet mig selv stort set altid. Jeg ville ønske vi var mere et par sammen men med separat økonomi, delvist. Det virker for skørt for mig, at hun tror vi skal dele bil, når jeg er selvstændig. Det er hende der har 2 børn så hvorfor har hun ikke planlagt at have økonomi til en bil, når en potentiel mand kom ind i billedet? Det bliver utrolig meget en samlet blandet pakke, hvor jeg gerne så det hele var lidt mere firkantet stillet op. Hun har nok søgt den "perfekte" familie, det billede af en volvo og vovhund og man talte om hvad alle fælles penge skulle bruges til. Men det er jo ikke mig der har myndighed på hendes børn, og hendes glansbillede er nok bare for svært at leve op til. Som det ser ud nu, med tab for mig i tid og tab til fremtidige investeringer. Så taber jeg ustyrligt mange penge på at drive et forhold på den måde. Den hun blev forelsket i var jo ikke en gut der haltede rundt i en sløsen økonomi, jeg har eget hus. Jeg er typen der vil arbejde 8-16 gerne mere, hver dag og mere endnu. Jeg er typen der bruger mindre tid med børnene, men gerne bruger al tiden med dem på aktivitet og læring. Jeg vil hende det godt, men måden hun ønsker det skal se ud, vil få mig til at gå. Mere og mere virker jeg som en nøgle for hende som en masse gode ting der kan ske i hendes liv, en nøgle hun forsøger at forme ved at være mor til mit barn. Men at være mor, er det nok? Skal jeg tage en slapper og lade tiden gå lidt roligt og se hvad det bliver til. Barnet skal jo også gerne have en far, men gerne en glad far og det begynder jeg at betvivle. Bare lidt tanker her fra en selvstændig. Som pludseligt finder det meeeeget svært at være selvstændig, både nu men også i fremtiden. Som hun selv siger, er hun ikke interesseret i penge. Det er hun heller ikke som sådan, er minimal materialistisk og pengene bruges på noget fornuftigt og der er ikke behov for rejser mm. Men der er heller ingen interesse i at tjene til det eget lave forbrug. Som selvfølgelig aldrig er lavt når man har børn. Men hvor er det dog nemt at elske, og nemt at miste forelskelse igen når det praktiske ikke fungerer. Og hvor er det nemt og billigt at smutte, det sværeste er ikke at gøre det. |
Jeg synes hun misbruger dig faktisk - kort og godt. Selvklart skal du være en far for hendes børn, men hun kan ikke bare gifte sig til at blive hjemmegående der ikke engang tager de børn hun bringer ind i ægteskabet, under sin hjemmegående tid. Jeg tror du kører træt i det men eg tror ikke du kan ændre så meget i hende
vh John H
Opret bruger