Cafe og hygge

Svar: Hun ha mig, og mine penge!

Hans Stokholm Kjer — Tue, 09 Feb 2021 12:02:47 GMT

farher:
Så du mener jeg skal være hjemmegående også?

Det mener jeg ingenting om.
Men dit fokus er på dig selv og dine personlige drømme.
Én af de ting, som karakteriserer forældreevne, er, at man er i stand til at tilsidesætte egne behov til fordel for børnenes. Kan man ikke det, egner man sig ikke til at være forælder.
Jeg forstår det sådan, at I har et barn sammen, og at du har påtaget dig at være funktionel far for de to andre.

Det kræver, at du sætter børnenes behov før dine.

Eventuelle konflikter med din kæreste, skal løses på en måde, så hensynet til børnene håndteres først, og hensynet til de voksne håndteres efterfølgende.

Det lyder for mig som om, du er i en eksistentiel krise.

Den bør du få hjælp til - f.eks. hos en psykolog. Du kan f.eks. starte med Psykiatrifondens gratis telefonrådgivning. Her får du en konkret hjælp, som du ikke kan forvente på et iværksætterforum.

https://www.psykiatrifonden.dk/?gclid=Cj0KCQiAgomBBhDXARIsAFNyUqMVNbQuRjtDDTpRNeIR35x2uCv48EvwbAoAxqMXSc5Bd92kvAHt0JcaAutzEALw_wcB

Nummeret er 3925 2525

Hvis du bare leder efter en velsignelse til at lade dit barn i stikken ved ikke at stå ved dit ansvar og køre dit eget løb, så fred med det. Det er der masser af fædre, som har valgt gennem tiderne - og sidenhen fortrudt.

Jeg står af her.
Jeg har givet dig det, jeg havde til dig.

Jeg håber inderligt, at du bliver voksen i den betydning, som jeg har skitseret ovenfor, og at du tager det ansvar det er, at få styr på din egen eksistentielle krise/situation.

Hjertelig hilsen (og den hjertelige er sjælden fra min side)

Hans

Svar: Hun ha mig, og mine penge!

albert@computernoerderne.dk — Tue, 09 Feb 2021 11:35:02 GMT

farher:
Jeg tvivler på de fleste voksne er særligt nærværende i alt for lang tid ad gangen.

Derfor arbejder jeg hjemmefra. Min familie er det allervigtigste i mit liv.
Jeg ved godt, at jeg i teorien kan have en indtægt uden familie, men ikke en familie uden indtægt. Det ligger til højrebenet at tro, at det derfor er vigtigere at arbejde end at have en familie. Jeg er også vokset op med tanken "forretninger kommer før pigen". Men hvad kan jeg bruge alt det, når jeg en dag ligger for døden? Jeg ville ærgre mig så meget, hvis jeg pludseligt indså at mine børn ikke står ved min seng, fordi de ikke har tid til mig - da jeg har lært dem at arbejde er vigtigere.

Albert

Svar: Hun ha mig, og mine penge!

farher — Tue, 09 Feb 2021 11:21:40 GMT

Hans Stokholm Kjer:
INTET giver mere mening en vores børn.

Derfor skal du som voksent menneske evne at tilsidesætte dine egne behov for at fremme dine børns behov.

DET er det eneste perspektiv, du har brug for at tage hensyn til i din beslutning.

Hans

Så du mener jeg skal være hjemmegående også?
Hvad betyder det egentligt? og hvem kan vurdere børns behov og ved hvordan de ser ud?

Var det mig stod jeg op tidlig morgen lørdag, spillede 2 timers minecraft med dem, lavede morgenmad sammen, tog ud og kælkede 2 timer, så tegnfilm, lavede lektier, spillede brætspil, løb på bakker, dykkede, købte grejet til at prøve tingene af, fordi jeg havde råd.
Men jeg ville også lade dem være i fritidsordningen til jeg var færdig på job.
Er det bedre at være hjemmegående og hive dem hjem i huset uden fritidsordning, fordi man har vurderet sig selv mere værdifuld i samvær end samværet med børn i en fritidsordning?

Jeg tvivler på de fleste voksne er særligt nærværende i alt for lang tid ad gangen.

Svar: Hun ha mig, og mine penge!

farher — Tue, 09 Feb 2021 11:16:19 GMT

M. S.:
Du lyder utrolig spændende, driftig og egentlig bare som en progressiv person - i hvert fald i din egen beskrivelse.

Kan du hjælpe lidt med overskriften “hun ha mig, og mine penge!” Hvad betyder det på dansk?

”Anyway... så er jeg ikke typen der diskuterer hvordan andre skal leve, så det kommer jeg ikke til at fortælle hende.” Du bestiller da ikke andet end at fortælle hvor enormt fed du selv er, og hvordan din partner, med hvem du har valgt at få et barn, slet ikke lever op til dine høje standarder og hvordan din overdrevet energiske tilgang til livet slet ikke matches af dit barns mor.

En uproportional del af de floromviklede positive beskrivelser du anvender om dig selv er vendinger, som mennesker med et mere standard ledningsdiagram i hovedet ville lade andre sige, men du skal ikke lade falsk beskedenhed holde dig tilbage. Få du skabt dig et narrativ om din egen heltekarakter, som er blevet snydt ind i en familierelation, som du bare er aaaalt for god og spændende og og energisk og interessant til.

Har du ikke, med dine overlegne evner i alle retninger, installeret et spejl i fuld størrelse så du kan få lidt luksustid med den person, som du elsker og ærer og tænder mest på i hele verden?,?

Nu kan jeg godt se hvor du vil henad, og det er fair nok.
Jeg har nærmest ikke et eneste billede på facebook og poster måske én gang året. Når jeg spørger hende om hvad hun har af drømme i livet, så er der ikke rigtig noget svar. Men hun vil gerne træne igen, og hun tager gerne billeder af sin krop. Det er ikke noget jeg rigtig har gjort i selv. Hvilket måske er derfor jeg står ret så fornuftigt rent økonomisk og måske har et overskud fremad, da jeg har brugt mange leveår på netop det.
Uagtet har jeg altid retten til at smutte, uanset hvor meget dum man kan tro og synes jeg er for det. Men vil man så savne mig eller muligheden for at slippe for arbejde og være hjemmegående mest?

Jeg kan desværre være lidt nem at "manipulere" med og nok for hjælpsom og sød. Derfor spørger jeg jer til råds herinde, hvis i stod i samme situation med 2 børn fuldtid der ikke er jeres egne, og en kvinde der ikke vil arbejde.

Svar: Hun ha mig, og mine penge!

Hans Stokholm Kjer — Tue, 09 Feb 2021 09:30:50 GMT

INTET giver mere mening en vores børn.

Derfor skal du som voksent menneske evne at tilsidesætte dine egne behov for at fremme dine børns behov.

DET er det eneste perspektiv, du har brug for at tage hensyn til i din beslutning.

Hans

Svar: Hun ha mig, og mine penge!

albert@computernoerderne.dk — Tue, 09 Feb 2021 09:07:20 GMT

farher:
Det hele er gået meget stærkt, og hun valgte aktivt at forsøge at blive gravid uden samtykke.

Har du sovet i timen da faget Biologi stod på programmet - nærmere betegnet emnet "forplantning"?

farher:
Men indtil videre har jeg givet mig på alt, flyttet adresse, værksted, kontor.

Men dine børn et opvækst med en far, på børnenes vilkår, det er for meget forlangt.

farher:
Set i backspejlet er mit liv vendt 180 grader og hendes er fortsat i præcis den dur hun har ønsket

1. Når du får et barn, så vender dit liv 180 grader. Take it or leave it. Og hvis du "leave it", så kom ikke bagefter med klager, at dit barn ikke stoler på dig, det er du så selv ude om.
2. Tror du virkelig, at din kæreste har det som hun ønsker? Du tror at hun er blind for din brok, din modvilje? Eller at hun synes det er åh så fedt at du ikke vil prioritere dine (bonus)børn?

farher:
Det er jeg ikke blevet fremlagt ordentligt fra start.

Nej, virkeligt? Har du ikke modtaget scriptet "sådan er det at være (bonus)far"? Ved du hvad, det skal vi lige rette op på. Vi rejser lige tilbage i tiden, efter vi har taget et skærmbillede af dit indlæg, og giver den til dig da du var 10 år yngre.

farher:
Mine drømme bliver jo komplet tilsidesat

Somebody call a wheeeembulance.

Beklager, jeg bliver lidt harm når folk klager til andre over deres partner og partnerens valg. Elsk din partner. At elske er et valg, ikke en udefrakommende begivenhed. Og når du har lært at elske din partner, så lær at acceptere at det indebærer store konsekvenser.
Du har sat et barn i verden med hende - det er ikke det samme som at fremstille en bil. Det er noget, hverken DU eller HUN ville kunne have klaret alene. Det barn, I har lavet, er unikt, selv med en anden kvinde ville du ikke kunne have lavet det barn! Så hvis du er i stand til at lave noget så smukt, så unikt, så fantastisk - så er jeg sikker på at du også vil kunne overkomme alle dine andre "problemer".
Get real, bliv voksen. Accepter de konsekvenser af dine valg.

Svar: Hun ha mig, og mine penge!

albert@computernoerderne.dk — Tue, 09 Feb 2021 08:51:55 GMT

Du vil gerne arbejde 8-16 timer - jeg antager det er om dagen. Vil det også være din tanke, når du ligger på dit dødsleje? Jeg ved ikke hvad du laver (arbejdsmæssigt), men lad os lige antage at du er tømrer. Så kommer der en dag, at du ikke mere er tømrer. Men der kommer aldrig nogensinde en dag, hvor du ikke mere er far. Ikke engang når du dør, vil du stoppe med at være far, for i dine børns hjerte og hjerne vil du altid være far.

Jeg husker min far som en, der i weekenden spiste sammen med os, og ellers om aftenen lige stak hovedet forbi døren, med jakke på endnu, for at sige god nat. Da min far døde som 69 var jeg ked af det. Ikke fordi jeg havde mistet min far, men fordi min mor havde mistet sin mand.

Vi er alle sammen forskellige. Min holdning er valide, om end jeg ikke er enig i dit syn. Dine børn har brug for leg, for at have det sjov, og for at vise deres far hvad de kan. Selvom det måske er ting der for dig er helt indlysende at et menneske kan. Dine børn er ikke voksne, de har ikke den samme tankegang som en voksen. De rationaliserer ikke på samme måde, og de prioriterer ikke på samme måde.

I morges sagde min datter til mig: "far, skal vi ikke spille Minecraft?" Pigen er 4 år, og når hun mener "spille Minecraft", så fortæller hun at jeg skal finde mad og spise det, bygge en isbjørnestald og et papegøjebur. Jeg måtte sige "nej", fordi jeg skal programmere for en kunde, og der har jeg brug for min computer. Kl. 16.00 stopper jeg. Jeg kunne sagtens bruge mange flere timer på at programmere. Det ville min kunde også være meget glad for. Men jeg vil hellere at min datter, når hun engang er voksen, tænker på, hvor meget tid hendes far investerede i hende.

Hvis jeg må give dig en tip: læs "The 7 Habits of Highly Effective Families" (efter du har læst "The 7 Habits of Highly Effective People"), begge af Stephen R. Covey. Den første findes ikke på dansk, dog.

Jeg er glad for at jeg har en kone, der har valgt at børnene er det vigtigste. Nej, hun genererer ikke en indtægt, men hun giver mine børn en meget stabil og lykkelig barndom, det er jeg sikker på! Og måske tager vi fejl. Det tror jeg ikke vi gør. Jeg vil bare hellere, at mine børn betror sig til deres forældre, når de bliver ældre, frem for til venner og fremmede.

Albert

Svar: Hun ha mig, og mine penge!

M. S. — Tue, 09 Feb 2021 08:42:17 GMT

Du lyder utrolig spændende, driftig og egentlig bare som en progressiv person - i hvert fald i din egen beskrivelse.

Kan du hjælpe lidt med overskriften “hun ha mig, og mine penge!” Hvad betyder det på dansk?

”Anyway... så er jeg ikke typen der diskuterer hvordan andre skal leve, så det kommer jeg ikke til at fortælle hende.” Du bestiller da ikke andet end at fortælle hvor enormt fed du selv er, og hvordan din partner, med hvem du har valgt at få et barn, slet ikke lever op til dine høje standarder og hvordan din overdrevet energiske tilgang til livet slet ikke matches af dit barns mor.

En uproportional del af de floromviklede positive beskrivelser du anvender om dig selv er vendinger, som mennesker med et mere standard ledningsdiagram i hovedet ville lade andre sige, men du skal ikke lade falsk beskedenhed holde dig tilbage. Få du skabt dig et narrativ om din egen heltekarakter, som er blevet snydt ind i en familierelation, som du bare er aaaalt for god og spændende og og energisk og interessant til.

Har du ikke, med dine overlegne evner i alle retninger, installeret et spejl i fuld størrelse så du kan få lidt luksustid med den person, som du elsker og ærer og tænder mest på i hele verden?,?

Svar: Hun ha mig, og mine penge!

farher — Tue, 09 Feb 2021 07:06:31 GMT

Lurks in the dark:
Hey dude du faldt desværre i den fælde man populært kalder the baby trap.

Så her er dine muligheder:

1. Du giver efter for hendes krav om at være ene forsørger for hele familien.

2. Du stikker af og betaler børnebidrag.

3. Du gror en ordentlig manke på brystet og fortæller hende at du ikke vil finde dig i hendes latterlige pis med at skulle arbejde hårdt for at forsørge hele familien. Og beder hende om at finde et arbejde. Ellers vil du gøre nr. 2.

Jeg ville jo ønske at jeg kunne sige det var et sted imellem. En slags babytrap. Der er ingen tvivl om at jeg elsker at have fået et barn, og kan ikke sige andet end at barnet er fantastisk og meget sød og nem.
Hun ville gerne blive hjemme med barnet, og det er ok i de første 3 år for mig. Jeg er god ved hendes børn og bruger en masse tid med dem, især på ting jeg tror de har manglet ved en far.
Alt er umiddelbart godt. Men ideen om at min økonomi er hendes, og at enhver snak om job i fremtiden bliver fejet til siden, det nager mig helt vildt. Hun er naturligt en umiddelbart dygtig og klog kvinde, med absolut ingen videnbegærlighed og arbejdssomhed og ingen idé om hvad penge er og hvor de kommer fra.
Anyway... så er jeg ikke typen der diskuterer hvordan andre skal leve, så det kommer jeg ikke til at fortælle hende. Hun kender min holdning. Og min holdning til jeg ikke bliver i noget jeg ikke gider.
Hmm. Udover det er vi på mange punkter et godt match, men jeg tror ikke jeg kan forblive i det, da jeg simpelthen kommer til at kede mig ved at hun ikke er udfordrene nok for mig og ønsker for lidt i livet. Uagtet det kan lyde materialistisk.
Mange tanker her fra.

Svar: Hun ha mig, og mine penge!

Lurks in the dark — Mon, 01 Feb 2021 07:00:47 GMT

Hey dude du faldt desværre i den fælde man populært kalder the baby trap.

Så her er dine muligheder:

1. Du giver efter for hendes krav om at være ene forsørger for hele familien.

2. Du stikker af og betaler børnebidrag.

3. Du gror en ordentlig manke på brystet og fortæller hende at du ikke vil finde dig i hendes latterlige pis med at skulle arbejde hårdt for at forsørge hele familien. Og beder hende om at finde et arbejde. Ellers vil du gøre nr. 2.

Svar: Hun ha mig, og mine penge!

Amadeo — Wed, 27 Jan 2021 11:03:33 GMT

farher:
er mit liv vendt 180 grader og hendes er fortsat i præcis den dur hun har ønsket

Jo mere du skriver, jo mere forståelig bliver det, du overvejer.

Ja, du gik i fælden.

Er du i tvivl nu, bliver du det for altid. Det er ikke en base for lykken. Heller ikke adskilte økonomier.

Svar: Hun ha mig, og mine penge!

farher — Wed, 27 Jan 2021 11:02:39 GMT

Jo der er noget livsbekræftende i at være forsøgeren og sørge for en familie også selvom de ikke er ens egne, at de har det godt. Det er og har været en stor glæde for mig.
Jeg vil også gerne støtte ekstra økonomisk i fremtiden.

Men konstellationen med 1 forsøger og hende og 2 bonusbørn, den får mig desværre til at slukke gnisten lidt for hende. Der er for lidt fart på, og jeg selv render afsted med fulde fart for at skabe en sund langsigtet økonomi. Det synes jeg ikke jeg har plads til længere.

Svar: Hun ha mig, og mine penge!

farher — Wed, 27 Jan 2021 10:48:55 GMT

Jeg forstår godt den tvivl der er på min person omkring det her. Det hele er gået meget stærkt, og hun valgte aktivt at forsøge at blive gravid uden samtykke.
Hendes børn havde ikke overnattet hos mig en eneste gang forinden hun blev gravid.
I dialogen om vi skulle beholde barnet, ville hun have jeg skulle sælge mit hus. Der havde ingen dialog været om det forinden. Jeg sælger ikke et hus der ikke er salgsmodent og som jeg personligt kan drifte. Jeg kan ikke drifte et lejet hus på hendes favorit adresse.

Men hvorfor får man barn med en person hvis hus man ikke vil bo i, når man ikke selv har penge eller planer om at tjene dem. Måske jeg er for meget den rigtige mand, fordi jeg kan få drømme til at gå i opfyldelse. Hvad hvis jeg ville være hjemmegående de næste 8 år?

Vi er meget enige om mange ting. Men indtil videre har jeg givet mig på alt, flyttet adresse, værksted, kontor. Set i backspejlet er mit liv vendt 180 grader og hendes er fortsat i præcis den dur hun har ønsket. Fortsat at være hjemmegående, planlagt 2 år og nu også uden planer om arbejde fremover. Ligeledes mens jeg så skal skaffe økonomi til hele familien i en pludselig fremlagt strategi om hvorledes at pengene vi tjener er "vores".

Til sidst vil jeg også sige. At ingen kan præcist sige hvad det vil sige at blive bonusfar. Det er et kæmpe arbejde og jeg gør det så godt jeg kan og har virkelig gjort alt jeg har kunnet (mit liv er total vendt). Det er jeg ikke blevet fremlagt ordentligt fra start.

Jovist jeg kan tage ansvar. Jeg kan hæve kontanter og betale for et ekstra år hjemmegående, måske endda 2. Men jeg ser ikke at det at være den perfekte far og partner skal indebære at jeg skal tjene alle penge til hende og hendes 2 børn. Jeg har simpelthen svært ved at se mit liv fremover være motor på den måde. Gevinsten er simpelthen for lille, og uanset hvor fantastisk og hvor godt jeg gerne vil bonusbørnene det, så opvejer det ikke min personlige følelse af at blive udnyttet af hende til hendes drømme.

Mine drømme bliver jo komplet tilsidesat hvis vi i fremtiden aldrig vil få en stærk økonomi båren af 2 personer. Hendes børn er store børn og jeg kan ikke se hvorfor man skal være hjemmegående af den grund.

Svar: Hun ha mig, og mine penge!

Niels Ryding Olsson — Tue, 26 Jan 2021 08:25:49 GMT

Som jeg læser dit indlæg, er det ganske simpelt (bestemt ikke nemt - men ikke kompliceret), enten så beslutter du dig for at tage ansvaret for den her familie som du har skabt sammen med hende. Det betyder også at tage ansvaret for eventuelle bonus børn som var det dine egne, eller også så stopper du det omgående så i ikke spilder mere af hinandens tid.

Jeg forstår sådan set godt dine tanker og bekymringer, men jeg synes når jeg læser dit opslag og svar på andres kommentarer at der er meget lidt forståelse for hende i dine udsagn.

Hun er ikke ligesom dig, det er tydeligt at læse, hun har nogle helt andre prioriteringer i livet. Spørgsmålet er om det er nogle forkerte prioriteringer eller de bare er anderledes end dine? Betyder det at være hjemmegående at man ikke har nogle mål i livet? Hvad hvis hendes mål er at være hjemmegående og give børnene omsorg og kærlighed? Er det ikke et godt nok mål til at blive accepteret som validt? Hvem er det der bedømmer hvad et rigtigt mål i livet er?

Hun vil gerne have en struktur hvor du er forsørger og hun er hjemmegående. Det er der jo nogen der gerne vil. Hvis du ikke vil det, så dur det selvfølgelig ikke, så er det bare med at få det afsluttet så hurtigt som muligt.

Men der er jo også en anden mulighed som er at der er noget livsbekræftende at hente i at være forsørgeren. Er det ikke et okay mål at have for sit liv at give de her børn det bedst mulige liv uanset om de er ens egne eller hendes? Ville det være så slemt at være den person som de kunne regne med? Den person som var der for dem og støttede dem og hjalp dem med at finde ud af hvem de var og hvad de gerne ville med deres liv? Ville det føles meningsløst at tage den rolle på sig?

Jeg ved så forsvindende lidt om jeres situation så det er umuligt at sige noget rigtigt her, men jeg ved da fra mit eget liv, at nogle gange så kan man blive skræmt når man står overfor ansvar som man måske ikke lige havde forudset og nogle gange kan man være voldsomt uenig med andre om hvordan livet skal leves. Det betyder ikke at det ikke er værd at tage det ansvar og det betyder heller ikke, at de andre er forkert på den. Nogle gange er det også bare én selv der bukker under for frygten for en ny ukendt situation som kommer uventet.

Det bedste råd jeg kan give er, at bruge noget tid alene hvor du virkelige får tænkt tingene igennem og mærket efter.

Svar: Hun ha mig, og mine penge!

Hans Stokholm Kjer — Mon, 25 Jan 2021 15:06:57 GMT

Jeg synes faktisk, det lyder som om du ikke respekterer hende.
Det er ikke holdbart på langt sigt - slet ikke, hvis I skal have børn sammen.

Find respekten for hende.
Vær åben om dine tanker - også når det er svært.

Held og lykke til jer begge.

Hans