Fedt Steffen! På hollandsk er der en talemåde, som hedder "Den vedholdende vinder". Jeg ved ikke om der findes et dansk ækvivalent - det gør det sikkert. Derudover har du også bevist at det kan betale sig at holde den gode tone, og du har bevist at det også var en god idé at bruge Henry Fords gode råd: "Intet er særlig svært hvis du deler det op i små opgaver". Jeg vil tilpasse mit råd til mine kunder fremadrettet. Når det er sagt, så er det ikke en blåstempling til at bruge billeder som er copyrightbelagt, og det er stadigvæk uhyre vigtigt at kontrollere det på forhånd. Albert |
Det må man sige - hvorvidt de er villige til at droppe sagerne generelt er svært at sige; men med udgangspunkt i, at deres honorar nok er en procentsats af det de vinder, så vil de næppe bruge alt for mange ressourcer på det, og slet ikke tage det hele vejen til en retssag, med mindre beløbet er af en størrelse hvor det giver mening. Når det er sagt, så tror jeg, ligesom skrevet tidligere i denne debat, at de ikke tør tage sagerne i retten fordi de er bange for, at de ikke vil få medhold i hele deres krav; hvilket derved kan skabe præcedens for alle deres fremtidige retssager. Det vil i sidste ende betyde, at de vil derfor være nødsaget til at sætte deres krav lavere end de gør nu, og derfor ikke kan inddrive nær så store beløb.
Tror mange føler sig lidt intimideret af at modtage et stort krav fra sådan et selskab, med trusler om retssager og inkasso, at de bare betaler uden at gøre modstand. Og til dem der gør lidt modstand tilbyder de et lidt lavere forlig ved at fjerne den del af kravet som de med sikkerhed ville tabe i retten. Dette ville de ikke kunne gøre, hvis de ikke fra starten havde sendt et for stort krav ud.
Nu er jeg hverken jurist eller noget, så skal ikke kunne sige med sikkerhed hvad der holder i retten; men deres krav er opdelt i
- Rimeligt vederlag (denne vinder de næsten med sikkerhed)
- Godtgørelse (denne kan de vinde, men typisk ikke når det er privatpersoner)
- Kompensation for ikke økonomisk skade jf. Ophavsretsloven § 83, 3 (denne vil de næsten med sikkerhed tabe, da kun ophavsmanden, dvs. fotografen selv, kan påråbe sig denne; og de repræsenterer altså blot rettighedshaveren (Scanpix) men ikke selve fotografen).
[UPDATE: I punkt tre mente jeg kompensation i forhold til manglende akkreditering af fotografen]
Hvis retten afgør at de i sager mod privatpersoner kun kan få medhold i den første del (rimeligt vederlag), så vil de næsten være tvunget til altid kun at forsøge at opdrive dette uden godtgørelse og kompensation - det er de næppe interesseret i, da de mister deres stærke hånd.
Men nej jeg er selvfølgelig helt enig at det ikke er en blåstempling, og som amatørfotograf selv, skal man da selvfølgelig have betaling for sit arbejde - jeg synes blot der er stor forskel på om noget er gjort i uagtsomhed for 10 år siden eller om noget er gjort med overlæg. Copyright Agent udgiver sig for at ville beskytte fotografer, men er i virkeligheden kun ude på at inddrive penge for småforseelser. Hvis de kun var ude på at beskytte fotografer, så burde de i mange tilfælde stille sig tilfredse med at billederne blot blev fjernet (som mange fotografer i virkeligheden er tilfredse med). De ønsker er der skal ske en økonomisk kompensation hver eneste gang, uanset omstændighederne - den praksis har jeg noget imod.