Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

En ung ansat har måske stjålet?

Side 1 ud af 3 (24 indlæg)
Tilmeldt 9. Sep 08
Indlæg ialt: 492
Skrevet kl. 23:29
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej
Har fået at vide fra en anden ung ansat under 18, at vedkommende har hørt at en af mine ansatte har stjålet lidt af vores varer og måske lidt kontanter. Det har personen sidder og pralet med til en fest, blandt andet at dette skulle være årsagen til hvorfor han var begyndt at ryge, at han kunne nappe smøger fra os. Uagtet det er dumt de kan tage smøger uden vi opdager det, jeg er ret ny med forretningen, og skal lige ha styr på alting.

Jeg har ikke lyst til at skulle fortsætte med personen, men det er heller ikke bevist han har taget noget, og han siger han ikke har.
Hvad havde i gjort?
Kontaktet forældre da han er under 18?
Bare afskediget ham?
Hvad?

Fra Ørestad
Tilmeldt 10. Apr 19
Indlæg ialt: 53
Fra  visibility.group Skrevet kl. 08:30
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg tænker du må have noget form for sikkerhed med kameraer ved salgskassen af tobak og på lageret? - Ellers bør du nok overveje det.

Du kan altid afskedige ham grundet omrokering, ikke den fedeste måde at gøre tingene på. Men det er da en måde at komme af med vedkommende.

Du kan ikke stole på andre ansatte hvis de ikke har noget at have det i. 

visibility.group | SEO løsninger | Tekstbureau | Reklamefilm | Grafisk design

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 08:56
Hvor mange stjerner giver du? :

Indledningvis bør du naturligvis sikre dig, at det også er rigtigt (eller i alle fald overvejende sandsynligt). Således bør du i hvert fald sikre dig, at din medarbejder som har fortalt dig det, nu også er 100% sikker og ikke eksempelvis har hørt det via en kollegas kollega. 

Det kan naturligvis være svært for dig at bevise forholdet, særligt hvis der ikke er nogen tekniske beviser. 

Hvis der ikke er nogen beviser og du fortsat ikke stoler på medarbejderen (hvilket jeg i så fald forstår), bør du finde en ordentlig grund til at afskedige ham. Det nytter selvsagt ikke at have en medarbejder ansat, som dels stjæler og derved også sænker den almene moral på arbejdspladsen. Det kan eksempelvis være begrundet omrokering eller en general nedgang i antallet af ansatte. 

Husk at overholde de almindelige ansættelsesretlige regler, herunder funktionærloven hvis den finder anvendelse. 

Til det med at kontakte hans forældre: Personligt kan jeg ikke se begrundelsen herfor. Enten vil du have ham eller vil du ikke have ham. Din aftale er med knægten, ikke forældrene. Endvidere er det min opfattelse, at der er tale om personoplysninger om knægten og i så fald skal du i hvert fald også afveje om en videreformidling af oplysningerne er lovlig og proportional efter databeskyttelsesloven - på det her stadige, er du i alle fald i de nedre dele af lovligheden. 

Endeligt kunne du naturligvis også overveje at tale med den beskyldte medarbejder. Personligt, hvis jeg var medarbejderen, havde jeg naturligvis nægtet alt og i så fald har du jo afsløret den rigtige grund for afskedigelsen - det behøver jo ikke være et problem, generelt må man opsige de medarbejdere man nu måtte ønske, men omvendt kan der jo også opstå en storm i et glas vand (eksempelvis som i Føtex-sagen, hvor en ung pige mod reglerne havde spist af kagerne). 

Tilmeldt 9. Sep 08
Indlæg ialt: 492
Skrevet kl. 09:25
Hvor mange stjerner giver du? :

Det hjælper mig ikke så meget, for det er de tanker jeg har. Ikke andet end at jeg jo netop kan og må afskedige hvem jeg har lyst til.
Hvis jeg afskediger ham, er det af den eneste årsag, at vi har nultolerence når det kommer til tvivl.

Fra Sandkrogvej 12, 7790 Thyholm
Tilmeldt 14. Apr 05
Indlæg ialt: 8725
Fra  Kjers ApS Skrevet kl. 10:03
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 3 person

HALLOOO

Kald dog en spade for en spade.

Tag en stille og rolig snak med drengen: "Det er kommet mig for øre, at der er en mistanke om, at du har stjålet. Jeg ved ikke, om det passer eller ej, men mistanken gør mig utryg. Hvad har du at sige til det?" (og så holder du HELT mund i LANG tid indtil han har sagt et eller andet)

Hvis han hårdnakket benægter, må du fortælle ham, at han er under ekstra overvågning i et stykke tid - det kan være uretfærdigt, men set fra dit synspunkt er det nødvendigt. Hvis han ikke kan lide det, kan han jo bare selv sige op.

Hvis han omgående indrømmer og angrer, må du gøre op med dig selv, om du vil lade ham betale det, han skylder og fortsætte med ham - det vil formentlig give dig en loyal og taknemmelig medarbejder, men måske vil du selv være utryg ved ham efterfølgende. 

Hvis han starter med at benægte, men efterfølgende indrømmer lidt af det, fordi han føler sig presset, må han ud. 

Nultolerance ved tvivl er godt nok en hård og uretfærdig linje, som vil give rigtig mange afskedigelser fremover - og utrygge medarbejder, som yder dårligt. 

Frem i lyset med dine tanker - det vækker respekt.

Hans

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 10:29
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 3 person

Enig i, at "nultolerance ved tvivl" er at gå over stregen. Det kan lyde rimeligt i dit hoved, men som medarbejder er det godt nok uretfærdigt og uproportionalt, samt et sikkert tegn på en chef som ikke magter andre tilgange til medarbejderne.

Tilmeldt 29. Dec 10
Indlæg ialt: 52
Skrevet kl. 10:37
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Forstår ikke helt "stemningen" i denne tråd? Det lyder som om at "man" er indstillet på at fyre folk på baggrund af én ansats sladder om en anden ansat, (helt uden beviser eller egen mistanke?)

STHK:
og han siger han ikke har

Skal det forstås således, at du har talt med den ansatte, som nægter at have stjålet?

Personligt synes jeg at det er helt urimeligt overhovedet at overveje at fyre en ansat på baggrund af sladder. Du aner ikke noget om baggrunden for den "historie" du har hørt. Har den ansatte du talte med, måske et problem med den anden og har derfor "pyntet" på historien, har vedkommende misforstået noget han/hun overhørte til en fest etc... ( var vedkommende måske i øvrigt påvirket)

Hvad er dit eget indtryk af den ansatte (før dette startede)?

Tilmeldt 9. Sep 08
Indlæg ialt: 492
Skrevet kl. 14:36
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej. Mit eget indtryk er, at han nok godt kunne ha fundet på det. Ung, fart på, fremme i skoene, smarte venner. Desuden er forklaringen at han har pralet til en fest at han har nappet smøger og at det er årsagen han startede med at ryge. Skulle vedkommende der sladrer have opfundet at tyveriet var årsag til personen er startet med at ryge. Det lyder som noget personen har hørt fra en anden.
Har snakket med ham. Han benægter. Så spørgsmålet er hvor vidt jeg gider bruge tid på at holde et vågent øje eller afskedige.

Fra Sandkrogvej 12, 7790 Thyholm
Tilmeldt 14. Apr 05
Indlæg ialt: 8725
Fra  Kjers ApS Skrevet kl. 16:00
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 3 person

STHK:
Så spørgsmålet er hvor vidt jeg gider bruge tid på at holde et vågent øje eller afskedige.

Tjah - det kommer jo an på hvilken type menneske og chef, du er. Fair eller unfair.

Hvis du er en unfair ledertype, som på kort sigt gerne vil gøre det så let som muligt for dig selv, så gi'r du ham bare sparket. Helst på en sms - der er jo ingen grund til at spilde tid på at snakke med ham.

Hvis du er en fair ledertype, som på langt sigt gerne vil drive en virksomhed på baggrund af loyale medarbejdere, som elsker at være hos dig, så lader du tvivlen komme den anklagede til gode og holder lidt ekstra øje med ham (og sørger for, at han ved det).

Og så må du hellere få lavet en procedure, så du kan finde ud af, om der forsvinder varer fra dit lager - ellers kan hvem som helst jo snyde dig.

VH Hans

Fra Altea (Alicante)
Tilmeldt 23. Jul 07
Indlæg ialt: 2665
Fra  scanboat.com Skrevet kl. 17:57
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 2 person

STHK:
Så spørgsmålet er hvor vidt jeg gider bruge tid på at holde et vågent øje eller afskedige.

Som person er du sikkert en fin fyr ... men som chef har du lidt at lære endnu. Masser af succes med din udvikling - men lad det ikke altid gå ud over de ansatte.


Brugte både - joller, sejlbåde eller motorbåde - køb, salg og bytte.

Side 1 ud af 3 (24 indlæg)