Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Jantelov? mænd vs kvinder - Iværksættere

Side 1 ud af 2 (15 indlæg)
Tilmeldt 22. Jul 07
Indlæg ialt: 45
Skrevet kl. 21:31
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej ALLE Iværksætterkvinder

Hvad synes I om følgende.. Hvad er jeres oplevelser?

Min veninde vil flytte sin lille virksomhed til Køge.
Hun er så træt af janteloven...
Hun skrev til mig:
"Janteloven giver mig en del øretæver i et mandsdomineret iværksættermiljø, som jeg oplever vi har hernede på Lolland.

Alle "hannerne" kommer sammen på kryds og tværs.. Så min oplevelse er at de ikke bryder sig om at en kvinde som mig "sparker" døren ind og forventer at få samme hjælp/opbakning, som "drengene" får."

Jeg må indrømme at jeg, nogle gange, har følt lidt af det hun beskriver... Men måske mere noget med at jeg ikke lige fattede de uskrevne regler, og det har ødelagt en hel del for mig.

Men hvad med jer?

Hvad har I oplevet?

Hilsen Jette Søster

Tilmeldt 1. Feb 08
Indlæg ialt: 3
Skrevet kl. 00:03
Hvor mange stjerner giver du? :

Kære jette søster,

Du får lige nogle trøtanker fra mig...(jeg er både kvinde, iværksætter og arbejder med kvindelige iværksættere og ledere til daglig).

Jeg arbejder med ledertræning til kvinder (kvindelige mellemledere i større organisationer - eks. marketingdirektører - salgschefer - kommunikationsdirektører etc) og hører de samme udfordringer gør sig gældende i forretningslivet.

Så der må være noget om snakken - eller hur ?

Kvinderne på vores lederuddannelse fortæller os, at de oplever det er svært at trænge igennem mændenes netværk og blive "en af dem". At der er mange uskrevne love. De nævner at det er svært at trænge igennem med budskaber på møderne, at opnå forfremmelser og at bestyrelsesposter ikke kommer ligeså let til dem som til mændende.

På vores lederuddannelse har vi en adfædsbiolog tilknyttet og hun fortæller ganske glimrende om HVORFOR det nok er sådan og det giver anledning til sjove debatter og diskussioner. (Adfærdsbiologen Lene har bla. lavet TV udsendelserne den "lille forskel" og "menneskedyret"). Det vil tage for lang tid at forklare her...

På vores lederuddannelse har vi skabt et fantastisk netværk af mandlige topledere, de skal alle (og vil gerne), åbne op for deres netværk til de kvinder der går på uddannelsen. Disse mænd ser utrolig gerne flere kvinder tage teten og lederstillingerne.

I vores undersøgelse fra 2006, svarede de kvindelige ledere os næsten samstemmende " at det er svæt at trænge igennem RIP, RAP og RUP netværkene.At mændende ikke vil lukke kvinderne ind i deres netværk".

Derfor var det nærliggende at "servere" et mandlig netværk for fødderne af dem og derfor udviklende vi mentorordningen som ekstra modul på lederuddannelsen.

2 gange årligt inviterer vi til et stort netværksarrangemt hvor mentorer, kunder og kvindelige deltagere, kan mødes, netværke og diskutere ledelse. KUN 5 udaf vores 30 kvindeligere ledere fra uddannelsen dukkede op, trods det at arrangemenet er tiltænkt dem og annonceret 3 måneder forinden.

VI TROEDE DET VAR LØGN - at så få af kvinderne der kom og bakkede initiativet op. Og sikke undskyldninger !!!!!!

Arrangementet blev en succes uden lige. Det viste sig at de 5 kvinder der tog sig tiden, fik nye kontakter der kan blive værdiulde for dem og at 1 af dem fik tilbudt en betyrelsespost.

Vores erfaring er nu at kvinderne ofte øffer uden at handle. A de ikke prioriterer netværk og vigtigheden af dette, og det er ærgerligt. Jeg siger det endda som kvinde og er ked af det er blevet vores oplevelse. Undskyldninger som "jeg skal hente børn" , eller "mændende vil ikke lukke mig ind" osv. er der utrolig mange af.

Tip:

Jeg knokler som en hest for at skabe en sund virksomhed, intet kommer flyvende. Jeg sørger for at pleje og dyrke sunde netværk, hvor jeg mødes med andre positive mennesker, for det giver mig gejsten og blodet til at fortsætte når det er svært. Mennesker med negative holdninger og tankemønstre beskæftiger jeg mig slet ikke med. Så er der nok kulturforskel mellem Lolland og Nordsjælland det kan jeg ikke fornægte.

Jeg har forlængst erkendt at hvis jeg vil nå de samme resultater som mændende, så skal der arbejdes, netværkes og skabes et godt fundament af selvværd indeni. At jeg skal møde verden med et positivt sind, uden at være et "offer".

Jeg tror vi kan lære af mændenes DRIVE og GÅPÅMOD, og ikke mindst som iværksættere tror jeg vi skal. Jeg oplever iøvrigt også at der er mange kvinder der har samme medfødte DRIVE.

Selvom jeg tror der godt KAN være noget om snakken om at janteloven lever, så har vi selv ofte så mange barrierer, at"jantelovssnakken" blot bliver en kærkommen undskyldning for ikke at gå efter nogle reelle mål.

Held og lykke til hende - er sikker på hvis hun ændrer sit mindset, så åbner der sig en ny verden af spændende netværk, og hun tiltrækker de rigtige mennesker.

DBH

Súsan Binau

Tilmeldt 22. Jul 07
Indlæg ialt: 45
Skrevet kl. 10:14
Hvor mange stjerner giver du? :

kære Susan.

 

Tak for din respons, og undskyld mit sene svar.

jeg vil til dels give dig ret, men kun til dels..

Siden du skrev har jeg LIGE oplevet det samme som min veninde.

Da jeg klagede min nød, til en go bekendt og mandlig iværksætter, sagde han.

"Du kan ikke forvente at mænd vil hjælpe dig, her på Lolland, når du ikke spiller din rolle som de ønsker! Nå du ber om hjælp til et vækstsfonds lån, så bliver du nød til at spille lady in distress.. Virker du for stærk og målrettet, så ved de ikke hvad de skal stille op med dig" Citat slut.

Så ens egen holdning gør det åbenbart ikke alene...

NU må jeg slikke sårene og i beslutte hvilken vej jeg nu skal gå. Men jeg giver ikke op! Jeg har mange profesionelle tilkendegivelser om at mit projekt er unikt og HAR vækstpotientiale.. Så nu må jeg ha fat i de RIGTIGE mennesker for at komme videre!

Hilsen Jette Søster

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 12:45
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Susan

Jeg vil give dig ret i at et godt selvværd indeni og ikke at gå i en offerrolle er fundamentalt. Har vi det på plads er vi rigtig godt på vej mod vores mål.

Alt her i livet handler om at priotere, hvad vil vi og hvad vil vi ikke. Måske bjæffer vi lidt i kulissen men har måske ikke modet/viljen (selvværd/selvtillid) til at føre det ud i livet.

Om vi vil det eller ej mener jeg også det hænger sammen helt tilbage til urtiden. Der gik manden ud for at jage (skaffe mad på bordet) og kvinden byggede reden (fødte og opfostrede børnene). Det sidder faktisk instinktivt i vores hjerner og på mange områder har vi faktisk ikke udviklet os så meget som vi måske går og bilder os indWink

I kraft af de roller vi har haft i så mange årtusinder giver det os en konflikt, da vi på den ene side kan se de muligheder der er for os kvinder idag og på den anden side har de gener i os "der er født til at bygge rede"......Stick out tongue

Lige et par tanker fra mig ovenpå en go frokost -fortsat go´ dag

Sanne

Fra Haslev
Tilmeldt 26. Jul 07
Indlæg ialt: 1525
Fra  Billigt Speak Uforklarbar v/Anja Lysholm Skrevet kl. 16:00
Hvor mange stjerner giver du? :

Nu har jeg aldrig været erhvervskvinde i den ende hvor de dyre/tunge drenge kommer, så måske ved jeg bare slet ikke hvad jeg taler om, men jeg har udelukkende mødt stor imødekommenhed hos både mænd og kvinder når jeg har netværket. Jeg har slet ikke mærket nogen forskel. Måske er det så fordi jeg ikke er en "powerkvinde", men mere minder om den der "lady in distress". Wink

Men altså jeg tror på at man langt hen ad vejen får den behandling man forventer. Hvis man går ind i et mandsdomineret netværk og forventer at skulle lukkes ind i "mændenes netværk" i stedet for bare "netværket", så tror jeg helt automatisk man selv er tunet ind på forskellene og tiltrækker dem. Der skal da nok være enkelte mænd der ser ned på kvinder (ligesom det modsatte gør sig gældende), men jeg tror simpelthen ikke på det i en større gruppe at man bliver frosset ude pga. sit køn.

Jeg er altid skeptisk når andre siger at de oplever sådan noget. Måske er det naivt at tro at det bare er folks egne forestillinger der skaber det, men jeg har i hvert fald kunnet konstatere på rigtig mange områder af mit eget liv at min fordomsfrihed har sparet mig for diskrimination der hvor andre har oplevet den. Og det giver mig en tro på at det er ens egen indstilling til tingene der skaber resultaterne.

~
Anja

Fra Sandkrogvej 12, 7790 Thyholm
Tilmeldt 14. Apr 05
Indlæg ialt: 8725
Fra  Kjers ApS Skrevet kl. 17:41
Hvor mange stjerner giver du? :

Anja Lysholm:
Men altså jeg tror på at man langt hen ad vejen får den behandling man forventer.

Jeg tror, du har fat i den lange ende dér Anja.
Jeg husker, da jeg på et tidspunkt skulle lave en billedlig repræsentation af ordet "erhvervslivet" og fandt på den løsning at vise en slipseknude, med skjorte og jakkerevers. Slipset sad naturligvis på en mand. En kvinde - i den gruppe af kvinder, som skulle godkende oplægget - belærte mig om at det var sexistisk, fordi der også er kvinder i erhvervslivet.
For mig svarer det lidt til, at man ikke kan bruge et billede af en svensknøgle til at symbolisere "produktion" eller "værktøj", fordi der også er mange nordmænd i produktionsfag.
Hvis man er på jagt efter at blive diskrimineret, skal man nok også blive det.

Når det så er sagt, ved jeg selvfølgelig ikke om de lolliske mænd er specielt ekskluderende, og det er selvfølgelig trist, hvis nogens køn bliver en hæmsko for at få den nødvendige sparring.

I virkeligheden ved jeg heller ikke, om vi er det her i Vestjylland, men jeg kan sige, at jeg selv aldrig bevidst har holdt nogen uden for et fællesskab alene på grund af vedkommendes køn.

mvh Hans

Fra Sayulita
Tilmeldt 14. Aug 07
Indlæg ialt: 1407
Fra  Psykoterapeut og parterapeut Skrevet kl. 22:37
Hvor mange stjerner giver du? :
Tilmeldt 29. Jan 08
Indlæg ialt: 73
Skrevet kl. 23:22
Hvor mange stjerner giver du? :

- Hej og meget spændende snak I har her :0)  - Og jeg må give jer ret ! Det er sjældent mænd der er vores "fjender" men os selv , så lad os få lavet om på det i fremtiden :0)

                           - Sanne, fin måde du anskuer tingene på. - Og til dig Mette, du rammer lige præcis ned i noget, som jeg tit har været ærgelig over.

- Jeg har både været i Soroptimistere og Lady Cirkel, men det var bare ikke så meget mig, og forøvrigt kom deres inviation til deres klubber, også først da vi blev etableret med firma, så sådan noget kan jeg ikke bruge til noget . Jeg er håndværker til fingerspidserne og har altid nydt at omgåes mænd på lige fod. - Så jeg tog affære i år 2000 og meldte mig ud af klubberne, for derefter at melde mig til Mc kørekort. Og tænk sig i Mc verdenen er der ligeledes pigeklubber. - Den snak tog vi på motorcykel galleriet, en dag, og der fortalte mange af mændene at, de heller ikke forstod den kønsopdeling. - Så vi kvinde-kønnet har stadig mange ting at lære, så vi ikke udelukker dem, der gerne lukker os ind.         Mange hilsner Helle

- Da du var barn, lavede du sjove ansigter til spejlet... - Nu, hvor du er blevet ældre, har du så lagt mærke til, at spejlet tager hævn ,0)

Fra Svendborg
Tilmeldt 31. Aug 06
Indlæg ialt: 422
Skrevet kl. 00:46
Hvor mange stjerner giver du? :

Anja Lysholm:

Men altså jeg tror på at man langt hen ad vejen får den behandling man forventer.

Jeg er altid skeptisk når andre siger at de oplever sådan noget. Måske er det naivt at tro at det bare er folks egne forestillinger der skaber det, men jeg har i hvert fald kunnet konstatere på rigtig mange områder af mit eget liv at min fordomsfrihed har sparet mig for diskrimination der hvor andre har oplevet den. Og det giver mig en tro på at det er ens egen indstilling til tingene der skaber resultaterne.

~
Anja



Jeg tror også Anja har ret i det hun har skrevet, nu er jeg godt nok fra Mand, men hvis jeg har brug for noget information / hjælp / vejledning tager jeg fat i den / dem som jeg tror der kan hjælpe mig med mit spørgsmål / problem. Det kan sagtens være folk jeg ikke kender, de fleste er flinke nok til at svare på spørgsmål.

Omvent hjælper jeg også andre der har behov for det uden skelen til køn. De oplevelser som er beskrevet i tråden kunne måske og være forekommet hvis en mand havde haft problemet. Da der er nogle der føler sig for fine, vigtige eller højt på strå til at hjælpe en iværksætter eller lille selvstændig. Jeg har mødt ganske få af dem.

Men jeg tror som Anja skriver at det er indstillingen fra en selv der skaber, de fleste resultater i både positiv og negativ retning. Så bare på med vanten og videre.

Thomas Bonde

Fra Sayulita
Tilmeldt 14. Aug 07
Indlæg ialt: 1407
Fra  Psykoterapeut og parterapeut Skrevet kl. 09:42
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg tror ind imellem at man som kvinde oplever afvisning uden at det er det.

Eksempel:
Hun siger i et fórum af mænd: "Det ville være fedt at være med i et netværk med ligesindede!"

Mænd kommunikerer ofte mere specifikt og tænker derfor ikke at hun vil være med i DERES netværk og gør derfor ikke noget. Kvinden føler sig afvist fordi hun synes hun tydeligt har sagt hvad hun vil.

Hvis hun havde sagt: "Jeg vil gerne være med i jeres netværk", så havde det været klar besked og noget mændene ku' forholde sig til - og sige ja eller nej til.

Dette gælder også i parforhold; hvis kvinder kan formulere sig konkret og specifikt bede om det de ønsker, er chancen for at de får det langt større.

I "Mænd er fra Mars og kvinder er fra Venus" (en bog der ellers er lidt for poppet for min smag) er der et godt eksempel: Hun beder han gå ud med skraldet og han siger ja - en halv time senere kommer hun ud i køkkenet og han har ikke båret skraldet ud. Hun har nemlig ikke sat tidspunkt på, så derfor gør han det, men når det passer ham.

Denne slags bittesmå kommunikationskonflikter afstedkommer store konflikter i manges liv - og de kunne altså løses meget enkelt - kvinder skal bare være mere specifikke i deres kommunikation.

"Men hvorfor skal mændene ikke lave sig om?" Fordi det de skal kunne for at lave sig om, er tankelæsning - og selvom det ville være både rart og passende at mænd kunne læse kvinders tanker, så er det ikke sådan i den virkelige verden :-)

Jeg har et foredrag der hedder "Fra Martyr til heltinde" som handler netop om dette emne :-)
http://www.terapi-nord.dk/foredrag_lykke_parforhold_stress.htm

Med de rette kommunikationsværktøjer kan kvinder undgå en bunke skuffelser og par en bunke konflikter!

Mette

Side 1 ud af 2 (15 indlæg)