Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Overbevise arbejdsgiver om at gå ned på 3 dage om ugen pga. startup ved siden af?

Side 1 ud af 1 (10 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 16. Sep 17
Indlæg ialt: 18
Skrevet kl. 01:15
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg har et job som jeg egentlig er super glad for.

Men samtidig har jeg været med i et startup lidt fra sidelinjen i et par år, og pludselig er der sket nogle ting så der både er penge til, og behov for at jeg arbejder en hel del tid på vores projekt. De opgaver jeg skal løse bliver meget spændende og jeg kommer til at snuse til en masse områder jeg ikke har erfaring med nu.

Den første tanke var at jeg skulle gå 100 % fuld tid på projektet og dermed sige mit job op. Dog virker det som om vi har svært ved at nå til enighed om en model som jeg synes både kan løbe rundt økonomisk for mig, og som er fair.  Samtidig er jeg lidt bange for om der er arbejde nok året rundt i vores projekt, til at kan lave noget og få løn for det. Der kommer til at gå nogle år før vi har en stabil omsætning, lige nu handler vores projekt om at få udviklet en maskine så den senere kan sælges. Til den tid ser de økonomiske rammer selvfølgelig anderledes ud.

Mit nuværende job er i et super fedt firma med mange skarpe og innovative personer, og jeg lærer en del af det hele tiden.

Derfor føles det også forkert at opgive mit job til fordel for vores projekt, på nuværende tidspunkt. Ligesom det føles helt forkert at skulle afvise min kammerat og vores investor, nu hvor vi er kommet ret langt. 

Min tanke var derfor, om man kunne lave en mere fleksibel model, hvor jeg arbejdede fx 3 dage om ugen i mit nuværende job og lagde 3 dages arbejde på vores projekt. På den måde har jeg mulighed for at komme rigtigt ind i projektet og stikke en finger i jorden, inden jeg dropper mit nuværende job, og omvendt kunne jeg gå tilbage på fuld tid hvis vores projekt af diverse grunde ryger på røven. Jeg ville også bevare tilknytningen til mit nuværende job og kunne suge værdifuld viden til mig. Samtidig skal jeg ikke være lige så bekymret om de økonomiske konsekvenser, som hvis jeg sagde jobbet op og gik fuld tid.

MEN HER ER MIT DILLEMMA:

Jeg har ikke lyst til at lufte denne ide om 3 dage om ugen for mine partnere i projektet, før jeg ved om det er en realistisk mulighed på mit arbejde. 

Og jeg er lidt bange for at det er knald eller fald, at lufte den slags for på mit arbejde. Jeg har ikke været der så længe endnu og jeg tænker at det vil blive opfattet som useriøst og illoyalt, hvis man fortæller at man har et projekt ved siden af (selvfølgelig ikke noget konkurrerende), som man gerne vil bruge et par dage om ugen på, fordi det er en enestående chance. Nogle chefer vil sikkert forstå det men jeg er bange for at det langt fra er alle. Og når jeg først har nævnt det, har jeg vel allerede signaleret at jeg er på vej væk, og at de ikke kan regne med mig - eller hvad? 

Jeg håber lidt at høre fra nogen der enten har lavet samme stunt, eller siddet som chefen der har haft medarbejdere i den situation - på forhånd tak for råd!

Fra Middelfart
Tilmeldt 13. Sep 12
Indlæg ialt: 416
Skrevet kl. 08:15
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Erkend nu over for dig selv og den ide du har være med til at du ikke ønsker at satse noget som helst i projektet. først en tråd om at det var for dårligt at du ikke ville få fuld løn osv i startup, nu endnu en tråd hvor du forsøger både at blæse og havde mel i munden.

Du ønsker jo ikke at være med i reelt startup, du ønsker et trygt sikkert job med en fast løn, det må du da også selv kunne se ?.

Vær nu reel over for dig selv. Du sår massiv tvivl om jeres startup du tror ikke på det, og du gør alt for at sikre at du uanset har din indtægt, d vil det jo ikke vel ? andet end som et job med sikker løn.

Af respekt for investor og din kammerat bør du spille med åbne kort. Men med kun 2 dages arbejde så forsvinde 3/5 dele af den lave løn du brokkede dig over i jeres startup vel også ? ja du burde jo sådan set ned på ikke at få løn, men det ønsker du jo ikke, du vil intet satse.

Blot det at du igen her taler om at den løn du kan få i jeres startup ikke er fair og noget du kan leve af siger jo alt, meld nu virkeligheden ud til din partner og investor, du tør ikke du tror ikke på projektet og du er hunderad.

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46446
Fra  John Hannover Skrevet kl. 11:30
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg tror også det kan være knald og endnu mere fald at bede dit gode spændende arbejde om at gå ned på 3 dage. Det er der i alle fald en risiko for, og den må du jo beslutte dig for. Det vil jo ikke lige fjernes ved at du siger du nok skal  blive på fuld tid hvis først arbejdet ser dig på vej bort

Dem du starter op med, og som du jo hele tiden har følt gav dig for lidt, vil blive skuffede formentlig, men jeg tror, som nævnt tidl slet ikke du er klart til det spring med selvstændighed. Det er der som intet flovt i. En del har stort behov for sikkerhed for økonomien, familie, bolig osv, og vil ikke trives med en risiko som selvstændig

Jeg tror ikke du er klar og synes derfor du skaber risiko både i forhold til det arbejde du er så glad for, og i forhold til de to som satser for at skabe noget nyt sammen med dig, ved ikke bare at trække dig, så de kan se OM de kan finde en anden

EN mulighed er, at de så selv kommer tilbage og spørger om du vil være med på deltid på nye, nok ringere, vilkår.
Du kan i alle fald tilbyde dem, INDTIL de har fundet en anden, at hjælpe dem aftener og weekends, så de ikke kører galt i tillid til det de TROEDE I havde aftalt

vh John Hannover

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Tilmeldt 16. Sep 17
Indlæg ialt: 18
Skrevet kl. 11:37
Hvor mange stjerner giver du? :

I første omgang ligger der et par konkrete opgave som skal løses for at firmaet kan komme videre og få produktet testet i real life, og jeg har ikke tænkt mig bare at lade dem i stikken, hvis vi kan finde ud af noget.

Jeg har lige talt med min partner om at det vigtigste lige nu er at få styr på den del - og at det kunne være fint hvis jeg kunne gå ned i tid i en periode på mit nuværende job, og se tingene an. Vi ved jo ikke om det går godt at få testet vores produkt i real life, og når den del er overstået med success, om et halvt eller helt år vil jeg nok være noget mere tryg ved at forlade mit job. 

Så min udfordring pt er nok mest hvordan jeg får overtalt min arbejdsplads til at give mig nedsat tid i en periode fremover, uden at det virker illoyalt.

Fra Vejle
Tilmeldt 26. Jul 09
Indlæg ialt: 344
Skrevet kl. 13:01
Hvor mange stjerner giver du? :

Hvorfor går du ikke bare ind til ham og spiller med åbne kort? 

Sig du kører det her spændende projekt, og det skal du bruge lidt tid på det næste stykke tid. Om der er mulighed for, at du i en periode på x måneder går ned i tid. Hvad er der svært ved det? 

Det er sgu mere illoyalt ikke at være udhvilet til en arbejdsdag, fordi du har brugt hele natten på dit Start-up. 

Så mit råd er: Spil med åbne kort og forhør om mulighederne. Eller søg orlov i x antal måneder for at arbejde fuldtid på projektet, også komme tilbage til arbejdet. 

Tilmeldt 16. Sep 17
Indlæg ialt: 18
Skrevet kl. 13:04
Hvor mange stjerner giver du? :

Det ville også være fantastisk hvis det bare kunne gå så glat Jeg er bare bange for at det ikke er tilfældet.

Og så har jeg skidt mig selv i foden... Men jeg har aldrig gået i mine chefers sko, så jeg ved ikke hvordan de reagerer. Jeg kunne bare godt tænke mig at fremlægge min forespørgsel så godt som muligt, og derfor søger jeg lidt råd. 

Fra Vejle
Tilmeldt 26. Jul 09
Indlæg ialt: 344
Skrevet kl. 13:09
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg ville synes, at det var fedt, at en medarbejder gik med sådanne planer. 

Når du ikke tør, fordi du er bange for at skyde dig selv i foden, så skal du nok overveje, om du tror på det start-up projekt eller ej. 

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46446
Fra  John Hannover Skrevet kl. 13:12
Hvor mange stjerner giver du? :

dev82:
Og så har jeg skidt mig selv i foden... Men jeg har aldrig gået i mine chefers sko
Altid noget hvis du kun har skidt dig selv i foden og ikke skidt i din chefs sko- Det ville nok skade ansættelsesforholdet en delBig Smile

Der er ikke en standard type "chef" med standard "chef sko og chef tænkende" så det er jo ikke noget der kan besvares. Tænker nok de fleste chefer foretrækker ansatte, i alle fald på et vist ansættelsesniveau, som IKKE virker til at være på vej bort fra firmaet, men du kender jo nok din chef bedre end jeg gør

vh John Hannover

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Fra Sofia
Tilmeldt 19. Apr 15
Indlæg ialt: 71
Fra  foxylex.dk Skrevet kl. 13:28
Hvor mange stjerner giver du? :

Udelukkende på egne erfaringer: 

Gå all in eller lad vær. Tror du på projektet? - Giv den fuld gas, du skal nok finde noget du kan bruge tiden på i dit start-up projekt. Hvis du ikke tror på produktet - Så lad vær. Det kræver fuld opmærksomhed på dit projekt ellers kommer det med 99% sikkerhed ikke til at fungere. 

Hvis du ikke tror nok på det, hvorfor skulle andre så? 

Mit råd: 

Gå all in og sats alt på dit projekt hvis du tror på det. 
Har du den mindste tvivl, så lad vær med at fortsætte.  

Tilmeldt 24. Jul 15
Indlæg ialt: 106
Fra  entremobel.dk Skrevet kl. 14:00
Hvor mange stjerner giver du? :

Det er ikke nemt at forudsige hvordan ens chefer vil reagere på sådan noget. 

Jeg står i dag i en situation, ikke helt magen til, men som kan sammenlignes lidt med din. Jeg har også fuldtidsarbejde ved siden af mit eget firma, som jeg startede før jeg fik jobbet. Sagde det bare som det var til jobsamtalen, at jeg havde den her webshop, som jeg egentlig var ret glad for og som jeg fik en masse nyttig viden fra, men hvis de havde noget imod jeg drev den ved siden af, skulle de bare sige til, for så kunne jeg "sælge" den (overdrage til mine forældre). (På det tidspunkt ville jeg hellere have jobbet end at være selvstændig, som jeg stadig vil i dag)

De havde overhovedet ikke noget problem med det, og vi snakker tit om de ting jeg lærer fra at drive min egen shop, som vi kan genbruge i virksomheden i lidt større skala. Hvis det så nogle gange kræves at jeg skal mødes med f.eks. en leverandør eller lignende, så siger jeg det bare. Jeg har brug for fri den dag, for jeg skal det og det, og så er det bare helt fint. 

Men jeg har også indset at det næsten er umuligt at drive selvstændig virksomhed ved siden af arbejdet, og få succes med det (det tager hvert fald noget længere tid). Og jeg har det fint med det. Jeg tjener da en skilling til mig selv, men mest af alt samler jeg bare på viden lige nu. viden som jeg kan bruge både på arbejdet, og til at blive klogere hvis jeg en dag skulle vælge at gå all-in. 

Så jeg forstår godt det er et svært valg du står overfor, men begge dele er ikke en mulighed. Især ikke hvis du vil have succes med begge dele. Så enten fortsætter du i dit arbejde og skærer ned på det ved siden af og har det som en fritidsinteresse (muligvis tager en mindre andel i firmaet, imod mindre arbejdstid), eller også går du all in på det selvstændige. At blande det sammen uden at kende sine begrænsninger ender bare i nogle lange natter og vil ødelægge begge dele for dig i sidste ende.

Side 1 ud af 1 (10 indlæg)