Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Webshop VS: Pris match

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)
  • 1
Fra Langeskov
Tilmeldt 11. Jul 14
Indlæg ialt: 4
Skrevet kl. 14:58
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej alle sammen. 

Webshop - eller prismatch

Fordel og ulemper.

Vi er en virksomhed der omsætter for ca. 30 millioner om året.

I forretningen sælger vi en del småt udstyr, der ca. står for 2,5 millioner af omsætningen.

Hvert år kan vi se, at omsætningen på udstyr falder.
- Kunden vil gerne have rådgivningen, men ønsker ikke at betale den fulde pris.
• vi vil gerne give kunden en god service, men er trætte af, at de går hjem og handler på nettet bagefter.

Vi er gået i tænkeboks, om hvad vi skal gøre.

Skal vi lave en webshop og sælge udstyr til billige priser, eller skal vi lave prismatch på udstyr i forretning.

Webshop.

Fordele.
• mulighed for at kunne sælge vare til hele DK.
• Kunderne klare alt selv, og betaler med det samme.

Ulemper
• Nyt administration system (kræver en webshop)
• Lav fortjeneste
• Pakkerne skal sendes hver dag.
• Varen kan afleveres tilbage i brugt/åbnet tilstand
• Returfragt
• Du skal hele tiden holde din webshop up to date. (en del administration)
• Der findes mange af de samme webshops i forvejen, med præcis det samme udstyr. ( hvorfor skulle kunden handle hos os)


Pris match

Fordele
• Mulighed for mer. salg. (Større mulighed for at påvirke kunden til at købe mere eller sælge op)
• Kunden kommer ind i din forretning
• Ingen ekstra omkostninger. (vi får gratis fragt fra vores leverandør, så fordi vi skulle bestille ekstra, betyder det ikke noget)

Ulemper

• Butikken skal omsætte en del mere, få at nå den samme fortjeneste. ( i forhold til salg af fuld pris)
• Du få mere at lave (måske skal man ansætte en ekstra, uden at din indtjening stiger - derved får man en høj omkostning)
- - (Man kan ikke, ligge hele lønomkostningerne over på dette punkt "overstående", da den nye ansatte også skulle beskæftigelse med andet)
- Lav fortjeneste ( da forretningen sænker alle priserne på udstyret til net-priser)
- Kunden kan komme tilbage med vare, dog skal denne være ubrugt.

Håber i vil hjælpe mig med at få flere fordele/ulemper og gerne komme med jeres syn/bud på andre ting eller andet man kunne gøre gavn af. 

MVH

Christian 

Fra Tilst
Tilmeldt 4. Jan 15
Indlæg ialt: 228
Skrevet kl. 10:05
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Christian,

Det er rigtig fin omsætning I laver! Her er nogle få ord:

I skal da have en webshop (for 5 år siden) - I går med garanti udenom en masse omsætning man kan få via mobilsalg. Tendensen peger kun i en retning mht salg fra en mobil, og det er opad, og her kan I også være med.

Ulempe, der er en stor digital omrokering I skal i gang med og det kræver noget arbejde. 

Udover det, så kommer I med en webshops ikke udenom online "prismatch". Her er der også kun en tendens - folk vil have det billigst muligt, og derfor bruger man forskellige tjenester til at finde den bedst mulige pris.

Så det korte råd herfra er, få en webshop og en person der har styr på det med, at drive en webshop (vigtigt).

Fra Valby
Tilmeldt 12. Apr 16
Indlæg ialt: 199
Fra  WordPress-værkstedet Skrevet kl. 12:15
Hvor mange stjerner giver du? :

Der er to sider af det her spm. - hvis vi blot ser på webshoppen. Jeg vil gerne prøve at give mit besyv så I kan få noget mere viden at beslutte ud fra:

1. ETABLERINGSOMKOSTNINGER

Hvis I omsætter for 30 mill om året, så skulle I nok kunne klare de ca. 500 kr. det koster for et domæne-navn plus en prof eller erhvervskonto hos en af de store webhoteller (prisen afgør hvor meget plads man får i GB og evt. antal databaser, båndbredde etc.). 

Og evt. et udlæg på 5-10.000 til løn hvis I skal have nogen til at sætte det op for jer. (Det prisniveau kan I sagtens finde her på Amino og til en god kvalitet af udkommet, selv om I selvfølgelig skal se jer lidt for - spørge rundt - få referencer - stille kritiske spm. - all the usual.)

kan jo også være friske og sætte den op selv. Det er faktisk ikke så svært hvis I først laver et Wordpress-website og dernæst installerer den gratis webshop-plugin (ekstra-funktion) der hedder Woocommerce.

Nemprogrammerings video-kursus i Wordpress/Woocommerce burde kunne give jer en fornemmelse af om det er noget I har lyst til at binde an med:

https://www.nemprogrammering.dk/Tutorials/Wordpress/wordpress_kursus.php

Og på min hjemmeside er der en lang liste med spm/svar om Woocommerce

http://vita-via.dk/guider/woocommerce-webshop/faq-index/

... og I er mere end velkomne til at signe op til min mailingliste, så får I gratis svar på jeres spm. om den her type webshop fremover - mod at jeg laver en ny video om det emne I spørge om - til at udvide mit website  (hvis ikke den eksisterer i forvejen).

Der er selvfølgelig også andre systemer end Woo. Her er et fint indlæg på Amino som lige giver det store overblik.

*

2. LØBENDE OMKOSTNINGER

Hvis I holder etableringsomkostningerne relativt lave (se ovenfor), så vil den største omkostning i tid/penge fremover være

1) At få lavet ordentlige billeder til jeres shop

2) At varetage forsendelse etc. alt efter volumen af salg

3) At markedsføre så I faktisk får noget trafik til jeres shop

Selve det at uploade/oprette et produkt er meget, meget let i Woocommerce, og heller ikke synderligt meget sværere i den anden store gratis/Open Source webshop som mange bruger - Magento.

Det er pkt. 1-3 som tager tid. (Ja, når først alle produkter ER lagt op - I know, I know ... )

Men mht. vedligehold: Jeg tænker at hvis jeres omsætning generelt stiger, så kan det nok opveje tiden der skal bruges på pkt 2. Og hvorfor ikke? I får jo også NYE kunder både online og i butikken ved at I har en stærk webshop/webtilstedeværelse. Der er masser af synergi-effekter at høste, i hvert fald down the line ... 

Og hvad angår nr. 3, så må I jo vurdere om det er noget jeres nuværende marketingsmedarbejder etc. kan klare og ellers plukke nogle lavthængende frugter, såsom at have nogle kort, prismærkater osv. klar i butikken som folk lige får stukket i hånden inden de forlader butikken, så de kan se webadressen og evt. komme tilbage. Jeg har I anden sammehæng skrevet et oplæg til inspiration for en butik med nogle lidt andre varer, men alligevel - om hvordan de kunne få det til at spille med deres online-aktiviteter og med at lokke folk ind i butikken. Det kan måske også sætte nogle brugbare tanker igang om hvad I kunne gøre, uden at det behøver koste en bondegår I tid og penge.

Punkt 1 - det med gode billeder til shoppen er den svære, med mindre I er i den lykkelige situation at forhandler produkter hvor leverandørerne har sørget for den slags og for at deres billeder ser godt ud. Der kan så være noget med format og skalering, så billeder er den samme størrelse og resolution som skal kigges på inden upload til shoppen, men her kunne en studentermedhjælp eller en freelancer i begge tilfælde måske nå langt, for relativt få penge. Det er let nok at gøre i princippet, men tager en f... masse tid, så man får nogle ordentlige resultater.

Jeg håber de overvejelser har givet jer et lidt bedre grundlag at tage beslutningen på, og ellers bare spørg ind igen. Jeg finder gerne nogle mere konkrete eksempler, f.eks. på hvordan forskellige funktioner i den webshop jeg har omtalt (Woocommerce) virker, hvordan man lettest og billigst kunne markedsføre netop jeres produkt osv.

Det er jo svært at regne på hvad der kan betale sig for jer, fordi der er mange ubekendte, men hvis I tager een ting fra det her svar, så håber jeg det er tilliden til at det er relativt billigt at starte en webshop og vedligeholde den. Så risikoen ved at have den er, vil jeg mene, væsentligt mindre end den potentielle gevinst.

Det eneste I skal træde varsomt med er at vælge en af de 'bundle-løsninger' der findes, hvor I betaler et fast månedligt abonnement for en webshop, domæne og hosting, som kan løbe op i alt fra 5000-15000 kr om året (de priser jeg har set), og er penge der ikke rigtig bliver dækket ind, hvis ikke der kommer kunder til jeres webshop (og den markedsføringsindsats skal I med statsgaranti selv lave).

Held og lykke med det!

 

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)