Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

For meget markedsføring?

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)
  • 1
Fra Lyngby
Tilmeldt 26. Mar 05
Indlæg ialt: 9714
Fra  DEMIB HOLDINGS ApS Waimea Digital Skrevet kl. 11:26
Hvor mange stjerner giver du? :
Kan man markedsføre et produkt ihjel? Ja, det mener jeg faktisk man kan og jeg vil gerne illustrere det med et særlig kvalmende og aktuelt eksempel: H.C.Andersen! H.C. fucking Andersen.

Jeg har en datter på godt 2 år og det er med sorg i sinde at jeg må erkende at hun nok ikke får ret meget H.C.Andersen at høre – i hvert fald fra min side. Jeg tror ikke jeg kan åbne en bog eller høre et af hans eventyr i mange år uden at få seriøs kvalme. Det er sørgeligt men sandt. I et forfejlet forsøg på at festligholde et vigtigt jubilæum har H.C. Anders fondet voldtaget et godt ”brand”: H.C. Andersen

Jeg kunne godt leve med alle de særlige Tv-udsendelser, Tv-film og specials. Jeg kunne også godt leve med de ekstra genoptryk og diverse Andersen-udgivelser. Jeg kunne nok også godt overleve med de forskellige fest-arrangementer og indsamlinger. Men jeg begynder at blive lidt træt, når jeg bevæger mig gennem supermarkedet med H.C Andersen is, H.C.Andersen øl, H.C. Andersen kager, H.C. Andersen kuglepenne, H.C. Andersen lightere og 100 vis af andre ligegyldige misbrug af hans gode navn.

Det hele kogte over forleden aften hvor jeg blev konfronteret med Tv-reklamer for en ny H.C. Andersen CD med Shu-Bi-Dua! Her sætter jeg sgu grænsen! Det er som en æggemad med 4000 kilo majonæse. Det er satme for ulækkert!

Grænsen for hvor pågående og vedvarende markedsføring et givent produkt kan tåle er naturligvis meget forskelligt. Det afhænger meget af målgruppen. I mit tidligere liv i musikbranchen var det noget, som vi var meget bevidste om. Jeg husker f.eks. lanceringen af Dizzy Miss Lizzy (som jeg dog intet i praksis havde med at gøre), hvor Medley Records meget fornuftigt valgte IKKE at lave TV-reklamer, helsides annoncer i aviserne osv. Alt det der lugtede bare den mindste smule kommercielt blev droppet. I stedet for støttede de bandet i deres vedvarende turnering og indrykkede som opfølgning på dette masser af små rubrik annoncer i lokalaviserne op til de enkelte jobs. Disse små-annoncer virker meget mere jordnære på folk og målgruppen reagere ikke på samme måde med kvalme, som de gør overfor de store massemedier.
Fra Allerød
Tilmeldt 28. Mar 05
Indlæg ialt: 3352
Fra  MediaMouse ApS - Trykkeri Skrevet kl. 11:13
Hvor mange stjerner giver du? :
    Jeg er helt enig med dig Mikkel - HCA burde være et skoleeksempel på hvordan man ikke bør gøre...

En ting er, at man har sat den grimmeste og mest udiskrete stilladsbanner op på plænen i Tivoli, men når det netop går over i at Shu-bi-dua, DSB og andre også lige skal være med på vognen og malke pengemaskinen, så begynder det at nærme sig det perverse. HC Andersen showet skulle give overskud og dette skulle gå til nødhjælp - sådan gik det så desværre ikke - men det var det eneste HCA projekt hvis penge skulle gå til et godt formål. Resten af alle HCA projekter er udelukkende skabt med henblik på markedsføring og kroner i kassen hos diverse firmaer som er indblandet i projekterne. Det er sku sygt.

Min kone og jeg var forresten i Odense for 2 måneder siden og i den sammnehæng så tænkte vi, at vi nok - nu vi var i centrum og kigge på butikker - hellere lige måtte se HC Andersens hus. Ingen af os havde set det før - og for pokker hvor var jeg skuffet. Jeg ved egentlig ikke hvad jeg havde forestillet mig - men nok mest af alt et eller andet lille fredet hus a-la Frilandsmuseet eller lignenede - Ihvertfald ikke det som det var: et gammelt hus hvor tag og vægge var det eneste eventuelt oprindelige, alt indhold var pillet ud og erstattet med hvide gibsvægge, halogen-spots og glasrammer med nogle billeder af HCA og nogle af hans papirer. Det hele var blot en stor turist-vridemaskine med henblik på at vride hver en krone ud af turisternes lommer - Eksempel: en grim kop med HCA''s monogram, formentenlig lavet i østAsien: 150 kr...

Øv.

/Jesper

 
Side 1 ud af 1 (2 indlæg)