Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Indskud ved stiftelse af ApS

Side 1 ud af 3 (27 indlæg)
Tilmeldt 11. May 05
Indlæg ialt: 133
Skrevet kl. 16:40
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Aminoer,

Her kommer endnu et spørgsmål vedrørende stiftelse af ApS. Jeg har søgt forummet igennem men kan ikke finde et konkret svar på mit spørgsmål.

Jeg har i dag et personligt ejet firma hvor der står nogle penge på en konto som der er betalt skat af. Jeg har fået den idé at etablere et holdingselskab, samt et datterselskab hvor jeg kan påbegynde nogle nye initiativer. Jeg ønsker derfor at drive mit personligt ejede firma videre.

Her kommer spørgsmålet. Jeg har ikke 125.000 kr. kontant.

Så hvordan skal banksagerne udføres? Kan jeg oprette en kredit på 125.000 som jeg personligt kautionerer og anvende den som startkapital? Efter et stykke tid kan kreditrammen nedskrives og pengene fra mit personligt ejede firma indskydes i selskabet/erne.

Eller skal jeg oprette 3 konti, én i personligt regi og én til hvert selskab, og Herefter hæve 125.000 på den personlige konto og skyde det i selskabet/erne? Herefter dække lånet løbende med penge fra mit personligt ejede firma. Dette vil selvfølgelig betyde en anseelig renteudgift i forhold til føromtalte løsning.

Eller en helt tredje løsning?

Tilmeldt 12. Sep 13
Indlæg ialt: 1
Skrevet kl. 08:26
Hvor mange stjerner giver du? :

Hos Ageras kan du lige her helt gratis og uforpligtende få 3 tilbud fra revisorer, der kan hjælpe dig med registrering af CVR-nummer, momsregistrering m.m.

Fra Randers
Tilmeldt 31. May 06
Indlæg ialt: 2018
Skrevet kl. 16:50
Hvor mange stjerner giver du? :

Steffen H.:

Eller skal jeg oprette 3 konti, én i personligt regi og én til hvert selskab, og Herefter hæve 125.000 på den personlige konto og skyde det i selskabet/erne? Herefter dække lånet løbende med penge fra mit personligt ejede firma. Dette vil selvfølgelig betyde en anseelig renteudgift i forhold til føromtalte løsning.

Eller en helt tredje løsning?

Løsning 2 er den du skal vælge.
Du laver en konto i dit holding ApS, hvor du sætter 125.000kr ind på. Derefter stifter dit Holding et Drift ApS med de samme 125.000kr.

Hvis du ikke vil have din nuværende virksomhed omdannet til et ApS?

For så kan du lave en skattefri virksomhedsomdannelse, hvis du har værdier i virksomheden for mindst 125.000kr

Fra Samsø
Tilmeldt 18. Oct 05
Indlæg ialt: 1479
Skrevet kl. 16:54
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Steffen

Mon ikke det nemmeste er, at du personligt tager penge fra eksisterende virksomhed og stifter et holding ApS

Holding ApS opretter så et driftselskab ApS

Geeked

 

Tilmeldt 11. May 05
Indlæg ialt: 133
Skrevet kl. 17:02
Hvor mange stjerner giver du? :

Der er ikke værdier for 125.000 kr. i mit nuværende firma. Alt hvad der er købt af udstyr osv. er regnskabsmæssigt afskrevet. Så der er lang vej til 125.000. På sigt skal dette firma dog indgå som et datterselskab af Holding ApS. I dag vil det dog betyde at jeg skulle komme med 250.000 for at få Holding ApS, Drift 1 ApS og Drift 2 Aps hvis jeg forstår det ret.

Grunden til jeg spørger er jo egentlig ligeså meget for at finde ud af om jeg kunne undgå at betale renter af de 125.000.

Fra Samsø
Tilmeldt 18. Oct 05
Indlæg ialt: 1479
Skrevet kl. 17:08
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Steffen

Har du spurgt din revisor om en såkaldt skattefri virksomhedsomdannelse?

Selv om værdierne er nedskrevet i regnskaberne, repræsenterer de alligevel en salgsværdi og du kan prøve at lave en opstilling over, hvad du kunne få for tingene, hvis du skulle sælge dem idag.. 

Husk på, at det skal være realistiske salgsværdier..

Det var en mulighed at forsøge..

Geeked

 

 

Fra Farum
Tilmeldt 19. Jan 06
Indlæg ialt: 5951
Skrevet kl. 14:38
Hvor mange stjerner giver du? :

Helt enig med Keld. Det ligner en skattefri (eller skattepligtig) virksomhedsomdannelse hvor du så bare må supplere med nogle kontante midler for at nå de 125.000 kr. Efterfølgende kan du så etablere et holdingselskab ved indskud af anparterne i det nye selskab.

Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater   Bent Zimmermann

 

Tilmeldt 11. May 05
Indlæg ialt: 133
Skrevet kl. 20:22
Hvor mange stjerner giver du? :

Jo men som jeg forstår det så skal jeg stå med 250.000 hvis jeg gør det? Så den løsning vil jeg ikke vælge.

Fra Aars
Tilmeldt 27. Jan 07
Indlæg ialt: 39
Skrevet kl. 22:18
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej Steffen Nej du skal kun bruge værdier og kontanter for 125.000 kr. Modellen på dette vil eksempelvis være at omdanne din virksomhed (som ovenfor beskrevet) ved en skattefri eller en skattepligtig omdannelse. Så har du etableret dit driftsselskab. Herefter gennemføres etableringen af holdingselskabet (forenklet beskrivelse)ved at du indskyder dine anparter i driftsselskabet i holdingselskabet og i stedet får anparterne i holdingselskabet som betaling. Herefter er du ejer af et holdingselskab, der har en værdi på 125.000 kr. Eneste aktiv i holdingselskab er at holdingselskabet ejer anparterne i driftsselskabet, der har en værdi på 125.000 kr. Håber dette kan være til vejledning. Mvh. Ole
Tilmeldt 11. May 05
Indlæg ialt: 133
Skrevet kl. 22:47
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

Ja det er jeg helt med på, men du glemmer at inkludere det nye selskab som tråden egentlig handler om. Så det jeg vil have er et Holding ApS + Drift ApS = 125.000. På sigt skal mit personlige firma indgå som datterselskab som Drift 2 ApS = +125.000.

Min plan efter jeres svar er derfor nu:

Lån 125.000 kr. i banken og opret Drift 1 ApS og Holding ApS.

Afbetal lånet løbende med pengene fra mit personligt ejede firma.

Senere når der så er penge i både mit personligt ejede firma og Drift 1 ApS vil jeg overvejer at omdanne mit personligt ejede firma.

Side 1 ud af 3 (27 indlæg)