Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Udlejning af effekter

Side 1 ud af 2 (14 indlæg)
Tilmeldt 7. Jul 16
Indlæg ialt: 7
Skrevet kl. 13:43
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Forum. Jeg går og leger lidt med idéen om at starte et lille udlejningsfirma fra hjemmeadressen, hvor jeg vil
udleje diverse forskellige effekter, haveredskaber, værktøj osv., da de det meste af tiden, bare står og samler støv.

Jeg vil udelukkende udleje til private, enten på timebasis eller dagsbasis til en fast time/dags pris.

Hvordan skal jeg forholde mig mht. skat, cvr nummer (hvilket slags selskab vælger jeg), og er det hele bare lige
meget hvis jeg holder mig under de der 50.000 kr om året?

På forhånd tak.

Tilmeldt 19. Jan 15
Indlæg ialt: 2268
Skrevet kl. 14:01
Hvor mange stjerner giver du? :

dalsgaardibsen:

Først i forhold til de 50.000 kr., det er en momsmæssig registreringsgrænse som fastslår hvornår du har pligt til at lade dig momsregistrere. Holder du dig under 50.000 kr. i oms på et rulende år har du ikke pligt til momsregistrering. Frivillig momsregistrering giver nok ikke mening i dit tilfælde heller, da de ting du vil udleje ikke er indkøbt med moms og dermed heller ikke kan give noget momsfradrag.

I forhold til hvilken virksomhedstype du opretter, så burde et PMV https://erhvervsstyrelsen.dk/personligt-ejede-virksomheder være tilstrækkelig, alternativt udlejer du bare som privatperson.

Du skal dog uanset virksomhedstypen føre regnskab over dine indtægter og (relaterede) udgifter. Overskuddet beskattes som kapitalindkomst (mener det er rubrik 35 på selvangivelsen) så længe du blot holder dig til udlejning af diverse redskaber. Hvis du begynder at udføre reelt arbejde, så bliver det til indkomst som beskattes "noget" hårdere som personlig indkomst. 

Fra Frederiksberg
Tilmeldt 13. Jun 16
Indlæg ialt: 1133
Skrevet kl. 14:01
Hvor mange stjerner giver du? :

dalsgaardibsen:

 (hvilket slags selskab vælger jeg)

Hej

Du behøves jo ikke at vælge et selskab. Du kan sagtens vælge en Personlig ejet mindre virksomhed - PMV - eller andet.

Tilmeldt 7. Jul 16
Indlæg ialt: 7
Skrevet kl. 14:19
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej igen.

Jeg ønsker at være 100% ærlig omkring indberetning osv., så hvis jeg blot begynder at udleje som privatperson via en Facebook side, uden at oprette et CVR nr., kan jeg så få nogen ubehagelige oplevelser med skat etc?
Tænker indtjeningen klart vil ligge under de 50.000,- og al indtjening vil være 100% overskud, da værktøjet for længst er købt og betalt.

Men er det så simpelt, at overskuddet kun skal beskattes som kapitalindkomst via min selvangivelse? og vil det egentlig stille mig
bedre eller dårligere mht. skatteberegning plus/minus i den sidste ende?

Og hvad nu hvis jeg bliver arbejdsløs (er medlem af a-kasse) kan A-kassen så nægte at udbetale dagpenge, da jeg driver mini "virksomhed"?

På forhånd tak :-)

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46613
Fra  John Hannover Skrevet kl. 14:26
Hvor mange stjerner giver du? :

dalsgaardibsen:
Men er det så simpelt, at overskuddet kun skal beskattes som kapitalindkomst via min selvangivelse? og vil det egentlig stille mig
bedre eller dårligere mht. skatteberegning plus/minus i den sidste ende?
Nej det bliver helt almindelig indkomst - som du bruger rubrik 15 i selvangivelsen til (tror den hedder 210 i forskud)

Arbejdsløn - Du bør fortælle kassen om det. Det er givet at et CVR ville forhindre det - men lidt småt tror jeg de ville acceptere - forudsat du kan vise klart, at det ikke gøres i arbejdstiden og du er fuldt til rådighed, men tal med dem til den tid. Det er aldrig værre end du bare kan stoppe det og så får du dagpenge

vh John Hannover

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Tilmeldt 19. Jan 15
Indlæg ialt: 2268
Skrevet kl. 14:31
Hvor mange stjerner giver du? :

dalsgaardibsen:

Jeg ønsker at være 100% ærlig omkring indberetning osv., så hvis jeg blot begynder at udleje som privatperson via en Facebook side, uden at oprette et CVR nr., kan jeg så få nogen ubehagelige oplevelser med skat etc?
Tænker indtjeningen klart vil ligge under de 50.000,- og al indtjening vil være 100% overskud, da værktøjet for længst er købt og betalt.

Men er det så simpelt, at overskuddet kun skal beskattes som kapitalindkomst via min selvangivelse? og vil det egentlig stille mig
bedre eller dårligere mht. skatteberegning plus/minus i den sidste ende?

Lige en lille detalje; momsregistreringsgrænsen på 50.000 kr. er i forhold til omsætning, ikke indtjening. (måske var det også det du mener, men ville bare lige nævne det)

Der er ingen skattemæssig forskel om du har cvr-nummer eller udlejer som privatperson. Hvis ellers du har styr på indtægterne, dvs. fører et lille regnskab og udsteder en (forenklet) faktura!

I forhold til kapitalindkomst, så "ja" det er så enkelt. Og kapitalindkomst er som regel et plus i dit favør i forhold til personlig indkomst.

dalsgaardibsen:

Og hvad nu hvis jeg bliver arbejdsløs (er medlem af a-kasse) kan A-kassen så nægte at udbetale dagpenge, da jeg driver mini "virksomhed"?

Det aner jeg ikke, umiddelbart vil jeg foreslå dig at spørge a-kassen hvad konsekvenserne af en mindre udlejningsvirksomhed er! Ligeledes kunne du jo spørge om det har nogen betydning om udlejningsvirksomheden har cvr-nummer eller ej (et svar du i øvrigt gerne må videreformidle)

Tilmeldt 19. Jan 15
Indlæg ialt: 2268
Skrevet kl. 14:33
Hvor mange stjerner giver du? :

Cookie - John Hannover:

dalsgaardibsen:
Men er det så simpelt, at overskuddet kun skal beskattes som kapitalindkomst via min selvangivelse? og vil det egentlig stille mig
bedre eller dårligere mht. skatteberegning plus/minus i den sidste ende?
Nej det bliver helt almindelig indkomst - som du bruger rubrik 15 i selvangivelsen til (tror den hedder 210 i forskud)

Prøv lige at kigge forbi personskatteloven § 4, stk. 1, nr. 11.

Udlejningsvirksomhed af den type som beskrives bliver til kapitalindkomst, ellers vælger man i hvert fald at snyde sig selv ;)

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 15:41
Hvor mange stjerner giver du? :

Personskatteloven § 4, stk. 1, nr. 11 kræver så at man selv kun i begrænset omfang deltager i virksomhedens drift - og det virker ikke til at være tilfældet her.

Tilmeldt 19. Jan 15
Indlæg ialt: 2268
Skrevet kl. 17:37
Hvor mange stjerner giver du? :

Whiskey:

Personskatteloven § 4, stk. 1, nr. 11 kræver så at man selv kun i begrænset omfang deltager i virksomhedens drift - og det virker ikke til at være tilfældet her.

Jeg har desværre ikke noget praksis til hverken at af eller bekræfte.

Men, jeg blev præsenteret for modellen i januar ved et seminar med Torben Bagge (fra Tommy V C) og der blev spurgt helt ind til hvad intensiteten måtte være for at stadig kunne indtægtsføre som kapitalindkomst, hans svar var at man skulle benytte logikken modsætningsvis fra hvornår en ren udlejningsvirksomhed kan opfylde intensitetskravet for at være erhvervsvirksomhed i forhold til en VSO.

Hans konklusion var derfor, at man måtte bruge mellem 40-80 timer månedlig og stadig kun være omfattet af kapitalindkomst beskatning.

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 18:12
Hvor mange stjerner giver du? :

Jesper, jeg er ikke uenig med dig i dine tanker om kapitalindkomst. Kan se at jeg i en note selv har skrevet praksis omkring 50 timer per måned.

Ulemper er vel så begrænsninger i mulighed for at modregne evt. underskud (kildeartsbegrænsning) og ikke mulighed for brug af vso.

Side 1 ud af 2 (14 indlæg)