Jeg ved godt at ophavsretten ikke tillader at gøre det uden videre. Men er der ikke en måde man kan gøre det lovligt, uden at have tilladelse? Evt. med kildeangivelse eller andet? Jeg skal på nettet beskrive produkter, og vil derfor også gerne have billeder af selve produktet. Men så vidt jeg kan læse mig frem til, må man ikke gøre dette med mindre man får lov af den som har ophavsretten. Rigtigt? Ingen muligheder? Mit næste spørgsmål er så, hvem er indehaveren af ophavsretten... Går jeg eksempelvis ind på edbpriser.dk -> Foto/video -> Digital video .... Der inde er der mange produkter, og edbpriser har ikke ophavsretten til alle disse billeder!? |
Det korte svar er : Nej du må ikke bruge billeder du ikke selv ejer ophavsretten til, uden ejerens samtykke.
Gør du det alligevel kan du forvente et erstatningskrav + vederlag fra ejeren, som du med meget stor sandsynlighed vil blive dømt til at betale hvis sagen ryger i retten.
Det er ikke unormalt at forlange, og få medhold i, 1500 kroner for uberettiget anvendelse af et billede og 1500 kroner i vederlag for at have anvendt billedet.
Så kan du selv regne ud hvor mange billeder du vil bruge til en stykpris på f.eks. 3000 kroner hvis/når det bliver opdaget.
Ofte er det intet problem at få lov til at bruge leverandørens billeder i din markedsføring, men sørg for din egen skyld for at få det på skrift så der ikke er noget at komme efter.