Jeg definerer det ret løst som værende en debat der bruger krudt på at svine modstanderen og hans holdninger til, end at være på vej til at overbevise andre om vægten bag egne argumenter. Og dette indlæg var IKKE rettet mod nogle bestemte brugere, ej heller en kritik at admin/moderator på Amino! Hvis det er blevet opfattet som sådan beklager jeg det meget. Mit indlæg er bare udløst af, at jeg på det seneste havde oplevet brugere går i kødet på hinanden lidt voldsommere end ellers. Og så slog det mig, at den type meningsudvekslinger faktisk kunne påvirke hvordan andre læsere opfattede skribenten i en erhvervsmæssig sammenhæng - eksempelvis som leverandør af serviceydelser. Altså med et aktuelt eksempel: Diskuterer jeg religion med Mikkel i en tråd og meningerne her kommer på kant (og tonen måske en anelse mere hård end ønsket), vil det så påvirke andre til at fravælge mig som leverandør af it-support?
Hvis JEG har et problem med en bestemt persons udmeldinger (altså tonen, ikke holdninger), så sender jeg dem en PB. Det har jeg gjort før og gør det gerne igen. Jeg har også tidligere i selve tråden bedt debattører om at holde sig på måtten. Så det handler ikke om at skjule en personlig kritik i et alment rettet indlæg, bestemt ikke. - og så vil jeg da tage dit gode råd til efterretning og gøre brug af det, næste gang en Amino gør mig noget godt. Hvilket jeg nu også har gjort brug af før - så mon ikke vi dybest er meget enige i vores opfattelse af hinanden og omverdenen? |
Og efter nærmere gennemlæsning af mit indledende indlæg kan jeg se, at der mangler en præcisering:
-
de tilfælde af mudderkastning jeg referer til, stammer fra flere forskellige fora over en længere periode
-
jeg tager debatten op her, fordi jeg mener at det er et meget relevant sted at tage netop denne debat: "kan man som erhvervdrivende diskutere holdninger som værende netop den erhvervsdrivende - eller skal det holdes som privatperson?"
Jeg håber, det gør mine intentioner lidt klarere.
Bliv gratis medlem