Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Daglig rapport til en "investor"

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 31. Jul 08
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 13:59
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej kære Aminoer

Det er blevet tid til at give den gas og lave overskud. Derfor har jeg brug for et styringsredskab. Jeg forestiller mig en form for dags- eller ugerecap som den en investor ville kræve. Ikke for at lave administration for administrationens skyld men for at holde fokus de rigtige steder.
Men hvad ville en investor bede om i sine rapporter? Jeg forestiller mig det er noget med at han skal have sin investering tilbage ganget med en eller anden faktor inden for 3-5 år og så kan jeg så regne baglæns derfra og sætte månedlige, ugentlige og daglige mål. Samtidigt er der de mål jeg ville have uanset om jeg havde en investor inde over eller ej: Jeg skal kunne leve af det, jeg skal kunne reinvestere så og så meget for at indtage dét marked til dén deadline, jeg skal kunne have ca. dét antal ansatte osv.
Så i rapporten skal stå dagens salgstal selvfølgelig, måske også hvad der er faktureret fordi mange sløser med at få det gjort, pipelinetal? Besøgstal på web og konvertering? Hvad mere?

Håber I vil byde ind med de nøgletal og delmål som holder jer på sporet.

Mange hilsner
Jannie

Tilmeldt 31. Aug 15
Indlæg ialt: 92
Fra  Firma firma Skrevet kl. 15:42
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Jannie

Det er et rigtig stort spørgsmål, og kommer rigtig meget an på din forretning.

De informationer, som rapporten skal indeholde skal selvfølgelig hænge sammen med hvor ofte du vil have rapporten. Jo oftere du sender rapporten, jo mere detaljerede og foranderlig tal, mener jeg den skal indeholde.  
Hvis du eksempelvis vil have en daglig rapport, kan det måske være lidt spild af plads, hvis du laver en udregning af, hvornår investeringen har tjent sig ind, dette dette sandsynligvis ikke ændrer sig meget fra den ene dag til den anden(som du beskriver i dit indlæs). Denne information ville hellere høre til, i en månedlig eller halvårlig rapport.

I stedet(mener jeg), at en daglig eller ugentlig rapport skal give dig værdi i din daglige styring af virksomheden, hvor du kan se, hvad forskellige tiltag gør ved virksomheden i din hverdag. Så kan du gemme de overordnede nøgletal til en månedsrapport.  
Dette kunne eksempelvis være:
- Antal besøgende
- Konverteringsgrad
- Omsætning pr. reklamekrone
- Udvikling i dækningsgrad
- Antal besøgende
- Gennemsnitlig fortjeneste pr. besøgende
- Gennemsnitlig reklameomkostning pr. besøgende

Dette er informationer, du kan bruge til at vurdere, hverdagens tiltag i din forretning.
Laver du en Facebook-kampagne, vil du kunne læse det her. Sender du et nyhedsbrev ud, vil du kunne læse det her.   

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)