Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?

Hvad er dækningsbidrag?

Amino.dk Wiki Amino Svar ADMINISTRATION & PENGE Hvad er dækningsbidrag?
Hvor mange stjerner giver du? :

Et dækningsbidrag er i forbindelse med salg af et produkt eller en ydelse dine indtægter, fratrukket dine direkte omkostninger der er i forbindelse med at producere varen.

Det altså et udtryk for det beløb du i din virksomhed har tilbage til at betale dine faste omkostninger.

Når dækningsbidraget udregnes, tages der ikke højde for de indirekte udgifter såsom udgifterne husleje, lønninger, forsikringer osv.

Eksempel på beregning af dækningsbidrag:


En virksomhed sælger kaffemaskiner til 500 kr. De direkte omkostninger udgør indkøbsprisen, emballage og fragt.

Salgspris: 500 kr.

Indkøbspris: 150 kr.
Emballage 50 kr.
Fragt: 50 kr.

Direkte omkostninger: 250 kr.

Dækningsbidrag = 250 kr.  

I dette tilfælde vil virksomheden have 250 kr. til at dække deres faste omkostninger, dette kan bl.a være husleje, lønninger mv.

Er dækningsbidraget ikke stort nok til at kunne dække de faste omkostninger, da vil der opstå underskud, hvorimod der vil være overskud hvis dækningsbidraget overstiger udgifterne til de faste omkostninger.


Hvis du har problemer med at dit dækningsbidrag ikke er stort nok, så er der tre måder hvorpå du kan få et større dækningsbidrag på, for jo større et dækningsbidrag jo bedre er det for din forretning.

1. Hæv salgsprisen.

2. Du skal forhandle en bedre indkøbspris.

3. Kombiner de to ovenstående.


Dækningsgraden

Når dækningsbidraget er udregnet, er det muligt at beregne virksomhedens dækningsgrad.

Dækningsgraden er dækningsbidraget i procent, med dækningsgraden er det lettere at sammenligne med tidligere år.

I ovennævnte eksempel vil man eksempelvis kunne undersøge muligheden for at reducere omkostningerne til fragt og derved skabe et bedre dækningsbidrag.

Sådan udregnes dækningsgraden:


Dækningsbidrag*100/salgsprisen

Tager vi igen eksemplet med kaffemaskiner, vil regnestykket se sådan ud:

(250*100)/500 = 50%

Med det sagt, er det ikke at anbefale at du sammenligner dækningsbidrag og dækningsgrad med andre brancher, da det kan variere meget alt efter hvilken virksomhed du har med at gøre.

Nogle virksomheder kan have et højt dækningsbidrag, men mange faste omkostninger, hvor andre virksomheder har et lavere dækningsbidrag men få faste omkostninger.

Dækningsbidraget vil fremgå af virksomhedens årsregnskab.

Annonce


Regnskab er sjovest når det er nemt, og det er Meneto som er det eneste regnskabsprogram, hvor du slipper helt for at bogføre selv. Opret nemt fakturaer til dine kunder og send dine kvitteringer via den smarte app - så klarer Meneto automatisk hele dit regnskab for dig, inkl. momsindberetning og årsregnskab!


 

Hvor mange stjerner giver du? :