Lyver vi ang. gud? ja da men ikke kun for børnene, de færeste voksne har faktisk et klart billed af deres gud eller hvad de egentlig tror på, så mange lyver også for sig selv. Det kunne jeg så skrive en længere historie om (har jeg faktisk gjort men den skal jeg spare jer for her).
Det er helt rigtigt som en anden svarer kommer ind på at bilblen næppe er den endegyldige sandhed, jeg ser den mest som en samling "Best of..." historier. Den version vi kender af biblen er bygget over en række forskellige historier/evangeliet men de blev udvalgt i en tid hvor kirken var en meget dominerende og magtfuld faktor. De mennesker der sad øverst i kirken bestemte hvad der skulle med. Den gang var kvinder jo ikke ligeværdige derfor udelod man f.eks. Maria evangeliet da det jo ville betyde at kvinder skulle have en selvstændig mening og på ligefod med mændene kunne prædike guds ord og det var man sandelig ikke interesseret i. Derfor lavede man i stedet en god historie hvor Maria Magdelena bliver miskrediteret ved at gøre hende til prostitueret. I følge nogle bibelforskere findes der intet sted i de originale tekster hvor dette fraktisk står. Man fravalgte også f.eks. Thomas Evangeliet fordi manden havde den frækhed at påstå gud er overalt og dermed kan han også dyrkes overalt. Hvis man tillod dette hvordan skulle man så retfærdiggøre de enorme summer man brugte på at lave kirker. Så altså ligesom jeg personligt måske har en favorit sang med en sanger, som denne jo ganskevist har skrevet og som jeg syntes er hans/hendes bedste nummer så er der jo ingen sikkerhed for at den kommer med på opsamlingspladen med dennes "best of....".
Mennesker har altid haft et behov for at have en forklaring på ting. Men før i tiden var vi uoplyste eller måske er det mere korrekt at sige uvidende men ikke i en negativ form. Videnskaben havde bare ikke udviklet sig i en grad hvor man kunne forklare naturens luner osv. Uvished skaber angst hos folk og derfor har man brug for forklaringer. Defor "fandt" man i vikinge tiden på historier om f.eks. thor der kørte i sin vogn når det tordnede. Fordi så vidste man hvad det var og så var det ikke så farligt. På samme måde brugte man kirken og gud, når ting gik godt var det fordi man var god og gik noget dårligt så var det fordi gud straffede eller testede ens styrke, tror man fast nok på det så bliver verdenen pludselig meget nemmere at leve i, fordi man ved hvorfor ting sker. Idag er vi, i hvert fald nogle af os blevet mere kritiske.
Men nu er jeg så ved at køre af sporet, så tilbage igen ;o) Biblen er uanset hvad man syntes eller mener en meget vigtig del af vores fundament, og derfor skal børnene også høre den. De historier den indeholder afspejler i nogen grad i hvertfald samfundet som det så ud den gang og har dermed en historisk værdi. Men samtidig så indeholder den historier om ret og uret, om næste kærlighed osv osv. og her skulle man da være en dårlig pædagog hvis ikke man kunne finde på at drage nogle parraleller til børnenes liv idag omkring f.eks. mobning eller andre religioner og vores måde at behandle dem på osv.
Det eneste der er væsentligt i mine øjne er at man passer på ikke at farve det for meget med sit eget syn på tingene vær objektiv læs historierne og lad for guds (haha) skyld være med at begynde og forvente at børnehavebørn skal forholde sig til hvor dan det hele hænger sammen med magtsyge præster der forvrænger sandheden, eller spørgsmål om hvorvidt gud overhovedet findes. De bliver hurtigt nok så store at de skal tumle med den slags.
Jeg har da et spændende alternativ jeg fandt på for mange år siden, hvis du skulle have lyst til noget mere fatasifuldt. Den skulle nok kunne skabe lidt røre i andedammen og asted komme nogle sjove spørgsmål fra de kære små. Så sæt jer ned børn så skal onkel Kennith fortælle en historie (i får lige den korte version).
Jesus var i modsætning til hvad de fleste tror, faktisk et rumvæsen! Ja nu tænker du nok hvor kom den fra? men det hænger sådan sammen at vi engang for mange år siden var meget klogere her på jorden end vi er idag. Vi forstod at leve sammen i fred og harmoni, og vi råede over mange teknologier som vi slet ikke kender idag. Vi var også med i en intergallaktiskunion og samarbejded med mange andre højtudviklede planeter. Desværre opstod der på et tidspunkt en uheldig mutation i vore gener som bevirkede at nogle mennesker begyndte at tro de var mere værd end andre, og derfor begyndte vi at bekæmpe hinanden. Det skabte megen degat i det intergallaktiskeråd og man besluttede at Jorden skulle "smides" ud. Så man lavede lige en "reboot" og oversvømmede det hele og afskar os fra alle de teknologier osv som man havde. Efter en rum tid besluttede man så at give os en chance og det intergallaktiskeråd udvalgte en af sine bedste diplomater (Jesus) og sendte ham til jorden for at lære os nogle af de mest basale ting, som næstekærllighed, igen. Jorden dumpede med et brag og endte med at korsfæste deres diplomatiske udsending.
Det er selvfølgelgi en meget fantasifuld udlægning men det ville godt nok forklare meget, Jesus kunne et par trick som han ind i mellem brugte for at imponere os. Men som altså var noget man kunne på disse højere udvikelede steder, det var ting som at heale. Denne evne kunne man også bruge på sig selv så efter han var "død" og lagt i hulen der regenererede hans krop, ogmed hans super rum krafter der flyttede han jo nemt sådan en lille sten du havde lagt foran åbningen. Han var klar over at hans mission i første omgang var fejlet og han måtte vende hjem men han havde et håb om at han kunne plante lidt godhed og lade den vokse så han gav lige se sidste instrukser til dem der troede på ham, og på kristihimmelfartsdag kaldte han så moderskrivet med beskeden "Beam me up" og det blev han så. Det intergallaktiske råd har heldigvis stadig ikke helt opgivet os, og kigger ind i mellem forbi for at se hvordan det går, det er så det vi stakkels uvidende væsener kalder UFOer.
Nå efter denne alternative udlægning af vores historie så må jeg hellere vende tilbage til den virkelige verden og passe min forretning.
Bliv gratis medlem
Opret bruger