|
En af mine gode venner oplever lige nu at når man søger ham frem på Google, er der på første side en henvisning til en side der advarer mod at handle med ham (og nej, han hedder ikke Henrik Bruhn ;-)). Det fik mig til at tænke på hvornår det er okay at advare om nogen på nettet og hvornår det ikke er. Jeg mener, hvilket firma har ikke utilfredse kunder på et eller andet tidspunkt? Jeg har selv et Vordingborg Køkken som jeg ikke havde nogen problemer med at få sat op, men søger jeg på Google, bliver jeg mødt af en advarsel mod at handle med dem. Lones sjove Fona-tråd her på Amino dukker op på side 1 når man søger på Fona. De færreste har måske medlidenhed med de store firmaer (?), men hvad med de små hvor én dårlig kundeoplevelse beskrevet på nettet måske kan være fatal? Jeg kunne godt tænke mig at høre nogle meninger. Hvad er okay, og hvad er ikke? Hvad kan man stille op hvis det rammer en selv? ~ |
Anja Lysholm:Jeg kunne godt tænke mig at høre nogle meninger. Hvad er okay, og hvad er ikke?
Jeg synes det er helt okay at udtrykke sine personlige holdninger om hvilket som helst firma, så længe det holdes i en sober tone, der lægges vægt på at det er ens personlige erfaring og nøjes med at beskrive fakta.
Hvis det så genere den pågældende virksomhed at man har en utilfreds kunde, så må der jo tages kontakt til kunden og forsøges at slå en handel af så begge parter bliver tilfredse.
Bliv gratis medlem