Hej kære Aminoer Er der nogen iblandt jer, der bor i nærheden af Langå (Randers/Hadsten/Bjerringbro/Hammel), som har forstand på at "udrede" pc-fejl? Det kan foregå her på adressen i Langå, eller min mand kan aflevere pc'en. Min pc smider mig hele tiden af, det er tilsyneladende Word, der driller, for det er det program, der melder fejl. Det lukker også Outlook ned hele tiden og igen. Problemet har været der før, for nogle uger siden, men efter at jeg fik lavet en diskdefragmentering (+ flere derefter), har der ikke været problemer før nu i dag. Jeg vil være taknemmelig for et hurtigt svar + ditto assistance, for jeg har en oversættelsesopgave, jeg har lovet færdig i starten af næste uge (samt én, jeg kæmper med maskinen om at få lov til at færdiggøre p.t.!). Skriv gerne til mig på susanne@sprog-og-kontor.dk - eller ring på 8646 1680. På forhånd tak fra en efterhånden desperat og absolut ikke-it-nørd.
|
Jeg bruger Morten fra PCmanden til den slags www.pcmanden.dk
Han hedder Morten Ellegaard Larsen og er også aktiv amino.
mvh Hans