Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Skal jeg droppe iværksættertilværelsen og blive lønslave?

Side 1 ud af 2 (14 indlæg)
Tilmeldt 6. Jun 06
Indlæg ialt: 189
Skrevet kl. 17:06
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg er netop blevet tilbudt et rigtig godt job som lønslave i en stor dansk virksomhed, det lyder til at være et fedt job, 37 timers arbejdsuge, godt 55k i løn, pension, arbejdsgiver betalte sygedage, økonomisk stabilitet og sikkerhed og alle de herligheder man har som lønslave. For alt det skal jeg så sælge min sjæl til djævlen, eller ihvertfalt acceptere et par chefer som i sidste ende bestemme hvad jeg skal og ikke skal lave.

Det jeg skal give op er så min virksomhed som jeg brænder for og friheden ved ikke at have nogen chefer og kunne gøre stort set som jeg har lyst. Hvis det er godt vejr, så tager jeg ud i naturen og slapper af og lader op, mens lønslaverne stresser på arbejde. Jeg glæder mig til at komme ind på kontoret og arbejde med mine projekter. Så egentlig er jeg rigtig godt tilfreds med tingene som de er, men der er også skygge sider at iværksætterlivet. Jeg arbejder vel 50 timer om ugen, tjener et godt stykke fra de 55.000 som jobbet ville give og der er ingen pension eller sikkerhed i økonomien. Der kan være perioder hvor jeg føler mig lidt presset. Min virksomhed er baseret på at jeg har en stor udenlandsk webside, som har rigtig mange besøgende og jeg tjener derfor godt på Adsense, jeg har også indtægter i form at konsulentydelser, men det er google de fleste penge kommer fra, og det er jo lidt risikabelt at satse så snævert og man ved jo aldrig hvor man har google, en fejl og man er ude af deres søgemaskine eller holder man ikke øje med adsense betingelserne kan man risikeret at blive sat på porten for al evighed. Der kommer hele tiden nye konkurenter til, og det kan være svært at være på forkant hele tiden.

Jeg ved egentlig ikke hvorfor jeg overvejer det, for selv om risikoen er stor og det hele kan være slut i morgen, så er jeg glad for det jeg laver. Men dem jeg har fortalt det til, syntes alle at jeg straks skal sige ja til lønmodtager jobbet - men de har heller aldrig forstået at nogen kan være så tosset at de vælger at blive iværksættere - så jeg syntes jeg ville lufte mine tanker med jer andre herinde, det kunne være rart at vende det med nogen som ikke er lønmodtagere. 

Det er egentlig ikke så meget et spørgsmål, for i sidste ende er det jo op til mig, men jeg vil blive glad for alle kommentarer i måtte have! Hvad ville du gøre? Hvad syntes du jeg skal overveje? Har du selv haft lignende tanker? Ja alt hvad du har at sige er velkommen.

 

 

Fra Esbjerg
Tilmeldt 23. Sep 05
Indlæg ialt: 4105
Skrevet kl. 17:24
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej G. Olsen

   Jamen jeg syntes egentlig du besvarer spørgsmålet meget godt selv. Hvis du tager et stykke papir og lister plusser og minusser i det indlæg du har skrevet, ja så tror jeg du har svaret.

Det mest negative du skriver er risikoen....men den har jo været der hele tiden og vil "måske" altid være der. At du pt. ikke tjener 55000 kr. for dine 50 timers arbejder, er for mig at se noget du selv kan ændre på. Selvfølgelig ikke som et knips med fingrene, men hvis det er der du gerne vil hen, ja så lig en plan for det.

Men igen, læs dit eget indlæg, så tror jeg du finder svaret ret nemt :)

 

Mvh Kenneth Boysen

www.kennethboysen.dk  

Fra Haslev
Tilmeldt 26. Jul 07
Indlæg ialt: 1525
Fra  Billigt Speak Uforklarbar v/Anja Lysholm Skrevet kl. 17:31
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg synes du skal sige nej tak til jobbet. Penge og sikkerhed ER bare ikke alt. Smile Og det er ikke bare noget jeg siger for at holde på vores brugere. Big Smile

~
Anja

Fra 9500 Hobro
Tilmeldt 7. Aug 06
Indlæg ialt: 269
Skrevet kl. 18:09
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg ville sige nej. Den følelse af frihed, man har som selvstændig er guld værd. Du skriver lidt om sikkerhed, din sikkerhed som lønslave er ikke længere end din opsigelsesperiode. Indrømmet, jeg er ind imellem selv lidt fristet af 5 ugers ferie og 37 timer.

Free Gant Chart Viewer for Microsoft Dynamics NAV.

Tilmeldt 14. Jul 05
Indlæg ialt: 575
Skrevet kl. 18:48
Hvor mange stjerner giver du? :

Det er muligt du ikke ved hvor du har Google,

men en ansættelseskontrakt er heller ikke en garanti,

og med en md løn på 55K , vil der helt sikkert blive stillet blive stillet

nogle krav.

Fra Silkeborg
Tilmeldt 11. Aug 06
Indlæg ialt: 743
Fra  Kommunikationspartiet Renegade Leadership Skrevet kl. 18:56
Hvor mange stjerner giver du? :

Du står i en herlig situation, G. Olsen!

Når du har sagt det til dig selv en 20-30 gange (helst ved fornavn for ellers ender du med at blive vanvittig og føle dig lidt for kongelig;-), så tror jeg, at du skal fokusere på den bedste ting ved begge muligheder og dernæst den mest negative.

Umiddelbart hæfter jeg mig ved, at du "nogle gange føler dig lidt presset" i din nuværende selvstændighed. Det vil du sikkert også komme til at gøre i dit nye job, men det vil nok være på en anden måde. I dag kan det være penge og tid der er din akutte mangelvare og derfor det presskabende element, hvorimod du i den tilsyneladende attraktive og vellønnede stilling som lønarbejder mere vil savne frihed og selvbestemmelse.

Hvad betyder mest for dig? Hvilket "presscenarie" er det, der påvirker dig mest negativt? 

Det tilbud du har på hånden, kalder du et rigtigt godt job, og løn + bonussager lyder ligeså. Dernæst kalder du et eventuelt ja til den nye tilværelse for "at sælge din sjæl til djævlen"... hmm... det er vist kun i et iværksætterforum som vores, at du ikke får på puklen for den!;-)

Jeg ved godt, hvad du mener, og at det naturligvis er sat bevidst skarpt op - men prøv at overveje idéen om at være iværksætter også i din nye stilling. Tænk at dine nye chefer brænder efter selvtænkende og innovative medarbejdere, der skal forandre og forbedre. Hvis du bibeholder det drive, du sikkert har i din nuværende tilværelse som selvstændig, så bliver du ikke lønslave - men selvstændig med 55k i fast faktureret overskud pr. måned med et godt brand i ryggen.

I bund og grund har jeg jo lyst til at sige "live the dream", og gi´ headhunteren et spark i lænden, imens du nynner Sinatras "I did it my way"... 

... omvendt skulle du måske bare prøve den nye udfordring af, sætte dine egne projekter på vågeblus ved at ansætte et par dygtige studerende, som du aflønner for at holde dit nuværende på et tåleligt niveau, som du kan vende tilbage til, hvis du om seks måneder føler dig som en slave.

God julefrokost... på dit nye job!

René 

Fra Helsingborg
Tilmeldt 26. Feb 06
Indlæg ialt: 2880
Skrevet kl. 19:25
Hvor mange stjerner giver du? :

Føl efter i dit hjerte, hvad brænder Du allermest for?

1. Pengene på dit nye arbejde?

2. Den frihed der er ved at være din egen chef?

Får Du udlevet dine drømme ved at blive lønzombie?
Er der andet end pengene ved zombiearbejdet der trækker?

Med hensyn til det sidste spørgsmål, så er der ikke nogen større sikkerhed ved at være ansat fremfor at være selvstændig. Som ansat kan Du blive fyret eller firmaet kan gå konkurs.

Som selvstændig er det også muligt at gå konkurs, men Du bestemmer selv om det bliver virkelighed!

Fra Allerød
Tilmeldt 28. Mar 05
Indlæg ialt: 3352
Fra  MediaMouse ApS - Trykkeri Skrevet kl. 21:14
Hvor mange stjerner giver du? :

 G,

55 K om måneden er da en dejlig ting. Men tro mig for 55 K vil der helt klart blive stillet nogle krav fra din arbejdsgivers side af.
Som en del andre har været inde på, så kan du aldrig få den samme fleksibilitet og frihed i din dagligdag, som hvis du var selvstændig.
Og for 55 K er det formentenlig ikke kun 37,5 timer om ugen de lægger beslag på.

Men, hvis du er rigtig meget i tvivl, så udnyt da at du trods alt har 3 måneders prøveperiode. Tag jobbet og se om jobbet nu også er så godt som det ser ud til på papiret. Hvis det ikke er det, så sig op inden prøveperioden er udløbet. Så har du givet det en chance og så går du ikke og har det spøgende i dit baghoved langt ud i fremtiden.

/Jesper

Tilmeldt 6. Jun 06
Indlæg ialt: 189
Skrevet kl. 11:13
Hvor mange stjerner giver du? :

En meget stor tak til jer alle for jeres kommentarer Big Smile Det er en stor hjælp, specielt fordi hele min omgangskreds og familie er lønmodtagere og slet ikke kan forholde sig til det at være iværksætter og mener at man skal vælge sikkerhed og økonomi frem for alt.

Et af kravene for at få jobbet, var at jeg lukkede min egen virksomhed da firmaet ikke tillader ansatte at have egen virksomhed ved siden af. Ellers havde jeg måske valgt at prøve jobbet af ved siden af en periode.

Hvis jeg skal være helt ærlig så er det nok mest den for mig høje løn som lokker mig. Som det er lige nu skal jeg hele tiden spare og tænke over hvad jeg køber, hvilket specielt min kæreste er træt af. Men som flere af jer nævner så er penge heller ikke alt, inden jeg sprang ud som iværksætter havde jeg også et godt godt job som it-chef, lønnen var ikke helt så høj som der lokkes med her, men jeg var ikke særlig lykkelig for jobbet og jeg hadede alle de møder som skulle holdes bare for mødets skyld.

Så når jeg mærker efter hvad jeg mest har lyst til så er det helt sikkert iværksætterlivet. Hvis jeg tog jobbet så var det ikke for jobbets skyld, men for det jeg fik for det. Og hvis man ikke har lyst til et job så har man det nok heller ikke så længe, enten går man ned eller bliver fyret.

Fra Haslev
Tilmeldt 26. Jul 07
Indlæg ialt: 1525
Fra  Billigt Speak Uforklarbar v/Anja Lysholm Skrevet kl. 11:21
Hvor mange stjerner giver du? :

G. Olsen:

Som det er lige nu skal jeg hele tiden spare og tænke over hvad jeg køber, hvilket specielt min kæreste er træt af.

Jeg ville til hver en tid foretrække en fattig men glad kæreste frem for en rig men træt/sur/stresset/ærgerlig kæreste. Smile Men jeg er også så underlig. Angel

~
Anja

Side 1 ud af 2 (14 indlæg)