Så dvs. at man faktisk ikke behøver at betale tilbage, hvis forringelsen er stor nok eller genhandels værdien for lille :)
Det er nok kun teoretisk rigtigt. Der skal selvfølgelig nok være nogen forbrugere der mener at de kan returnere en vare de er kommet til at ødelægge, hvis det sker indenfor de første 14 dage, "for det står i forbrugerloven". Men skal vi ikke gå ud fra at det er et fåtal, og at størstedelen af returneringerne er varer der har været udsat for "almindelig test". I det tilfælde bliver det nok svært at sandsynliggøre at varen har lidt i værdiforringelse på 100 %.
Og som Henrik Theil ganske rigtigt udtaler i artiklen:
"- Du får ikke hele beløbet tilbage. Du får det beløb, som forretningen vurderer, at varen har af værdi, efter den har været i brug, siger Henrik Theil og bemærker, at det bliver noget, man vil se prøvet ved rigtig mange sager i Forbrugerklagenævnet.
Fordi der nemt kan opstå uenighed om reduktionen i den oprindelige købspris."
Det tror jeg han har ret i, og det bliver godt for alle parter at der kommer retningslinjer for hvordan værdiforringelsen fastsættes. 100% er nok noget nær udelukket, og jeg har på fornemmelsen at bl.a. dba.dk og Gul&Gratis vil blive inddraget når der skal påvises hvad brugte varer er værd, og om det er muligt at sælge brugt tøj.
(Tilføjet): Og inden man bliver for kreativ i sin ansættelse af værdiforringelsen, er det værd at have for øje at en tabt sag i forbrugerklagenævnet koster mellem 4.400 kr. og 8.300 kr. (og 13.600 kr. hvis man sælger motorkøretøjer).
Indgås der forlig med kunden, efter at sagen er havnet hos forbrugerklagenævnet, koster dette 3.100 kr. (Link til gebyrsatster)
Så det er bestemt værd at overveje, hvad der bedst kan svare sig. Som udgangspunkt er Forbrugerklagenævnet ikke upartisk men er, som navnet også antyder, primært på forbrugerens side. Så der skal meget til, hvis man ikke skal tabe en sag.
Man skulle jo næsten tro, at det var en joke! Hvordan kan man overhovedet finde på, at føre sådan en latterlig lov ud i livet.
Nu ved jeg ikke om du har en shop / butik, men hvis du har er det i første omgang ikke ovenstående du skal bekymre dig mest om. Det er derimod de nye udvidede oplysningskrav. Det er en hel del der skal oplyses, og der er lagt op til at der gives bøder - uden advarsel -, allerede i førstegangs tilfælde hvor de ikke er overholdt. Så hvis du ikke allerede har gjort klar til at overholde de nye oplysningskrav, er det nok en god idé at begynde at forberede det. Jeg har på fornemmelsen at der ret hurtigt vil blive statueret nogle eksempler (i form af bøder), da det her uden tvivl er noget der har høj prioritet i hele EU.