Ved nogen, om det er muligt at bruge One Com til en professionel hjemmeside? Ikke som webhost - der fungerer det fint, i hvert fald for mig - men kan man lave en "rigtig" hjemmeside ved hjælp af editoren med titles, metadescription og det hele? Frygter, at min kunde må gå over til andet program, hvis der skal skrues lidt op for ambitionsniveauet, men måske er nogen klogere? :) |
Du kan godt lave en professionel hjemmeside, men mener du i virkeligheden den "generator" de har?
Jeg har lavet en sådan flytning fra en fra den generator til WordPress for en kunde.
HTML-koden var helt absurd proppet med unødig kode. Nogen siger at det ikke skulle have noget at sige for placeringer i Google, men jeg tror nu Google havde nået sit smertetærskel med den her.
I hvert fald var de 10-15 mest relevante søgeord jeg fandt enten udenfor Top 100 eller blot i bunden af det.
Efter jeg flyttede over på WordPress med et godt tema og satte det godt op mht SEO, fik siden side 1 placeringer på mange af søgeordene.
Skal dog ikke sige at det kun var koden, men at jeg også SEO-optimerede på title tags, overskrifter, billeder, interne links og tekst, samt skrev meta descriptions (som ikke har direkte indflydelse på placeringerne). Siden havde gode links i forvejen.
En flytning til WordPress kan ellers gøre at der bliver skabt en masse Duplicate Content problemer, hvis ikke det bliver sat ordentligt op og at der bliver "glemt" at lave 301 omdirigeringer.