Liberal Alliance viser sig igen som iværksætterpartiet.

Her er et eksempel på en person som LAs skatteudspil vil gavne og vende bøtten den rigtige vej.

Lisa sagde ja til job - og mistede penge.

Jesper:

Liberal Alliance vil med udspillet sikre at danskerne har mere til sig selv og har mulighed for at sørge for sig selv, før staten opkræver skat.

Konkret

1. Der skal ikke betales indkomstskat af de først tjente 7.000 kroner om måneden som kommer fra arbejdsindkomst.
2. Forslaget medfører ingen ændringer fra personer, der ikke er i arbejde.
3. Forslaget skaber 10.000 jobs.

......

Selvom jeg sympatiserer stærkt med LA's politik og visioner, så generer det mig altid at politikkere fra alle partier bruger penge man ikke har, men når man er mest ansvarlig bruger penge man hvis solen skinner, der er medvind og det går ned ad bakke så komer pengene ind.

Der snakkes alt for meget skat for det er egentligt totalt irrelevant i et makroøkonomisk perspektiv. Indkrævning af skatter og afgifter skal dække omkostningerne udjævnet over visse konjukturperioder. Skatterne er kun fordelingspolitik og kun relevante hvis man tænker i beskæftigelse.

Det interessante er hvordan man kan enten øge indtægterne til staten gennem aktivitet eller reducere omkostningerne. Tyskland og Schweitz har vist at tilbageholdenhed og omkostningskontrol giver langsigtet velstand. Der er nok at tage fat på! Ligemagerriet er sygeligt - hvorfor skal en bistandsklient/arbejdsløs i de regioner af Danmark der er billigst at leve i have de samme grundbeløb som dem der bor hvor det er dyrest? Hvor længe skal de der får eksempelvis offentlig boligstøtte have lov at få det i de dyre regioner af landet?

Hvorfor er vore love skrevet så fagforeninger får en særstilling i at det offentlige ikke vælger det bedste bud udfra økonomiske betragtninger, men stiller krav om organisering? Hvorfor må et medlem af 3F der falder ud af dagpenge ikke tage arbejde som jordbærplukker hvis det privatøkonomisk er hensigtsmæssigt for denne.

Politikkerne nødt til at vurdere om vi har arbejdsløshed fordi der ikke skabes nok job eller fordi det ikke er attraktivt nok at tage jobbene. Jeg mener personligt at vi har en kæmpe gruppe af veluddannede arbejdsløse som ville tage job hvis det var attraktivt at starte og udvikle virksomheder i Danmark, og det er meget billigere at gøre det lettere at skabe job end det er at lette skatten i bunden.

Politikkerne er nødt til at omstrukturere samfundet så den meget store offentlige sektor leverer meget mere kærneydelse for pengene.

Før en stor del af de ansatte i den offentlige sektor/på offentlig forsørgelse forlader denne for at skabe noget selv, så har politikkerne ikke gjort deres arbejde ordentligt. Måske skulle man simpelthen ved lov begrænse hvor lang tid folk må være ansat i den offentlige sektor så der kom tvungen rotation mellem den offentlige og private sektor.

Cookie - John Hannover:

Jeg har ikke noget mod at det bedre skal betale sig at arbejde, det er det skjulte i beskæftigelsesfradraget jeg ikke kan li

Lad os kalde dagpenge 17.000 brutto for sjov. Så vil sammenligningen stadigt kunne hedde - det kan ikke betale sig at arbejde når man kun får 20.000 i et eller andet rengøringsjob.

John har fuldstændig ret i at det er tåbeligt at vi gør skattesystemerne så tåbeligt komplicerede at det kræver en revisor meg rigtig meget tid til rådighed for at betale den rigtige skat.

Princippet I hvad LA forslår er jo åbenlyst rigtig - at man (iøvrigt som i USA) ikke betaler skat før man har en indtægt der tilsvarer fattigdomsgrænsen.

John laver div regneeksempler for at dække pensioner mv. men hvorfor er det egentligt at det er logisk at det offentlige giver eks 15000kr og så siger vær lige venlig at give 5000kr tilbage... USA bruger et system med fødevarekuponer som gør at det er åbenlyst hvem der får hjælp og der et element af socalt pres for at man forsørger sig selv. Da jeg boede i USA for mange år siden havde vi en chauffør som blev tilbudt en 20% lønforhøjelse, men gik ind til min daværende chef og bad om ikke hans kæreste og hendes barn kunne komme på firmaets medical i stedet for det for dem gratis medicaid (gratis sygeforsikring for folk med indtægt under fattigdomsgrænsen). Det var ikke for at servicen var bedre men fordi han ikke kunne lide at få penge fra staten. 

Den ære havde vi i Danmark for rigtig mange år siden, og det er skammeligt at vi ikke har det mere!

Jeg vælger at svare overordnet, så vi ikke fortaber os i det enkelte eksempel.

Principelt kan jeg godt forholde mig til hvad John mener med skjult beskæftigelsesfradrag. Jeg er ikke enig i det er skjult, men hver gang man indfører regler der gælder særligt på bestemte områder bliver sammenligninger sværere. Det gælder også for en helt række andre ydelser i hele systemet. Boligsikring, ældrecheck, pensionsbeskatninger - alt. 

Der findes i forvejen konstruktioner, der regulerer forskel mellem arbejdsindkomst og anden indkomst. Disse skulle så fjernes. Ligeledes ville Johns forslag medføre en uoverskuelig række af justeringer, for udover at overførselsindkomsterne skulle nedsættes, så skulle alle satser for diverse kompensentioner tilsvarende reguleres. Der vil derudover være forskel på beregningerne for modtagere af overførselsindkomst i hhv. leje og ejebolig.

Grundlæggende mener jeg der er meget mindre skjult i dette forslag end næsten alle andre. Beløbet er det samme for alle på arbejdsmarkedet og relativt nemt at beregne. Omvendt forholder dig sig til diverse ydelser der i større grad uddeles på overførselsindkomst. Hvad er f.eks. kompensentionen på institutionspladser for 1,2,3 børn? Hvor store er børnepenge for enlige/par i forhold til alder? Hvad er boligtilskud? osv.

Læg dertil, at hele forslaget så alene ville blive set i lyset af at man vil fratage folk på overførselsindkomst penge og at det - uanset fakta - vil blive set sådan og skabe utrykhed.

Broncofan skriver hvorfor man giver overførselsindkomster som så beskattes. Det er undersøgt flere gange og både i forhold til statistikker, logistik og økonomi, så kan det bedst betale sig at beskatte, selvom det er ulogisk.

Broncofan skriver at man bruger penge man ikke har. Til den retoriske/ideologiske del, så må jeg påpege at præmisen er, at man ikke kan 'bruge' penge på skattelettelser og at udgangspunktet er, at det er borgernes penge - ikke staten/politikernes. Jeg er sikker på I kender argumentationsrækken :-)

Men forslag skal naturligvis finansieres og det er dette forslag. Så kan man så tvivl om i hvilket omfang det offentlige kan effektivisere med 10% frem til 2020. Hvis dét ikke kan, så vil det naturligvis betyde enten en forringet velfærd eller et offentligt underskud. Det sidste er ikke særlig svært. Send regningen til kommende generationer, som politikerne over en bred kam gør i dag. Staten låner bare pengene i udskudte skatter, så kan de unge betale i fremtiden.

Jeg mener omvendt der skal effektiviseres i det offentlige. John luftede løntilbageholdenhed/lønstop. Det kan politikerne ikke beslutte og hvis de gjorde, så ville der blive et ramaskrig. Selv det daværende forslag om at arbejde 12 minutter ekstra pr. dag (i det offentlige) med fuld betaling blev eftertrykkeligt skudt ned - det gider danskerne da ikke.

BroncofanDK:

Den ære havde vi i Danmark for rigtig mange år siden, og det er skammeligt at vi ikke har det mere!

Jeg har tænkt over, at efterkrigstids generationen havde en helt anden kultur. Min morfor knoklede og byggede sin egen virksomhed, der overgik til mine onkler og nu til min fætter. Han fik 6 børn som han forsørgede selv inkl. min mormor som var hjemmegående. Tror sgu' ikke han nogensinde forestillede sig at kommunen skulle hjælpe ham med noget. Det er hans generation der har skabt fundamentet for det nuværende velfærdssamfund.

Senere generationer fandt så ud af det var kommunens ansvar og det er ikke længere bæredygtigt.

BroncofanDK:

På samme tid er der skabt arbejdspladser i bl.a. Tyskland og Østrig som kører en politik og et skatteniveau som "ekstremisterne" i Liberal Alliance forslår.

Jeg kan tilføje Sverige på listen som et land vi ultraliberale også kigger på. De har et samlet skattetryk på 5% mindre end Danmark, så det kan man vist godt kalde rendyrket kapitalisme :)

Tyskerne har lavere lønninger, men sjovt nok større købekraft end danskerne.