Jeg tror næsten jeg er ved at forstå det. Jeg prøver at komme med to konkrete eksempeler:
Omsætning: 100.000 kr indgået på firmakonto
Rente: 10.000 kr trukket på firmakonto
Adrag 40.000 kr. trukket på firmakonto
Resultat: 50.000 kr.
Bliver jeg beskattet af, a: 90.000 kr, eller b: 50.000 kr. (Det er et meget forenklet regnestykke uden afskrivninger)
Hvis jeg indskyder en bil til kr. 200.000 i firmaet med pant i til finansieringsselskab for det samme (og det er et lån der er optaget privat), kan jeg så gøre det således at jeg skyder bilen ind til 200.000 kr, krediterer 200.000 på en mellemregningskonto som jeg hver måned overfører penge til mig selv privat fra.
Her kan jeg ikke helt udregne konsekvensen for den personlige skat.
Omsætning 100.000 kr
Renter 10.000 kr.
Afdrag på mellemregning 40.000 kr.(uden rente)
Resultat 50.000 kr.
Skal jeg beskattes af 50.000 eller 90000 her?
I begge eksempler er der jo alt andet lige et likviditetsproblem hvis jeg skal betale topskat af en indtægt på 90.000 kr, når der kun er 50.000 at gøre godt med. Det kan altså ende med at der ikke er penge til at betale skat (rent teoretisk)
Hilsen Anders
Eksempel med udgangspunkt i anvendelse af VSO:
Du køber en bil til 400.000 kr.
Du har et resultat i driften på kr. 100.000 i overskud.
Til købet af bilen har du privat opsparet t.kr. 80.000 (svarende til en udbetaling på 20 % - Kun medtaget som en del af eksemplet). De resterende 320.000 kr. er finansieret igennem et banklån, som du årligt betaler 10.000 kr i afdrag på og 5.000 kr. i renter.
Du skyder det hele ind i din virksomhed. Derved vil du modtage et materielt anlægsaktiv på kr. 400.000 (bilen / debet aktiver i balancen). Tilsvarende skal har du et lån på kr. 320.000 under din langfristede gæld (kredit under passiver i balancen). Nu mangler du 80.000 kr. for at få balance i regnestykket, disse "skylder" virksomheden reelt set dig. Du kan derfor oprette en mellemregningskonti efter egenkapital posterne hvor du har dit tilgodehavende (kredit mellemregningskonto i passiver, balancen. OBS mellemregningskontoen må alene optræde som en kredit/gældspost i virksomheden. Går denne i debet/du skylder virksomheden penge skal det omposteres til "privat hævet" og tæller som en hvæning i hæverækkefølgen).
Når året er omme vil du have betalt samlet kr. 15.000 i ydelser på bilen. Disse skal føres som kr. 5.000 i renter, som er en udgift i driften(debet). Dit resultat vil nu være kr. 95.000 i overskud. De resterende 10.000 kr. du har betalt i afdrag skal afdrages på lånet under passiverne (debet på lånet) således lånet nu udgører kr. 310.000 i restgæld.
Herudover skal der foretages afskrivninger på bilen. På driftsmidler foretages der skattemæssigt saldoafskrivninger, hvilket betyder at du tager 25 % af værdien primo. Ex på saldoafskrivning:
År1: 100 - 25 % = 25 = 75
År 2: 75 - 25 % = 18,75 = 56,25
År 3: 56,25 - 25 % = 14,06 = 42,19 osv.
Tilbage til eksemplet med bilen. Du har derfor et afskrivningsgrundlag på kr. 400.000, svarende til en skattemæssig afskrivning på kr. 100.000 i år 1. Da du efter betaling af renter på lånet ovenfor havde et overskud på kr. 95.000 vil du nu ende med et driftsunderskud på kr. 5.000! Afskrivningerne skal føres som en udgift i driften (debet) og afskrivning under aktivet (kredit). Derved vil bilens værdi nu udgøre kr. 300.000 i balancen.
Der vil derfor ikke være noget resultat, at skulle svare A/C skat af svarende til 25 %. Såfremt du har foretaget hævninger i øvrigt udover de kr. 80.000 som står på mellemregningskontoen, vil du skulle betale alm. skat af disse hævninger.
I år 2 vil regnestykket hedde:
Overskud på kr. 100.000
Afskrivninger (grundlag primo 400.000 - 100.000 fra år 1 = 300.000) 75.000
Renter på kr. 5.000
Overskud efter bil påvirksning: (100.000 - 75.000 - 5.000) = 20.000 i overskud.
Dette var et noget forsimplet eksempel på hvordan bilen påvirker din drift og balance, samt med udgangspunkt i skattemæssige afskrivningsmetoder.
/Christian