Hej, Jeg har en personligt ejet virksomhed som jeg kører under virksomhedsskatteordningen. Jeg har købt en bil (hvide plader) som er finansieret via et billån. Denne bil vil jeg gerne køre ind over firmaet, og betale skat af fri bil (hvidplade). Alternativet med kilometerpenge eller blandet erhverv og privat er ikke noget for mig da det kræver for meget dokumentation - og jeg i øvrigt mest kører privat. Bilen står i mit eget navn - det samme gør gælden. Når det er personligt ejet virksomhed er det uden betydning om den er registreret til firmaet eller mig privat har Skat oplyst. Jeg ved jeg kan trække udgifter til drift fra (brændstof, vedligehold, forsikring osv.) Mit spørgsmål går på følgende: * Kan jeg privat betale afdraget til finansieringsselskabet, for derefter at få firmaet til at betale afdraget til mig privat? Grunden til jeg spørger er naturligvis at jeg gerne ville tage afdrag ind under driftsudgifterne idet jeg gerne vil undgå at afdrag bliver ligestillet med kontante hævninger der udløser beskatning. Er der nogen herinde der kan hjælpe mig med den del? |
Lånet skal ind i virksomheden og i virksomhedsordningen sådan at afdrag betales via firmakontoen. Det er som SKAT også har sagt ligegyldigt at bil og lån står i dit navn og ikke i firmaets navn(det er fuldstændig det samme når det er en personlig virksomhed).