Okay, her kommer noget information som jeg nok burde tage penge for - men jeg kan jo altid håber på at alle har glemt det den dag jeg sætter mig ned og sammenfatter det hele i en bog
.
Det her er en længere smøre, så tag tålmodigheds-kasketten på og sæt dig ned, læs og bliv klogere.
Det som er hele humlen med digitaltrykte tryksager og efterfølgende brug i laserprintere og kopimaskiner er selve processen hvor ved trykket skabes.
95% af alle digitaltrykkemaskiner kører med pulverbaseret farve. Disse maskiner er basalt set blot overdimensionerede laserprintere og med den høje kvalitet og hastighed som selv små laserprintere i dag kan levere, så er der også folk som begynder at sælge tryksager udelukkende baseret på en lille kontorprinter (mange i branchen betegner også disse som "fast platic" - hurtig plastik). Ved hjælp af statisk elektricitet så trækkes pulveret over på en rulle eller et bælte (imagingroll eller transferbelt). Detaljerne omkring billedet dannes gemmer til bogen ;-), da det nok bliver en tand for langhåret. Selve processen er forskellige fra producent til producent og model til model. Men grundprincippet er at pulveret, som nu danner en spejlvendt udgave af trykket, sidder på rullen eller bæltet. Derfra bliver det så overført til selve mediet (papiret). Men i og med at der er tale om pulver, så ville man i realiteten, hvis man på nuværende tidspunkt hev papiret ud af maskinen, kunne ryste toneren af papiret. Dette er også grunden til at rigtig mange små billige kontorprintere med tiden begynder at lægge en svag nuance af farve ud over hele arket. Det er simpelthen fordi printerne med tiden får lidt af dette pulver siddende rundt inde i maskinen som tyndt støv og dette så kan hvirvle rundt og sætter sig på papiret.
Men for at undgå at undgå at pulveret ikke bare falder af papiret så snart man løfter arket op, så brændes det fast i papiret. Denne process kaldes fusing og gøres via fusere. Den meste udbredte form for fuser er to ruller som klemmer rundt om papiret. Den rulle, fuserrulllen, som et på oversiden af papiret (der hvor pulveret ligger) har til opgave at brænde pulveret fast. Rullen på undersiden sørger for at arket bliver trykket godt op imod fuserrullen.
Disse ruller er kilden til størstedelen af problematikken omkring det med at bruge tryksagerne i laserprintere og kopimaskiner.
De fleste af os kan nok regne ud at hvis man har en meget varm overflade, som ligefrem skal brænde noget fast i en anden overflade, så er der en overhængende risiko for at tingene brænder fast i begge overflader. Indtil for en 2-3 år siden løste man primært problemet ved at fuserrullen konstant fik lagt en meget tynd coating af speciel olie på, hvilket gav den samme effekt som olie på en stegepande. Denne fuserolie har så lav en overfladespænding, at en enkelt dråbe lagt på et bord vil fylde en hel kvadratmeter. Rigtig mange printere i dag (og derved også nogle af de mindre digitaltrykkemaskiner) benytter stadig en form for fuseroil.
Problemet med denne olie er, at den også lægger sig som en meget tynd hinde på papiret.
For at løse denne problematik, så har man igennem tiden udviklet fuserruller som i stedet har en teflon-agtig coating og derved ikke behøver olie.
Problemet har så været at man samtidigt har været nødttil at sænke temperaturen på selve fuseren, hvilket igen har krævet at selve pulveret kan brændes fast ved en lavere temperatur.
Det som potentielt kan ske, når man kører en digitaltrykt tryksag igennem en anden laserprinter eller kopimaskine, kommer an på hvilken type fuser og pulver der er brugt.
Hvis det er en olie-baseret fuser, så vil olien kunne sætte sig på den anden printers imagingroll / transferbelt og langsomt opbygge en tynd hinde på overfladen som gør at pulveret ikke længere kan overføres ordentligt.
Hvis det fuser som ikke benytter olie, så eksisterer olie-problemet ikke. Men tilgengæld er der nogle andre risici. Selvom toneren er brændt fast i papiret kan den potentielt løsne sig (især når den ryger hurtigt igennem x-antal ruller m.m. inde i maskinen) og sætte sig et uheldigt. Hvis tryksagen køres igennem en laserprinter eller kopimaskine som bruger olie-fusere, så kan der ske det at den varme olie opløser noget af trykket og trækker med rundt på fuserrullen og efterfølgende modtryksrullen når papiret er kørt forbi. Derved har man hurtigt dette snask rundt kedelige steder i maskinen. Dertil kommer så de lidt sjældnere risici hvor f.eks. rester af pulveret sætter sig på imagingroll eller transferbelt og da det ikke nødvendigvis er af den samme type som det pulver den pågældende maskine kører med, så kan den i værste fald ikke trække resterne væk og det vil derved blive ved med at køre rundt og blokere for det rigtige pulver som gerne skulle komme på i stedet for. Det samme kan ske på fuserne i og med at fuseren er bygget til at køre med den specifikke type pulver som printeren bruger. Hvis f.eks. det fremmede pulver brænder fast ved en lavere temperatur, så kan det i værste fald brænde fast i selve fuserrullen og derved ødelægge alle fremtidige prints som kommer igennem printeren.
Ovenstående er også derfor man faktisk skal være lidt opmærksom på om ens laserprinter er egnet til duplex - altså dobbeltsiddet udskrift. De fleste laserprintere i dag er egnet til det, men der er stadig enkelte på markedet som ikke er det - typisk baseret på oliefusere. At den er egnet til duplex er ikke ensbetydende med at den automatisk kan printe på begge sider, men at den kan tåle at man tager papiret fra udbakken og vender det og derefter kører det igennem igen for at printe den anden side. Hvis printeren ikke er egnet til duplex, så er det typisk selve fuseren som er problemet. Det er så ofte fordi modtryksrullen (den som sidder sammen med fuserrullen) ikke er coated og det tidligere tryk derved vil kunne brænde fast i modtryksrullen. Hvis printeren er egnet til duplex - eller ligefrem er udstyret med duplex - så består fuseren også for det meste af to fuserruller i stedet for en fuserrulle og en modtryksrulle. Begge ruller fuser så papiret fra begge sider.
For at tage ovenstående ned på et jordnært niveau, så kan man sige således:
Hvis du køber to styk laserprintere - begge egnet til duplex - og så trykker dit brevpapir i den ene, så vil du efterfølgende kunne køre det i den anden udenb problemer. Forudsat at de er af det samme mærke og kører med samme type fuser og tonerpulver. Men hvorfor så ikke bare både printe brevpapirets udseende og brevet i én kørsel på samme printer...?
Hvis du derimod køber to forskellige laserprintere og printer brevpapiret i den ene og så bagefter prøver at printe på det i den anden, så kan du risikere at der opstår problemer. Hvis du er rigtig heldig, så opstår der ingen problemer. Hvis du bare er heldig, så viser problemet sig med det samme i form af at fuserne udtværer det tidligere tryk, hvilket typisk kan løses ved at køre en masse blankt papir igennem printeren. Hvis du derimod er uheldig, så begynder problemerne først at vise sig langsomt over tid i form af dårligere og dårligere printkvalitet og rester på papiret.
Der findes dog enkelte digitaltrykkemaskiner på markedet, som ikke giver de samme problemer og tryksager fra disse kan derved bruges i efterfølgende i en laserprinter eller en kopimaskine uden ovenstående problemer. Disse digitaltrykkemaskiner kører med flydende farve i stedet for pulver, og selve trykmetoden minder derved også meget om traditionelt offsettryk. Blandt disse er Xicon og HP's Indigo som begge er maskinserier som ligger i millionklassen. Og hvis der skal være en økonomisk sammenhæng i indkøbet af udstyret og driften af det, så sætter man sig ikke på markedet for lavpristryk af brevpapir i bittesmå oplag
.
Det var så kapitel 4a og nu er trykket på "E"-tasten mit tastaturet forsvundet helt....
/Jesper