AAAAVVVV!!!!!

Til jeres orientering.

Hvis I til vinter, når frosten for alvor begynder at bide skeer  med kroppen, skulle få behov for lidt ekstra varme i bukselommen, kan jeg på det varmeste anbefale at lægge et genopladeligt 9V-batteri og en énkrone i lommen. Når énkronen kortslutter batteriet bliver lommen dejlig varm.

Husk at stoppe, før I gør alvor af Halfdan Rasmussens ABC's andet digt.

Jeg har netop uforvarende afprøvet metoden, og jeg føler mig overbevist om, at blot en lille forlængelse af tidsfaktoren ville have ændret resultatet fra en behagelig varmeoplevelse til et behov for lindrende salver.

mvh Hans

Kan chippen på et dankort også bruges?

  Uha, den kender jeg godt - dog i en anden variant:

Da jeg var lille lærte min far mig på et tidspunkt, hvordan jeg let kunne checke om der stadig var strøm på 9V-batteriet til senderen til min fjernstyrede bil - ved at sætte det på tungen.

Det gjorde en tand ondt når batteriet var rimeligt nyt, men det fungerede faktisk.

Men han glemte dog lige en enkelt advarsel omkring det med at teste batterier med tungen:

For et års tid siden var min dørklokke løbet tør for strøm. Jeg købte et nyt 12V ringklokke-batteri og satte det i. Men klokken virkede stadig ikke (det viste sig så at være knappen som var i stykker). Jeg tænkte at batteriet måske var sygt og der ikke var noget strøm på det. Sådan et 12volt batteri har jo også sådan nogle metalpoler siddende ved siden af hinanden - lige som på 9volt batteriet. Så jeg gjorde jo bare som min far havde lært mig da jeg var lille - jeg testede batteriet på min tunge..... For sata.... hvor der bare var drøn på !!!! Flere timer efter følte jeg det fuldstændig lige som når man har været hos tandlægen og er blevet bedøvet i munden. Min kæbe var nærmest lammet og mit ene øje løb bare fuldstændig ukontroleret. Det var først næste morgen at jeg var kommet mig helt over "batteri-testen".

Jesper Norbøll:

  Uha, den kender jeg godt - dog i en anden variant:

Da jeg var lille lærte min far mig på et tidspunkt, hvordan jeg let kunne checke om der stadig var strøm på 9V-batteriet til senderen til min fjernstyrede bil - ved at sætte det på tungen.

Det gjorde en tand ondt når batteriet var rimeligt nyt, men det fungerede faktisk.

Men han glemte dog lige en enkelt advarsel omkring det med at teste batterier med tungen:

For et års tid siden var min dørklokke løbet tør for strøm. Jeg købte et nyt 12V ringklokke-batteri og satte det i. Men klokken virkede stadig ikke (det viste sig så at være knappen som var i stykker). Jeg tænkte at batteriet måske var sygt og der ikke var noget strøm på det. Sådan et 12volt batteri har jo også sådan nogle metalpoler siddende ved siden af hinanden - lige som på 9volt batteriet. Så jeg gjorde jo bare som min far havde lært mig da jeg var lille - jeg testede batteriet på min tunge..... For sata.... hvor der bare var drøn på !!!! Flere timer efter følte jeg det fuldstændig lige som når man har været hos tandlægen og er blevet bedøvet i munden. Min kæbe var nærmest lammet og mit ene øje løb bare fuldstændig ukontroleret. Det var først næste morgen at jeg var kommet mig helt over "batteri-testen".

  Når jeg nu alligevel sidder her en lørdag formiddag og tænker tilbage på barndommen, så falder tankerne på DAMPMASKINEN !.

En 8 årig dreng ved forældrenes sofabord med en bunke aluminium der indkapsler skoldhedt vand og damp under højt tryk imens en stak spritpiller og / eller vat vædet i petrolium sørger for at øge risikoen for en alvorlig ulykke yderligere. Det var ret vildt - jeg kan huske hvor hurtigt man kunne få svinghjulet til at køre hvis man blokerede sikkerhedsventilen, så der kunne komme endnu højere tryk i tanken end der ellers normalt kunne lade sig gøre.
Jeg får stadig gåsehud over hele kroppen når jeg nu sidder her og skriver og tænker på hvad der potentielt kunne være sket hvis trykket i tanken blev for højt og den sprang i luften... en halv liter kogende vand, masser af damp, metalsplinter og brændende petrolium i alle retninger.....!

Ja eller den rørbombe jeg lavede ud af et metalrør og krudtet fra nogle hundrede enøres kineserer. Da jeg var færdig, havde jeg glemt at bore hul til lunten, så den røg i skruestikken og jeg tændte boremaskinen. Men lige før jeg begyndte at bore, så kom jeg i tanke om at min far havde sagt, at man blot ved at holde to stykker metal sammen, kunne lave en gnist og et bor i et metalrør måtte siges at komme tæt på.

Så jeg endte med at skille hele skidtet ad og så bore hullet. Det tog en times tid, men lad mig sige det kort, det var ventetiden værd.
Havde min far ikke fortalt mig det med gnisten, så havde jeg skrevet dette indlæg med et pind i panden. Men igen, det var min far der pralede med de bomber han lavede som barn, så uden ham havde jeg måske slet ikke startet min bombekarrierer.

Bomben virkede forøvrigt glimrende. Den forvandlede en kommunal metalskraldespand til en surrealistisk indretning, som selv Dali ville være stolt af..

Fuck hvor er det grimt at tænke tilbage på...

Dbh Martin