Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Salg af fordringer

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)
  • 1
Fra København N
Tilmeldt 14. Aug 07
Indlæg ialt: 23
Skrevet kl. 00:08
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej,

I forbindelse med overvejelser om, hvordan vi vil forholde os til evnetuelle dårlige betalere, er min kollega stødt på et firma der "køber forfaldne fordringer"

Umiddelbart er konceptet, at virksomheden køber den forfaldne fordring på baggrund af en konkret kredit vurdering af virksomheden, samt vurdering af den forfaldne fordring.

Når man tager reglerne om rykkerskrivelser og overdragelse til inkasso i betragtning, vil der umiddelbart være en minimums tid på: kredittiden der er givet til kunden, et par forretningsdage til konstatering af manglende betaling, 1. rykker, 8 dage senere følger 2. rykker, 10 dage senere følger 3. rykker, 10 dage senere overdrages sagen til inkasso. Så vi er hurtigt oppe på en overskridelse på: 30-40 dage, et antal arbejdstimer til at vurderer det fremtidige samarbejde med kunden (som nok stopper efter en inkassosag); og sendelse af rykkere etc. Disse timer kunne være brugt til profit optimering i stedet, så vi har selvfølgelig en interesse i, hurtigst muligt at indkasserer %satsen af fordringen fra den købende virksomhed.

De store spørgsmål er så:

1) Vil det være at betragte, som at overdrage sagen til inkasso, hvis der ikke i aftalen mellem debitor og kreditor, er indgået aftale om misligeholdelser af betalingsforpligtelsen? For hvis det er at overdrage sagen til inkasso - opnås tidsbesparrelsen ikke.

2) Hvis der er indgået aftale om, at overskridelse af betalingsfrister med mere end 8 dage, medfører at fordringen sælges - vil jeg mene at fakturaen er at betragte som et negotiabelt værdipapir, hvorfor hjemmel til håndtering af inddrivelse af tilgodehavende vil være at finde i gældsbrevsloven.

Hvis der er nogen som har synspunkter, eller konkret viden om dette hører jeg meget gerne...

\anders

Fra Thisted
Tilmeldt 16. Oct 06
Indlæg ialt: 392
Skrevet kl. 14:31
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg har ikke meget forstand på det, men kan se, at du endnu ikke har fået et svar.

Jeg syntes din tankegang i interessant, og jeg har tidligere kun stødt på firmaer, der sælger alle deres fakturaer, og selv om jeg inders inde godt ved, at det ikke er tilfældet for alle, så kommer jeg straks til at tænke på, om min leverandør har en dårlig økonomi/likviditet, når jeg får en faktura med en påtegning om, at den "med frigørende virkning kun kan betales til x". Og for at være ærlig irriterer disse fakturaer mig også som kunde. Men set fra din side, er der nok ingen tvivl om, at kunder, der ikke betaler til tiden, nok har større respekt for at få en rykker fra et factoringfirma end fra dig.

Prøv at søge factoring på nettet, og ring så til et af de firmaer, der arbejder med det, og de vil helt sikkert kunne give dig svar på dine spørgsmål. Uden at vide det præcis, tror jeg der er lidt forskel på de firmaer, der køber forfaldne fordringer og så alm. factoring, men factoring firmaerne bør jo kende alle regler Wink

Lisbeth Toft Jensen, FISKEHUSET Thisted
eButik: www.fiskehuset.com + alm. hjemmeside på fiskehuset.dk. Se også opskriftermedfisk.dk

Tilmeldt 13. Mar 07
Indlæg ialt: 14
Skrevet kl. 23:51
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Lisbeth,

 Tak for indsparket, jeg vil søge lidt information om Factoring og se om ikke jeg bliver lidt klogere. Jeg kendte overhovedet ikke til begrepet. 

Dit overvejelse om, hvorvidt en leverandør der bruger denne form for, kreditsikring har dårlig økonomi forstår jeg absolut godt. I vores tilfælde er der tale om et lille selskab, med stærkt begrænset økonomisk råderum. Tilsvarende har vi meget begrænsede økonomiske forpligtigelser, men vi kan ikke forrente eventuel arbejdstid, der måtte gå med at skulle lave debitor opfølgning. Vi håber selvfølgelig at det ikke bliver relevant, ligesom vi håber at vi en dag har en økonomisk størrelse, hvor vi kan administrerer debitoropfølgningen, som en del af en rentabel forretning. Men der er mange udfordringer inden bogholderiet har en sådan størrelse.

Med venlig hilsen,

Anders Rasmussen

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)