Hvilke af disse initiativer er du enig i?

Hej Fru Hartmann,

Først og fremmest, så synes jeg det er fint du stiller spørgsmålstegn ved mine svar. Det er præcis det, som gør debatter levende, deltagende og ikke mindst interessante - og ofte også udvidende for ens horisont. Der er mange måder man kan diskutere politik - for mig bør politik oftest forsøget diskuteret i en fjern kontekt fra én selv. Altså en diskussion, som kan gælde for alle, eller ihvertfald de fleste.

Det spørgsmål som Fireman starter med at stille er nemlig: 

"Alle skal tilbydes job eller uddannelse, inden de falder ud af systemet."

Hvis nu man tog den vinkel på opgaven, at alle skulle tilbydes et job eller uddannelse... hvordan skulle dette så i praksis ske? Skal der oprettes job,som der ikke er brug for? eller uddannelse, som ingen vil have eller har brug for? eller?

Og nu er alle så placeret i et statsreguleret system, hvad sker der så, når man en virksomhed rent faktisk har brug for arbejdskraft - det kan være det du eller andre kan - men I er alle optaget af job/uddannelse, som er skabt ud af ingenting.. Ingen efterspørgsel, ingen behov, blot beskæftigelse? Jeg tror ikke at et sådant system vil være særlig godt for nogen - og slet ikke dem, som havner i det. 

Fru Hartmann:

Fint nok at du har taget en beslutning om aldrig at modtage penge fra det offentlige - det er der sikkert rigtig mange der har, altså lige indtil de/vi er nødsaget til det!
"Alle kan få et arbejde hvis de vil flytte" - Hold k... hvor er jeg træt af at høre på den slags sludder. Det ville i vores tilfælde betyde skilsmisse!

Du kan sagtens have ret i at man har en holdning, til man selv står i en situation, hvor der ikke er andre muligheder - og jeg kan ikke svare på om en flytning i jeres tilfælde, vil betyde en skilsmisse, men det jeg kan forholde mig til, er et interessant retorisk spørgsmål... nemlig..

"Hvis der ikke var dagpenge/kontanthjælp, hvad så?" - tror du så ikke at der ville være nogen, som ville være nødt til at flytte efter arbejde, transportere sig dagligt i flere timer, eller skabe noget, eller flytte til noget billigere, eller..?

Vores samfund har givet en masse muligheder så medarbejdere rent faktisk KAN overleve i en periode uden at skulle flytte eller transportere sig meget langt... Prisen KAN dog være at omkostningerne i samfundet er så høje, at der reelt set er færre arbejdspladser end ellers - for sikkerhed, uddannelse, og understøttelse har en pris. En politikers fornemmeste opgave efter min mening, er at sikre at balancen mellem omkostninger/sikkerhed har højeste fokus - og der synes jeg faktisk at stort set alle partier i folketinget har svigtet rigtig meget - til skade for eksisterende virksomheder, iværksættere, nye iværksættere og ikke mindst de mennesker, som gerne vil arbejde (både dem i arbejde og dem der er arbejdsløse!)

Fru Hartmann:

Husbond har "lige" startet op som selvstændig, sådan stort set samtidig med at jeg dik sparket fra det off. efter 17½ år i samme stilling! Og nej, den virksomhed kan ikke dække to fuldtidsjob, eller de udgifter vi nu engang har.

Tillykke med din mands "nye" tilværelse som selvstændig - håber at det kommer til at gå ham godt. Det er naturligvis trist for dig, at du har fået sparket efter godt 17 år - synd og ærgerligt - og jeg kan sagtens forstå, at det må være svært, at finde sig en ny rolle herefter - men som Cookie også skriver, så er 53 jo ingen alder. Du har mindt 20 år på arbejdsmarkedet endnu, hvis du vil.

Og så et godt råd (og jeg bliver sikkert upopulær) - I gamle dage var det en kvalitet, at have været på samme arbejdsplads i mange år - det er det altså ikke mere! Idag er der større efterspørgsel på folk der har haft flere job i forskellige virksomheder og derved får større erfaring med forskellige organisationer, kunder, kundetyper, services osv. Den viden og erfaring du som medarbejder får, vil være med til udvikle den virksomhed, som du bliver ansat i fremover.

Et andet råd: Når du er i en virksomhed, så bidrag på alle måder, men vær altid bevidst om at du er undværlig. En virksomhed, som har medarbejdere der er uundværlige er en ekstremt såbar virksomhed!

Et tredie råd - brok er fint og nødvendigt og ligesom en ventil på en thekeddel, men hvis brok vendes til konstruktive løsninger og forslag til ledelsen, så bliver man et stort aktiv - for dels kan man være med til at tage trykket i en org., men man kan også være med til at skabe løsninger, til glæde og gavn for både virksomhed og medarbejdere.

OG - det skriver jeg ikke fordi jeg tror du er et brokkehovede, men fordi den mekanisme, som gør dig løsningsorienteret er den samme mekanisme du skal bruge til at re-definere dig selv, finde et job, skabe en virksomhed, gøre gavn af dine evner - processen og modellen er nøjagtig den samme!

Hvis du har har en masse erfaring og er "ferm" til det, så er det jo det du skal bygge videre på.. uanset om det er som lønmodtager eller som selvstændig.

/Morten

At jeg ikke egner mig til at passe gamle, syge, børn ect. har intet at gøre
med at være kræsen, men om at have dét gen, som også gør at arbejdet udføres
tilfredsstillende for alle parter.

Mht. til at være villig til at ofre noget transporttid, så vi jeg da gerne lige gøre obs på, at jeg i adskillige år
har haft 1½ time +/- hver vej til arbejde.

Nej, jeg synes ikke det ville være fedt at skulle arbejde om natten eller om aftenen. Skal/må der ikke være tid til også at være sammen med familien?

Mht. at gøre noget, som kunne være til nytte for husbonds firma, så kender I vel her de totalt tåbelige regler og faldgruber for medhjælpende ægtefæller!
Mht. til selv at starte som selvstændig - dén tror jeg så ikke lige banken vil synes er en fantastisk ide!

Alle I, som har Jeres på det  tørre - lige nu - har en noget overfladisk holdning til os der er kylet ud af
arbejdsmarkedet.
Forestil Jer lige hvordan det er, at få afslag på afslag, med en bemærkning om at der var alt mellem 200 og 1.373 ansøger til én stilling!
Ja, de 1.373 er faktisk rigtigt, det var IKKE en tastefejl.

Hej Fru Hartmann,

Fru Hartmann:

Alle I, som har Jeres på det  tørre - lige nu - har en noget overfladisk holdning til os der er kylet ud af
arbejdsmarkedet.

Kan egentlig godt blive en smule harm over din kommentar - for du kalder det en overfladisk holdning overfor jer der er kylet ud af arbejdsmarkedet. Og at vi er nogen der heldigvis lige nu har vores på det tørre skyldes jo først og fremmest at vi turde tage risikoen (eller ikke havde andre valg!), at vi hver dag går på arbejde med den risiko der er ved at være selvstændig og at vi samtidig fraskriver os alle de rettigheder, som gør at du nu overhovedet kan overleve UDEN at bidrage med noget. Ligeså snart du har et CVR nummer (eller flere), skal du i princippet afhænde AL din forretning før du kan få dagpenge og/eller kontanthjælp, vi har ikke en arbejdsgiver der hensætter til feriepenge og pension - nej alt kommer udelukkende fra det arbejde og den merværdi, som vi selv skaber!

For nogen er det fuldtidsbeskæftigelse, for andre fritidsbeskræftigelse, for nogen en enkeltmandsvirksomhed og for andre har vi et ansvar for medarbejdere, som bliver gravide, bliver syge, holder ferie, har barns første sygedag, kræver pension, løn, fri bil - ja alt det, som du tager for givet - men der er altså nogen som tager ansvaret og ikke mindst risikoen. Arbejder du som sælger i en en virksomhed og har en, to eller tre måneder uden salg - så skal du jo stadig have løn, fri bil og alt det, som gør at arbejdsgiveren hver eneste dag er nødt til at kigge på tal, fremtid osv.. for når du så skal opsiges, så har du krav på langt opsigelsesvarsel OG risiko for at du tager kunderne (for du kan kun sikre dig, ved at betale 50% af din lønomkostning til sikring af kunde/konkurrenceklausul) og så siger du at vi har en overfladisk holdning til jer der er kylet ud af arbejdsmarkedet. 

Jeg synes faktisk det forholder sig lige omvendt. Denne tråd handler om hvilke initiativer vi som Aminoer er enige/uenige i - der var listet 15 stk. og faktisk har langt de fleste i tråden forsøgt at komme med svar, som svarer TS - ikke alene ud fra en egoistisk holdning, men også ud fra en holdning hvad der vil være bedst for samfundet. Når du skriver at du har søgt en stilling, hvor der har været mellem 200 og 1.373 ansøgere, så er det jo et udtryk for udbud og efterspørgsel og det er da virkelig trist at være den som udbyder noget der ikke er efterspørgsel på - men jeg har altsåvirkelig svært ved at se, hvad det har med debatten at gøre, eller synes du som TS formulerer spørgsmål 2 (tror jeg nok) at alle har krav til job eller uddannelse? Og i givet fald, hvordan pokker skal det lade sig gøre?

Jeg tror at den ENESTE måde der kan skabe varige ægte job er at sørge for at udbud og efterspørgsel bringes i bedst mulig balance - det ENESTE en politiker kan er at sørge for at rammevilkårene er gode, så der stimuleres vækst, flere virksomheder og gerne virksomheder som ansætter flere. Men der er ikke nogen virksomheder (offentlige som private) der ansætte flere mennesker uden at det er lønsomt - og lønsomt i en privat virksomhed betyder at fortjenesten stiger. Så når du søger job, som mindst 1.374 ANDRE også har søgt og du ikke får jobbet er det fordi du IKKE er unik nok til at det er dig der får jobbet. Der var ÉN der var, måske flere i nettopuljen - og det er da svært at erkende. Men eftersom jer der er arbejdsløse bliver tvunget til at skrive latterlige ansøgninger og sende dem i flæng for at kunne opretholde dagpenge, så betyder det også at incitamentet for arbejdsgiver til at læse er mindre, men endnu mindre for den arbejdsløse til at skrive - skruen uden ende og et eksempel på hvordan politikere behandler symptomer istedet for sygdomme.. skammeligt!

Jeg kan godt forstå at du kan synes at vi har det på det tørre - men for rigtig mange selvstændige har der været perioder, hvor intet er på det tørre og hvor vores underhold er langt langt langt dårligere end du måske tror. Jeg har været selvstændig siden 1992 - afbrudt af fast arbejde fra 2001 til 2008. Jeg har især i starten haft perioder, hvor jeg kom hjem til en lejlighed uden strøm, fordi jeg ikke kunne betale min el regning - jeg har også haft perioder, hvor jeg sammen med min datter virkelige levede på brød og vand - men min virketrang og egendrift har gjort at jeg er endt med at tjene så meget at jeg kan overleve, men med en betydelig mindre løn end en fastansat sælger i min egen branche.. Jeg må være dum, præcis ligeså dum, som alle andre selvstændige, som med garanti har oplevet det samme som jeg i perioder!

OG når man så forhåbentlig en dag skyder papegøjen, så bliver man flået i SKAT og samtidig siger samfundet at det er samfundet, som er medvirkende til at JEG har skudt papegøjen.. Det er løgn. Den forretning jeg driver er det udelukkende MIG, min partner, mine ansatte, mine leverandører og mine kunder jeg kan takke. Samfundet har ABSOLUT INGEN ANDEL I MIN SUCCES...

Vores samfund tager ALT for meget hensyn til dem der ikke er i arbejde, istedet for at koncentrere sig om dem der skal skabe arbejdspladserne. Så la' nu vær med at klynke mere - det klæder ikke debatten, fordi den pludselig kommer til at handle om dig, istedet for rammerne og fremtiden med udgangspunkt i det TS spurgte om!

(men held og lykke alligevel!)

/Morten