Og hermd de manglende svar... :-)
- Alle skal tilbydes job eller uddannelse, inden de falder ud af systemet.
Jeg er så priviligeret at jeg aldrig nogensinde har været arbejdsløs - syv-ni-tretten, men det er ikke fordi jeg er specielt dygtig - faktisk er jeg nærmest ufaglært, men pokkers nysgerrig. Jeg har i perioder gået med aviser, arbejdet som ufaglært sygehjælper - og alt mulig andet og har den holdning at jeg ALDRIG vil modtage penge fra det offentlige.. MEN det som har dannet min mening er at alle kan få arbejde, hvis man vil flytte, hvis man vil acceptere næsten alle typer jobs OG selv med to år, skal man kunne finde et job. Det som nemlig er det værste er at hvis man IKKE kan, så vil man efter to år udenfor arbejdsmarkedet være næsten værdiløs for en arbejdsgiver - og derfor skal incitamenterne for at få et job være sindsyg meget til stede. Har man ikke uddannelse, skal man tilbydes uddannelse. Har man ingen kvalifikationer, skal man tilbydes et lavtlønsjob - et job hvor lønnen er højere end kontanthjælp - og derfor må og skal kontanthjælpen ned - meget ned! For at gøre det muligt at overleve, bliver vi nødt til at sænke skatten på arbejde, gerne sænke momsen, så reallønnen påvirkes mindst muligt - men det vil skabe et marked for arbejdskraft med lavere lønninger og derfor mere interessant for virksomheder. Alternativet er at få robotstøvsugere, outsourcing af arbejdskraft og alt det, som bare gør at Danmark bliver dårligere og dårligere.. Vi er allerede på vej!
- Kommunerne bruger langt færre penge, end de har budgetteret med i aftalerne med regeringen, og regeringen skal give lov til, at kommunerne må anvende ubrugte penge i det følgende budgetår.
Helt generelt skal en stat/kommune ikke spare op - de kan som de eneste i samfundet udskrive skatter og regulere samfundet på en måde, der sikrer økonomi, arbejdsudbud, lønninger, forbrug, renter m.v. Samfundet skal måske i virkeligheden mere drives på virksomhedsvilkår, så bygninger, veje, infrastruktur m.v. får en værdi der kan afskrives på (godt nok underligt at diskutere afskrivninger iforhold til en offentlig økonomi), men det er max det man kan spare op - for ellers risikerer vi ligesom Københavns Kommune at de udskriver større skatter end nødvendigt med en samlet ekstrem negativ effekt for samfundet, erhvervslivet og prisdannelse.
- Man bør bruge den offentlige efterspørgsel på at anspore til investeringer, der skaber job og samtidig gavner samfundet. Det kan f.eks. være i vedvarende energi, energirenoveringer og kollektiv trafik. Investeringer, der tjener sig hjem igen, bidrager til den grønne omstilling og giver arbejdspladser.
Som udgangspunkt er det egentlig rimelig sympatisk at lege med tanken om at anspore offentlige investeringer for at skabe job og gavne samfundet - men i stort set alle forhold vil kunstig opustning af en økonomi medføre en forhøjet pris. Kig f.eks. på medicinomkostninger.. når vi i Danmark har tilskud på medicin er det ud fra en meget sympatisk tanke om at alle skal have råd til den medicin, som er tilgængelig, men min kone bruger f.eks. en Astma spray, som uden tilskud i USA er betydelig billigere end i Danmark.. hvorfor? fordi udbud/efterspørgsel begrænses med tilskud og begrænsninger - til skade for de borgere, som vi gerne ville støtte. Offentlige investeringer er ikke drevet af et markedsmæssigt behov. Jeg mener at en del af samfundets opgaver skal være drevet af offentlige ønsker, krav og politik og derved også finansieres, f.eks. i OPP samarbejde. Men risikoen ved OPP samarbejder er at vi via EU udbudsforpligtelser kan bruge offentlige penge på polakker, italienere og andet godtfolk, som vil kunne udføre det samme arbejde billigere.. Endelig mener jeg at f.eks. energi infrastruktur kan være meget ømtåleligt.. Vind energi er hæftigt subsidieret og følgen af dette er at det ikke er lønsomt at producere vindenergi.. ville det ikke være smartere hvis konsekvensen af INGEN subsidiering er at vi kunne få billigere møller og derved lønsom energi? Prisen kan dog være at det er kinesere eller andre markeder, som evner at sælge til denne pris - altså igen rammevilkår, lavere skat og mere incitament!
- Der er fremtid i at understøtte udviklingen af teknologier og processer, der gør virksomhederne mindre afhængige af nye input af ressourcer, som hele tiden svinger i pris. De virksomheder, der formår at omstille sig, vil opnå en stærk konkurrencefordel – og det er der langt større perspektiv i end konkurrence på løn og selskabsskat.
Politikere er som folk er flest - altså ikke specialister, men i meget stor udstrækning opportunister.. Kan de forudsige teknologier - næppe. Processer så langt fra. Bare se hvordan de fleste offentlige virksomheder fungerer! Jeg tror på markedet og at markedet er den bedste størelse vi har til at innovere i forhold til udbud/efterspørgsel..
- Endelig må arbejdet fordeles bedre f.eks. gennem de tidligere så succesfulde orlovsordninger, hvor folk i job kan få orlov til at uddanne sig eller passe små børn på dagpenge, mens en dagpengemodtager bliver ansat som vikar i orlovsperioden.
Pengene skal komme fra et sted og orlovsordninger kan være fine, men det fjerner folks tilknytning til arbejdsmarkedet og hvis en dagpengemodtager ikke kunne få arbejde selv uden, så er det enten fordi udbud/efterspørgsel ikke er i synk - hvilket desværre ofte er tilfældet, men som samtidig er det, som er med til at sikre et moderat lønpres og derved en forbedret konkurrenceevne (teoretisk!).