> bliver man sgu lidt anstrengt, når folk tager den ned fra hylden og "glemmer at betale".
Jeg kom lige i tanke om et andet område der oplever det samme i denne tid - TV. I USA har de længe haft TIVO og i Danmark er HD-videorecordere og Windows Media ved at komme frem med tilsvarende funktionaliteter.
For dem der ikke lige kender TIVO - eller teknikken, som sådan, kan jeg fortælle at det går ud på at TV signalet kan optages og gemmes på en Hard Disc. Det kan så bruges til se programmer senere, når man har tid, eller det som mange bruger det til - at spole forbi reklamerne i real time. Det du gør er, at du venter med at se filmen på TV til ca. 30 minutter efter den faktisk starter. TIVO optager så filmen løbende, og kan paralelt afspille det allerede indspillede når du så g¨år i gang med at se filmen. Hver gang der kommer en reklameblok spoler du så forbi, og vil løbet af filmen så indhente det meste af de 30 minutter.
TV selskaberne i USA HADER naturligvis dette af et godt hjerte, og argumenterer på samme måde som du gjorde, Martin, på Jubii - og som andre gjorde over jere toolbar hehe :) Men, de har opgivet at forhindre det - TIVO og Windows Media er blevet for store.
Men hvad gør de så. Hvordan skal TV-selskaberne tjen e penge hvis vi spoler forbi reklamerne? (se DET er jo et iværksætterspørgsmål! :))
Der er to veje at gå - og begge dele ses:
1) Den Højrøvede Corporate Model
Man kan forsøge at TVINGE de reklamer ned i halsen på folk, som ikke vil have dem. De løsninger der har været afprøvet på TV gå f.eks. på "split-screens" - altså hvor en del af skærmen afsættes til reklamer SAMTIDIG med at filmen kører. Så kan man jo ikke så godt spole forbi.
2) Den Kreative Model
Nogle lidt mere kreative folk har fundet ud af, at man kan lave TV reklamer som får folk til at stoppe op når der spoles - reklamer der virker i fast-forward! Se det synes jeg sgu er kreativt og langt mere fremadrettet. Der skal naturligvis andre kreative ideer på bordet for at redde TV-stationerne fra muligt faldende reklameindtægter, men det er bare et godt eksempel på "den kreative vej".
Det samme gælder for websites. Jeg tror ikke det nytter meget at kæmpe mod at nogle brugere ikke kan lide reklamer og jeg tror bestemt ikke på at man løser problemet med at forsøge at tvinge dem til at se disse reklamer. Som Seth Godin sagde for mange år siden, så løser man ikke problemerne ved støj, ved at tilføje støje mere. Man laver bare mere støj, som endnu flere vil reagere negativt på - eller slet ikke.
Så i stedet for at ærgre sig over, at den måde man tjente penge på i går muligvis ikke virker i morgen, så skulle folk hellere tænke kreativt og finde nye veje. Jeg tror at der er større gevinster til dem der finder nye bedre modeller for indtjening end dem der brokker sig over fortidens forsvundne mulligheder.
|
Et eller andet sted så tror jeg, at dette med adblocker etc, er en debat, hvor nogle få har (for) meget at skulle have sagt - uden at det betyder noget.