Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hvordan fremstår man troværdig på trods af økonomiske interesser?

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)
  • 1
Fra Haslev
Tilmeldt 26. Jul 07
Indlæg ialt: 1525
Fra  Billigt Speak Uforklarbar v/Anja Lysholm Skrevet kl. 15:38
Hvor mange stjerner giver du? :
Jeg har i årevis deltaget i internetforummer som handler om de emner jeg udgiver bøger om. Jeg har som en anden religiøs fanatiker (uden at være det ;-)) anbefalet forfatterens website og bøger hvor jeg kunne komme til det, bare fordi jeg synes de er fantastiske. Men nu udgiver jeg selv mandens bøger, og det har gjort mig tavs! For hvordan ser det ud at hver gang jeg henviser til noget, så er det noget jeg selv tjener penge på i sidste ende? Ikke særlig troværdigt, vel? Samtidig vil jeg kunne blive smidt ud af diverse debatter med beskyldninger om reklame når jeg egentlig bare anbefaler det samme som jeg altid har gjort. Hvordan kringler man den? Det ærgrer mig jo på to fronter: 1) Rent personligt vil jeg vældig gerne sprede denne her forfatters budskab - det var derfor jeg kastede mig ud i at oversætte hans bøger - og nu holder jeg kæft om at han eksisterer, når jeg bevæger mig i de forummer hvor det faktisk er relevant at fortælle om ham. 2) Hvis folk ikke kender ham, sælger jeg ingen bøger!

Et lignende problem opstår i mit hoved når det firma jeg har mit lønmodtagerjob i, skal bruge en ydelse som nogen tæt på mig, tilbyder. Begge mine brødre har f.eks. egen virksomhed, og jeg er da jævnligt stødt på at det var noget der kunne bruges der hvor jeg arbejdede, men jeg har ikke haft lyst til at fremstå som en der meler sin egen (eller sin families) kage. Hvis det bare var nogen jeg kendte langt ude i mit netværk, havde jeg ikke haft problemer med det, men jeg synes det virker underligt når det er familie.

Et tredje eksempel kan være at jeg har lyst til at blive forhandler af en dims som jeg alligevel anbefaler vidt og bredt, og så kunne jeg jo lige så godt tjene pengene på dimsen selv, men det afholder jeg mig fra fordi jeg så pga. ovenstående ikke længere vil kunne få mig selv til at anbefale den!

Skal jeg bare være fløjtende ligeglad hvad folk måtte tænke om det, eller er der en god måde at gribe det an på? Er I andre stødt på lignende situationer hvor I bremser jer selv og dermed faktisk går glip af salg? Det er fandme hæmmende, og jeg vil gerne finde en måde at tackle det på.

~
Anja

Fra Kibæk
Tilmeldt 25. Apr 07
Indlæg ialt: 1453
Fra  ClickStarter Skrevet kl. 09:12
Hvor mange stjerner giver du? :
nogle gange ville det jo være rart at kunne have personligheds-spaltning-syndrom ;-) ...

Det er et meget normalt dilemma du står i... og man ser det også ofte herinde, hvor folk faktisk opretter en ny profil for så at anbefale at benytte et produkt, som han egentlig selv sælger... der er det forkert.... især når det bliver opdaget... ;-)

Jeg kan nok ikke give dig et svar, for det er en meget utydelig linie man skal trække....

Fra Sayulita
Tilmeldt 14. Aug 07
Indlæg ialt: 1407
Fra  Psykoterapeut og parterapeut Skrevet kl. 09:27
Hvor mange stjerner giver du? :
Du skal i hvert fald være ærlig:
"Jeg sælger selv de her bøger og det begyndte jeg på, fordi jeg synes forfatteren er fantastisk" - så er du troværdig i mine øjne.



Vi balancerer alle sammen på den afgrund: Hvis nogen i mit perifære netværk fortæller mig om nogle problemer der kunne afhjælpes med terapi, vil jeg sige til dem at det er sådan og at jeg selv er terapeut, men at det er vigtigt at de vælger en som de har tillid til når de skal krænge deres inderste ud. Jeg siger også at jeg gerne henviser til andre terapeuter jeg kender.



Mange gange vælger jeg blot at lytte og ikke sige noget med mindre folk spørger: "Tror du terapi ville hjælpe mig", for jeg vil ikke virke "sælgende" - det er så følsomt et område at have med at gøre.



That's life - men her er en rose til dig fordi du gerne vil være et ordentligt menneske



Mange hilsner

 



Mette



Fra Allerød
Tilmeldt 28. Mar 05
Indlæg ialt: 3352
Fra  MediaMouse ApS - Trykkeri Skrevet kl. 09:37
Hvor mange stjerner giver du? :
  Jeg kender selv dilæmaet...

Jeg sad på et tidspunkt og googlede på navnet på en af vores webshops, blot for at se hvad der var registreret af linksGoogle.
Der faldt jeg over en tråd på et debatforum hvor en person spurgte efter et specifikt produkt som vi laver og vel og mærke er de eneste som laver under det specifikke navn i og med at vi har rettigheden til navnet og metoden. Der var så nogle af de andre medlemmer som henviste til alle mulige andre steder som ikke laver lige det som han efterspurgte. Jeg "tillod" mig derfor at oprette en profil i forummet og skrev blot et kort (for min standard meget kort) indlæg om hvor han kunne finde produktet. Det var rent mel ud af posen og jeg lagde ikke skjul på at jeg kom fra virksomheden som lavede produktet. Men det faldt ikke i god jord - jeg fik en sur email fra sidens administrator om at man ikke måtte reklamere og at hvis jeg absolut ville så skulle jeg købe x-antal måneders bannerplads på siden. Inden mit indlæg blev slettet var der et par stykker som nåede at svare og halvdelen var glade for at der var kastet lys over sagen imens den anden halvdel mente at man ikke skulle skrive om et produkt når man havde et forhold til virksomheden.

Så ud fra det kan jeg bare konstatere, at man virkelig skal afveje "stemningen" og gøre sig klart om det er den ene eller den anden kasket man skal tage på. Jeg syntes dog aldrig at man skal gå i "undercover" og udgive sig for at være en kunde og derved anbefale sit eget produkt. Det kan ende i noget rigtig hø i den sidste ende. Så hellere være ærlig fra starten af og sige "jeg har altså det her produkt som jeg klart vil anbefale fordi....".


Side 1 ud af 1 (4 indlæg)