Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Spørgsmål til bogføring, moms og fradrag - opstart af webshop

Side 1 ud af 3 (23 indlæg)
Fra Aalborg
Tilmeldt 2. Sep 08
Indlæg ialt: 43
Skrevet kl. 10:33
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej!

Jeg er ved at opstarte en mindre shop, er blevet momsregistreret og har indtil nu benyttet de mange kilder tilgængelige online: startvaekst.dk, amino, skat osv. Jeg er dog stødt på ting, jeg desværre ikke kan få afklaret 100%, hvorfor jeg håber, at der sidder en flink revisor her på Amino :-)

1. Er der nogen problemer i at opbevare samtlige fakturaer for salg i webshopen i min dropbox og tage ekstra backups heraf månedligt?

2. Er det lovligt at samle flere webshop salg under én post i regnskabsprogrammet? Eksempelvis en post kaldet "webshop salg oktober, ordre 1123-1187" som jeg dermed sagtens ville kunne dokumentere med fakturaerne fra shoppen.

3. Har jeg forstået moms i forbindelse med køb på eBay.co.uk rigtigt med følgende eksempel: Jeg køber en vare til 100 kr. - der er ikke moms. Jeg sælger varen til 200 kr. inkl moms. Dette giver et underskud på momsbalancen på 200*0,2= 40 kr. og jeg har reelt tjent 60 kr. på salget?
- havde jeg købt tilsvarende i Kina (alibaba eller eBay), skulle der betales told oveni?

4. Er dette korrekt forstået: Jeg låner en bil (og betaler benzinen for brug) til afhentning/afsendelse af varer (4-10 km. pr. gang) og kan dermed trække en udgift fra, der svarer til mit benzinforbrug til disse ture?

5. Jeg ejer to computere, hvoraf den ene (1,5 år gammel) efterhånden benyttes 100% til virksomhedsbrug. Vil virksomheden kunne købe den af mig selv som privatperson til en pris, der svarer til anskaffelsessummen af tilsvarende computer nu? Inkl. moms osv.

6. Hvor meget af prisen for en nyindkøbt printer til virksomheden (og minimalt privat forbrug) vil kunne trækkes fra?

På forhånd: Mange tak!

Fra Herlufmagle
Tilmeldt 10. Nov 06
Indlæg ialt: 3019
Fra  CFO Solutions ApS Skrevet kl. 10:49
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeppe Kollerup:

1. Er der nogen problemer i at opbevare samtlige fakturaer for salg i webshopen i min dropbox og tage ekstra backups heraf månedligt?

Nej, ikke lovmæssigt i hvert fald.

Jeppe Kollerup:

2. Er det lovligt at samle flere webshop salg under én post i regnskabsprogrammet? Eksempelvis en post kaldet "webshop salg oktober, ordre 1123-1187" som jeg dermed sagtens ville kunne dokumentere med fakturaerne fra shoppen.

Ja, så længe du stadigt kan dokumentere alle detaljer i salget, så er der ingen problemer.

Jeppe Kollerup:

3. Har jeg forstået moms i forbindelse med køb på eBay.co.uk rigtigt med følgende eksempel: Jeg køber en vare til 100 kr. - der er ikke moms. Jeg sælger varen til 200 kr. inkl moms. Dette giver et underskud på momsbalancen på 200*0,2= 40 kr. og jeg har reelt tjent 60 kr. på salget?

Ja, dit dækningsbidrag vil ende med at blive 60 kr.

Du skal afregne dansk moms af dit køb, afhængigt af om varen er ny eller brugt, og om du handler med privat eller erhverv.

Jeppe Kollerup:

- havde jeg købt tilsvarende i Kina (alibaba eller eBay), skulle der betales told oveni?

Ja!

Jeppe Kollerup:

4. Er dette korrekt forstået: Jeg låner en bil (og betaler benzinen for brug) til afhentning/afsendelse af varer (4-10 km. pr. gang) og kan dermed trække en udgift fra, der svarer til mit benzinforbrug til disse ture?

Ja, hvis du lejer en bil, så kan du trække brændstoffet fra i dit regnskab.

Du vil ikke kunne trække kørselsgodtgørelse fra pr. kilometer (statens takst er 3,80 kr.), da du ikke ejer bilen.

Bemærk, at hvis du ejer bilen selv, så kan du ikke trække brændstoffet fra i dit regnskab!

Jeppe Kollerup:

5. Jeg ejer to computere, hvoraf den ene (1,5 år gammel) efterhånden benyttes 100% til virksomhedsbrug. Vil virksomheden kunne købe den af mig selv som privatperson til en pris, der svarer til anskaffelsessummen af tilsvarende computer nu? Inkl. moms osv.

Ja, og du vil ikke blive beskattet, selvom du anvender den delvist privat.

Husk, at der ikke er momsfradrag i virksomheden.

Jeppe Kollerup:

6. Hvor meget af prisen for en nyindkøbt printer til virksomheden (og minimalt privat forbrug) vil kunne trækkes fra?

Momsen fordeles ud fra en fordelingsnøgle erhverv/privat, mens resten af beløbet trækkes 100% fra i firmaet.

 

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 47194
Fra  John Hannover Skrevet kl. 10:54
Hvor mange stjerner giver du? :

1

Ja du må ha bilag elektronisk

2

Det ved jeg faktisk ikke, men det er vel upraktisk for så kan du  jo ikke se hvem der har betalt og hvem der ikke har - normalt vil bogføringen følge den enkelte debitor - så umidelbart nej

3

køb i EU har ikke moms - du skal bogføre alligevel rent statistik som vare fra EU, moms 25% både i salgsmoms og købsmoms - du ser teknikken her http://www.startvaekst.dk/momsinterkoeb  Når du skriver du sælger for 200 kr og så tjener 60 kr så bliver det skævt du skal slet ikke tænke moms ind hverken i indkøb eller i salg - din fortjeneste er altid salg minus køb UDEN moms. Hvis du køber fra uden for EU kommer der yderligere told og omkostninger på i de fleste fald ja. Sammenligningen om hvad der er billigst er helt enkelt prisen for at ha varen hjemme hos dig ialt holdt op mod hinanden, momsen er helt irrelevant

4

Tror andre skal tage den, det er lidt kompliceret - der skal føres kørebog nøje for at dokumentere, at den benzin er til firmaformål - og der er ikke momsfradrag for benzinen på en hvidpladebil, men jeg kan for lidt om det emne - vil dog mene, at når du kan dokumentere det præcise forbrug du betaler til en 3. mand (skal nok ikke være din kone) så kan du trække fra (bare ikke momsen) - men det kan sagtens være et spørgsmål skat vil se på for at se at det er helt relevant dokumenteret, som nævnt specielt hvis det er kærestens eller faderens bil der får benzin. LAD ANDRE SVARE tak

5

Ja hvis du kan påvise en seriøs pris for maskinen idag - så kan firmaet købe den af dig, dog naturligvis ikke med moms, du kan jo ikke fakturere med moms som privatmand - Du kan aldrig trække moms fra, med mindre det kommer fra en momsregistreret virksomhed - deres CVR skal i princippet være på fakturaen og momsen skal være specificeret

6

du må godt købe en printer til virksomheden og bruge den lidt privat - og lade virksomheden betale den fuldt. De ting virksomheden køber ejer den så, og lukker du en dag, skal de købes ud af virksomheden igen og du skal betale moms tilbage i forhold til værdien

god vind

Fra Aalborg
Tilmeldt 2. Sep 08
Indlæg ialt: 43
Skrevet kl. 23:03
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for svarene til jer begge to, det gik stærkt! Desværre først lige fået tid at svare jer.

1. Super.

2. Webshopsystemet holder styr på, hvem der ikke har betalt osv. Det ville derfor være et kæmpe (og spildt) arbejde at flytte samtlige poster over i regnskabsprogrammet, når der ikke findes en decideret integration af dette.

3. Cookie, jeg kunne ikke helt tænke min situation ind i eksemplet, du linker. Kan du opstille samme regnskab over mit køb af varer på eBay.co.uk? Her er jo ikke opgivet momsnummer eller noget?

4. Hvorfor har det relevans, hvem der ejer bilen? Hvis jeg eksempelvis låner en bil af min far til at køre på posthuset i ny og næ, noterer hver eneste tur i kilometer og regner til sidst et forbrug af brændstof ud. Det er jo en udgift for virksomheden at betale ham benzinforbruget (uafhængigt af hvem der ejer bilen).

5. Super! Hvordan defineres "delvist privat"? For at have dette 100% på plads til fremtidige indkøb.

6. Så er det på plads, tak!

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 47194
Fra  John Hannover Skrevet kl. 00:19
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg håber andre vil byde ind på 2 - hvad 3 angår, så går jeg ud fra Ebay EU er fra private og ikke fra momsreg virksomheder i EU, men her må være webshops med erfaring - jeg kender intet til webshops

4. Jeg mener heller ikke at det er umuligt at betale benzin som du vil til din fars bil - blot at dokumentationen bliver meget mere nødvendigt - hvordan dokumenteres det helt - ja nok via dine benzinregninger - men hvor mange km pr liter og tror skat så, at du derved skaffer din far fradrag for benzin - det er derfor jeg siger, at, som med så meget andet- hvis man betaler 3. part er det ofte lettere end nærstående

5 Det var ikke mig der svarede men ex telefon - du kan trække alt fra, men momsen skal deles i forhold til forbrug - f.eks 50/50 privat/firma. Andre ting, som ex et par højtalere til huset - som du mener var gode at ha også så de kunne høres på kontoret - kan formentlig slet ikke trækkes fra - det kræver generelt at ting er RENT firmabaseret for at få fradrag - dog kan printer og computer som bruges i selskabet ses som selskabsfradrag - det er ikke så helt simpelt desværre

Nå der kan jo være andre end jeg der byder ind :)

vh

Fra Herlufmagle
Tilmeldt 10. Nov 06
Indlæg ialt: 3019
Fra  CFO Solutions ApS Skrevet kl. 11:22
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeppe Kollerup:

2. Webshopsystemet holder styr på, hvem der ikke har betalt osv. Det ville derfor være et kæmpe (og spildt) arbejde at flytte samtlige poster over i regnskabsprogrammet, når der ikke findes en decideret integration af dette.

Som nævnt - så længe du kan dokumentere dine tal i detaljen, så er der ingen problemer.

Jeppe Kollerup:

3. Cookie, jeg kunne ikke helt tænke min situation ind i eksemplet, du linker. Kan du opstille samme regnskab over mit køb af varer på eBay.co.uk? Her er jo ikke opgivet momsnummer eller noget?

Som jeg nævner tidligere, så afhænger dit bogholderi af, hvilke varer du køber, og af hvem du køber det.

Jeppe Kollerup:

4. Hvorfor har det relevans, hvem der ejer bilen? Hvis jeg eksempelvis låner en bil af min far til at køre på posthuset i ny og næ, noterer hver eneste tur i kilometer og regner til sidst et forbrug af brændstof ud. Det er jo en udgift for virksomheden at betale ham benzinforbruget (uafhængigt af hvem der ejer bilen).

Det har relevans, da du jo i så fald kan fylde brændstof på din fars bil, og så trække det 100% fra i skat, hvilket selvfølgelig ikke er lovligt.

Din far kan dog modtage skattefri kørselsgodtgørelse, men det kræver rent faktisk, at han ansættes i virksomheden. Jeg kan ikke huske lige på stående fod, hvordan man håndterer kørselsgodtgørelse til medarbejdere, som arbejder frivilligt, men mener faktisk ikke, at det er muligt at give kørselsgodtgørelse i dette tilfælde.

Jeppe Kollerup:

5. Super! Hvordan defineres "delvist privat"? For at have dette 100% på plads til fremtidige indkøb.

Med "delvist privat" menes, at du anvender computeren både erhvervsmæssigt og privat. Jeg kunne også have skrevet "delvist erhvervsmæssigt". 

Momsen fordeles imellem det private og erhvervsmæssige forbrug, mens resten af udgiften fra drages 1005 erhvervsmæssigt.

 

Fra Herlufmagle
Tilmeldt 10. Nov 06
Indlæg ialt: 3019
Fra  CFO Solutions ApS Skrevet kl. 11:28
Hvor mange stjerner giver du? :

Cookie:

det kræver generelt at ting er RENT firmabaseret for at få fradrag

Der er masser af muligheder for at købe blandede driftsmidler.

Hvis man eks. køber 500 stk. A4-papir, og forventer at anvende 30 ark privat, så skal man rent faktisk lave en fordeling på 30/500 til privat og 470/500 til erhverv.

I modsætning til computeren, hvor man kan fradrage momsen skattemæssigt, så kan man her IKKE fradrage den private moms i skatten, ligesom man også skal korrigere skattefradraget med den private andel.

Der er dog generelt ikke problemer i at have blandede driftsmidler, som ikke lige er computer, printer og telefon.

Man kan således sagtens lave opdelingen på sine kontormøbler, som anvendes delvist erhvervsmæssigt og privat.

 

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 47194
Fra  John Hannover Skrevet kl. 13:03
Hvor mange stjerner giver du? :

Martin du napper altså en meget lille del ud af helheden. At det generelt kræver - jeg skriver faktisk en del mere - både om delt moms - om computere som ofte bare kan være firma - osv - og at det jo netop ikke er så simpelt at man kan sige hvordan alt kan deles, så jeg synes du citerer en meget lille detSmile Jeg skrev f.eks bl.a.

 Det var ikke mig der svarede men ex telefon - du kan trække alt fra, men momsen skal deles i forhold til forbrug - f.eks 50/50 privat/firma. Andre ting, som ex et par højtalere til huset - som du mener var gode at ha også så de kunne høres på kontoret - kan formentlig slet ikke trækkes fra - det kræver generelt at ting er RENT firmabaseret for at få fradrag - dog kan printer og computer som bruges i selskabet ses som selskabsfradrag - det er ikke så helt simpelt desværre

Fra Herlufmagle
Tilmeldt 10. Nov 06
Indlæg ialt: 3019
Fra  CFO Solutions ApS Skrevet kl. 13:54
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Cookie,

Det var nu egentlig kun for at nuancere dit gode indlæg, og ikke for at skabe en yderligere debat om ord. Men hvis man netop stripper din sætning for dit nævnte eksempel, så står der faktisk følgende:

Cookie:

Andre ting [ ...SNIP... ] kan formentlig slet ikke trækkes fra - det kræver generelt at ting er RENT firmabaseret for at få fradrag

Og jeg ville bare lige nævne, at der faktisk er fine muligheder for at fradrage en masse andet end telefon, computer og internet - også selvom der er tale om et blandet driftsmiddel (anvendes både privat og erhvervsmæssigt).

Men igen - det var kun ment som supplement til dit (og dine mange andre) gode indlæg. Yes

 

Fra Bording
Tilmeldt 10. Aug 12
Indlæg ialt: 239
Fra  FastSpeak Skrevet kl. 14:01
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeppe Kollerup:
1. Er der nogen problemer i at opbevare samtlige fakturaer for salg i webshopen i min dropbox og tage ekstra backups heraf månedligt?
Da egentlig en god ide, med dropbox :-D

men huske endelig at lave kopi

FastSpeak.dk - Nemt - Hurtigt - Billigt 

Side 1 ud af 3 (23 indlæg)