sælg huset og flyt i lejlighed. Hvis du er ny ivræksætter har du alligevel brug for at holde leveomkostningerne nede de næste par år, tro mig Hvis salget giver dig 200 k, i overskud har du 200 k til at komme igang på - Eller noget helt andet kontakt evt Jesper Buch, eller andre der har adgang til investorer, kender dem personligt, og kan give dig et lead til rette investor |
Jeg synes, der er kommet mange fornuftige råd, men jeg vil alligevel forsøge at komme med et lille bidrag.
Det er rigtig rigtig svært at komme med et projekt, hvor intet er udviklet og så rejse kapital. Så jeg ville hoppe op på hesten og se hvor mange kroner, du kan undvære hver måned og så smide dem efter et udviklingsteam i fjernøsten. Hvis du selv detailstyrer, så kan du undvære en projektleder og et dyrt konsulentfirma og nøjes med 1-2 udviklere, der sidder fuld tid på dit projekt. Hvis pengene ikke slår til, så kan du f.eks. spørge i din omgangskreds om de vil købe 5% af firmaet mod at lægge 20.000 kr. hver. Mange i din omgangskreds har sikkert allerede aktier for langt mere, så det er en mulighed der kan overvejes.
Du skal starte med at lave en ordenlig beskrivelse af projektet og dernæst få en god arkitektur på plads. Når arkitekturen er på plads, så skal du koble en designer på, som kan lave det logisk og få brugerne til at blive på sitet. At det skal være flot og lækkert er en selvfølge, men på et stort site skal det først og fremmest være nemt at forstå og logisk at gå til.
Når det så er gjort, så skal du gøre dig tanker om platformen. Her skal du foretage et valg om du ønsker CMS eller få det kodet det fra bunden. Der er mange fordele ved CMS, men få af de CMS der er på markedet understøtter kæmpe løsninger. Så vælg med omhu og lad være med at hoppe på vognen om, at alting kan laves i Wordpress, for det er fint til små løsninger men ikke til enterprise. Drupal kunne være en løsning, men der er sikkert også andre muligheder.
På udviklingssiden vil du få mest ud af, at have dedikerede ressourcer og betale per antal brugt time - jeg ved godt, at der er en større risiko, men ved et projekt (betaling for resultatet), så står du ofte i den situation, at der lige er en knap eller en feature, som der ikke var tænkt på i starten og som udviklingsfirmaet nu vil have flere penge for. Det bliver ofte en rigid situation for begge parter. Sæt dig ind i projektstyring og tænk agilt (f.eks. Scrum eller Kanban).
Når du så efter 6-9 måneder har en platform som fungerer, så vil det være lidt nemmere for dig at rejse kapital. Det er aldrig rigtig nemt, for på det tidspunkt vil de spørge efter antal brugere og omsætning - og den dokumentation kommer som regel ikke uden markedsføring. Men der er mulighed for, at der kan opstå andre muligheder hen ad vejen.
Hvis du tror nok på det, så ville jeg i dit sted satse min røv og se lykkens gudinde bærer mig hen :-)
Held og lykke.