Designet af siden er en smagssag, så her konstaterer jeg bare, at jeg nok har en lidt mere sprælsk smag, selv om jeg er til det minimalistiske.
M.h.t. funktionen og brugervenligheden, vil jeg mene at du på nuværende tidspunkt har en god disposition at arbejde videre ud fra. Hvis jeg skulle benytte mig af siden, skulle hvert link have en beskrivelse af hvilken butik det leder ind til. Som bruger vil jeg - udefra kunne se om butikken sælger sommerkjoler eller lange underbukser med lådden vrang. Dette af hensyn til brugerne, og i høj grad også til dig selv. Ved at lave ordentlige beskrivelser af hver butik du linker til, får du på helt naturlig måde hægtet en masse fornuftige søgeord på siden.
Om det er en god idé med siden, er lettere at svare på, hvis du beskriver din idé. Endnu består siden af en lang række isolerede ord, som ikke viser mig hvad din side skal kunne - som google ikke kan hurtigere og bedre. (hurtigere og bedre fordi jeg udefra kan se om jeg gider klikke på butikken, eller om jeg straks skal padle til næste butik uden at bruge tid på at åbne siden)