I forhold til søgemaskiner optræder de samme forhold som ved andre dynamiske websites og content management systemer (CMS) i almindelighed - men dertil kommer ofte en række yderligere udfordringer, som er særligt for shoppig løsninger, så som session tracking, krav om cookies, sikre sider (SSL) osv.
Som jeg tidligere har sagt, vedrørende CMS, har jeg endnu ikke set et CMS og endnu mindre en shopping-løsning, som var optimalt skruet sammen "out of the box". Nogle systemer har færre forhindringer end andre og er derfor lettere at få optaget i søgemaskinerne. MEn de lider alle som en under en eklatant mangel på muligheder for egentlig optimering. Og, det er jo ligesom ikke så fedt bare at være "optaget" i en søgemaskine (indekseret) hvis der ikke er nogen som helst der kan finde de produkter og services man sælger. Det er lidt at få en fed bil - men uden motor og hjul. Det er ikke engang halv-fedt :)
Jeg ville ønske der fandtes en let vej til at afgøre hvilke system man skal vælge (ud fra et ønske om opnå ordentlige placeringer i søgemaskinerne), men det gør der desværre ikke. Jeg har evalueret mange systemer for kunder rundt omkring i verden, men hver gang er det en større process, som desværre hurtigt går hen og bliver temmelig dyr. For store virksomheder der investerer millioner i deres net-aktiviteter betyder det ikke så meget, men for en mindre dansk virksomhed der skal sætte en shop op bliver det hurtigt for voldsomt at lave sådanne tilbundsgående evalueringer. Desværre kender jeg ingen anden løsning der kan give det søgte svar: Hvilket system er bedst i frohold til søgemaskinerne.