Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Smart-Response / Forbrugerliv.dk

Side 1 ud af 2 (12 indlæg)
Tilmeldt 12. Apr 12
Indlæg ialt: 6
Skrevet kl. 20:23
Hvor mange stjerner giver du? :

Hvad sker der lige for Smart-Response?

En række kendte, danske firmaer bruger Anders Behring Breiviks manifest til at kapre nye kunder – uden dog selv at vide det, oplyser Radio24syv.

Hvis man vil dykke ned i den norske massemorder Anders Behring Breiviks tanker, så ligger hans manifest frit tilgængeligt på internettet. Men inden man får adgang til dokumentet, så skal man udlevere sine kontaktoplysninger til Falck A/S, Diabetesforeningen, Viasat og BRF-kredit. Det er betingelserne på hjemmesiden breivikmanifestdownload.blogspot.com, oplyser Radio24syv.

- Allerede i det øjeblik, man klikker for at downloade dokumentet, så bliver man snydt, siger Karim Pedersen, teknisk redaktør hos ComON.dk, til Radio24syv.

Det er det danske firma Smart-Response, som tilbyder marketingsløsninger til virksomheder, der står bag konkurrencen, som har overskriften »Vind 50.000 kroner til IKEA.«

IKEA har dog intet med konkurrencen at gøre, det er bare et eksempel på, hvad vinderen kan bruge penge til. Men hvis man siger ja til at deltage i konkurrencen, så accepterer man, at en række »partnere indhenter særskilt kontakttilladelse«, som der står.

På den måde får de partnere, der har lavet en aftale med Smart-Response, mulighed for at ringe, sende e-mails eller breve. Smart-Response sørger altså for, at deres partnere får udleveret kontaktoplysninger på de personer, der gerne vil læse Anders Behring Breiviks manifest.

Det er en meget typisk annonceform at tvinge brugere til at acceptere betingelser på den måde. Men det kan hurtigt blive uoverskueligt, hvem der varetager hvad. Det forklarer Karim Pedersen, teknisk redaktør hos ComOn.dk

- Det her annoncenetværk har solgt annonceplads til blandt andet Falck og BRF-Kredit. Men de kunder er ikke klar over, hvor annoncerne kommer til at ligge, fordi alle og enhver kan gå ind og melde sin blog eller hjemmeside til hos Smart-Response. Det kan hurtigt blive en uheldig situation for annoncørerne, fordi de ikke nødvendigvis vil associeres med sidens indhold, siger han til Radio24syv.

Virksomhederne aner altså ikke, hvor deres annoncer havner henne. Det ansvar ligger hos Smart-Response.

Radio24syv har talt med direktøren i Smart-Response, Klavs Pedersen, han ønsker ikke at udtale sig, men i en mail beklager han, at deres konkurrence er endt på en hjemmeside med Anders Behring Breiviks manifest. Og han er selv ved at finde ud af, hvordan den er havnet der. Firmaet gør brug af en række underleverandører, og det er én af dem, der har ansvaret for den endelige placering af konkurrencen, skriver direktøren til Radio24syv.

- Det er jeg fuldstændig ligeglad med. Når jeg indgår en aftale med Smart-Response, så er det dem, der har ansvaret, siger Carsten Tirsbæk Madsen, som er direktør i BRF-kredit, til Radio24syv.

En af de betingelser, BRF-kredit stiller til Smart-Response, er, at deres navn og annoncer under ingen omstændigheder må bringes på hjemmesider, der indeholder »underlødigt indhold.«

- Vi forsøger som forretning at få kontakt med potentielle kunder, og derfor bruger vi blandt andet en leverandør som Smart-Response. Det, vi er meget firkantede omkring i vores kontrakter, er, at vi absolut ikke vil kunne forbindes med indhold, der er underlødigt – og det er Anders Behring Breiviks manifest, siger Carsten Tirsbæk Madsen til Radio24syv.

BRF-kredit har nu taget kontakt til Smart-Response og bedt om at få deres navn slettet fra hjemmesiden. Og så skal en undersøgelse finde ud af, hvordan deres navn er havnet på en hjemmeside, der sætter BRF-kredit, og en række andre firmaer, i forbindelse med Anders Behring Breivik.

Men det er Smart-Response, der har ansvaret ifølge Karim Pedersen, teknisk redaktør i ComON.dk:

- I det øjeblik Smart-Response har forpligtet sig til, at annoncerne ikke ender på sider med anstødeligt indhold, så må de selvfølgelig heller ikke give dem videre til andre leverandører, siger han til Radio24syv.

Både IKEA, Falck A/S og BRF-kredit vil nu undersøge sagen.

Smart-Response oplyser til Radio24syv, at de vil fjerne kampagnen på hjemmesiden.

Tilmeldt 9. Apr 12
Indlæg ialt: 14
Skrevet kl. 20:33
Hvor mange stjerner giver du? :

Brugere af internettet er også så dumme idag, har man glemt at en konkurrence er gratis at deltage i ?

Hvis du skal betale for at deltage i en konkurrence eller du skal opgive dine personlige oplysninger eller email til fremtidige kontakt fra andre firmaer, så gå da en lang bue uden om disse konkurrencer, det er da den eneste måde de kan lære det på.

Tænk på at hvis du betaler 5 kr for at deltage i en konkurrence om eks. en rejse for 2 til en værdi på 20.000 kr, så skal der kun 4000 deltager til at tjene den præmie hjem.

Tilmeldt 12. Apr 12
Indlæg ialt: 6
Skrevet kl. 20:40
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg synes der er rigtig pinligt for dem, at de ikke har styr på deres online aktiviteter, så det ender på sådanne obskure sider. Er der i øvrigt ikke noget om, at det er JP/POL der ejer Smart-Response?

Fra Randers
Tilmeldt 31. May 06
Indlæg ialt: 2018
Skrevet kl. 20:45
Hvor mange stjerner giver du? :

Har de fleste affiliate netværk ikke været udsat for ovenstående?

Med de 10.000+ tilmeldte partnere som de fleste netværk har, kan det ikke undgås, at der engang i mellem ender en reklame på en forkert side.

Har man først fået adgang til systemet med en "lovlig" side, kan du jo bare bruge programmerne på "ulovlige" sider og hvis ikke der kommer lead igennem eller meget få - ja så er det ikke sikkert, at affiliate netværket opdager at der er en fejl.

Tilmeldt 27. Apr 07
Indlæg ialt: 6988
Fra  MobilTjek Skrevet kl. 20:47
Hvor mange stjerner giver du? :

Kristian Konradsen:
Har man først fået adgang til systemet med en "lovlig" side, kan du jo bare bruge programmerne på "ulovlige" sider og hvis ikke der kommer lead igennem eller meget få - ja så er det ikke sikkert, at affiliate netværket opdager at der er en fejl.

Hos nogle netværk virker linket kun, hvis det er placeret på en godkendt URL.

Sammenlign mobilpriser med eller uden abonnement

Tilmeldt 12. Apr 12
Indlæg ialt: 6
Skrevet kl. 21:03
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg må sige, at jeg tvivler meget på, at Smart-Response har 10.000 mediepartnere - det kan da kun være de helt store affiliate-netværk, der har så mange partnere tilknyttet. Så vidt jeg ved, så skal alle netværk underskrive en samarbejdsaftale med mediebureauer, som typisk varetager den slags kunder som f.eks. BRF. I denne type aftale står der, at de ikke må promovere kundernes kampagner på sider med pornografisk, religiøst eller voldeligt indhold - hvis det er tilfældet, så vil netværket ikke modtage betaling for noget som helst leveret til kunden. Man må da håbe for kunderne, at de ikke skal betale for sådan noget svineri som det her!!! De bliver jo brandet sammen med en massemorder, og det jo på ingen måde i orden, selvom Smart-Response selvfølgelig ikke har gjort det med vilje. Du har dog nok ret i, at alle og enhver kan blive partnere hos hos Smart-Response, og sende deres kampagner ud, men de må da have styr på tingene alligevel?

Tilmeldt 12. Apr 12
Indlæg ialt: 6
Skrevet kl. 21:06
Hvor mange stjerner giver du? :

Bemærk i øvrigt at det er Smart-Response der ligger på siden som top-banner :)

Fra København Ø
Tilmeldt 30. Aug 08
Indlæg ialt: 1601
Skrevet kl. 10:05
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Arbejder du selv for en af SmartResponses konkurrenter? Det lyder nemlig som som, du kender branchen indefra. Altså siden du kan udtale dig om det typiske indhold i de kontrakter, som affiliate-netværk og mediebureauer indgår med hinanden.

Jeg siger dermed ikke, at det gør noget. Men bekend lige kulør, hvis det er tilfældet.

Tilmeldt 12. Apr 12
Indlæg ialt: 6
Skrevet kl. 10:22
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg arbejder ikke for en konkurrent til Smart-Response eller lign.

Fra Valby
Tilmeldt 28. Oct 09
Indlæg ialt: 430
Skrevet kl. 10:29
Hvor mange stjerner giver du? :

Aurelie:

Jeg synes der er rigtig pinligt for dem, at de ikke har styr på deres online aktiviteter, så det ender på sådanne obskure sider. Er der i øvrigt ikke noget om, at det er JP/POL der ejer Smart-Response?

 

Nej de er hverken eget af Jp eller Politiken. Så skulle det være nyt.

Hele den procedure du nævner i dit første indlæg er den procedure, mange netværk bruger i deres surveys. Ikke noget mærkeligt der. At Anders Behring Brejvik bliver markedsført på den måde er dog nyt.

Har du brug for en garvet oversætter? dansk-tysk eller tysk-dansk - send en mail og få en professionel oversættelse.

Side 1 ud af 2 (12 indlæg)