Der er jo ingen "arguable position".
Det er lige præcist, hvad der er. Der er et synspunkt, som man kan argumentere for. Ingen kan forudse, hvad domstolene vil synes om synspunktet. Men man har ret til at finde ud af det.
Lejer har jo tidligere betalt husleje, og der kan dermed ikke stilles spørgsmålstegn ved, om lejer og udlejer har indgået en aftale om lejen i de sidste 3 måneder.
Lejer har i min optik ikke mulighed for at komme uden om pligten til at betale inkassoomkostninger med den argumenation.
Du mener, at debitor skal betale inkassosalær, fordi gælden skyldes. Punktum. Med din argumentation ville debitor være pligtig at betale inkassosalærer, som kræves for inkassohandlinger, der foretages mens debitors bo er under konkursbehandling. Sådan er det jo ikke.
Det skyldes bl.a., at pligten til at betale inddrivelsesomkostninger ikke er straf eller bod for at betale sin husleje for sent. Det er grundlæggende erstatning, og dermed har kreditor tabsbegrænsningspligt.
Når debitor har tilkendegivet ikke at ville betale, så tjener det ikke noget formål at foretage inkassohandlinger, med mindre man i god tro tror, at inkassohandlingen kan få debitor på andre tanker.
Det kan man tro, når debitor har en dårlig eller forkert indsigelse (om modregning begrundet i forventet misligholdelse fra udlejers side).
Det kan man ikke tro, når debitor har tilkendegivet ikke at ville betale.
Især ikke hvis debitor skærer det ud i pap for kreditor i et brev opmærksom på, at debitor godt er klar over, at den juridiske indsigelse er tvivlsom, men at debitor desugtet ikke vil betale, og at eventuelt debat om indsigelsens berettigelse hører hjemme i retten.
Det gør bare kreditor sårbar overfor kontrasøgsmål (en retssag, som modparten starter), som ikke alle rådgivere har erfaring med at rådgive om. Kreditor risikerer så at komplicere sagen fra noget enkelt, som alle kan håndtere, til noget kompliceret, hvor den billige rådgiver må erstattes med en dyrere.
Bliv gratis medlem
Opret bruger