|
- Jeg har nu intet at indvende imod opsætningen, da vi har testet den grundigt over flere år - og den virker. Men du har fuldstændig ret i de for mange punkter, og én af konsekvenserne af den nye linje bliver bl.a., at der kommer langt færre med - men at de til gengæld får langt større effekt af det. Dine kommentarer understreger egentlig også blot vigtigheden af det, vi har gjort. Du nævner selv, at dit udbytte var begrænset - og det skyldes ikke mindst, at vi er nået op på så mange shops, at der mangler overblik for nogle brugere. En anden Amino skriver, at man mister udvalget, men hør nu her - vi vil selv efter denne ændring fortsat være over 300 butikker, og det må da vist siges at være ganske pænt :-) Vi estimerer opsigelse (baseret på nuværende feedback) fra ca. 150-200 butikker apropos pointen med håndsoprækning - det svarer til 25-30% af vores nuværende butiksantal. Men i øvrigt - hvis du ikke har fået mailen, kan det skyldes, at du er kommet til for nylig. I så fald vil du ikke skulle betale gebyret med det samme, da det ikke vil være fair, når du lige er kommet til. Det vil blive indført senere, og du får selvfølgelig besked i god tid, så du til den tid kan vælge, om du ønsker at betale det eller ej. "men ærlig talt det er vel ikke en hobby gesjæft du kører, det er vel en forretning som mange andre, der skal tjenes penge og betales løninger og andre faste udgifter..." - Ja, der skal betales lønninger, lokaler osv. - ellers kunne vi aldrig samle penge ind på en professionel måde, hvor det gør en forskel. Men vi er samtidig en størrelse, der giver en meget stor andel af omsætningen videre til velgørende formål - langt langt større end de andre professionelle fundraising firmaer, der findes. Og det er også meget væsentligt for vores samarbejdspartnere - både organisationer, virksomheder og forbrugere. - "Dit eks. med CBB, der lyder det som om de reklamerer for jer, og det har givet dem så og så mange kunder...dem havde de måske fået alligevel, men fordi de reklamerede for jer, gik kunderne den vej og bestilte deres abonnement." - Nej, det er ikke korrekt. De 8000 har de fået igennem vores website - dem havde de IKKE fået ellers. Men de bruger samtidig os til at signalere til omverden, at her er et teleselskab, som kan noget mere end blot at være billigst - de har også et socialt ansvar, som de er sig bevidst. Så det er med til at sikre øget loyalitet blandt de kunder, de får ind, og det kan vi allerede dokumentere nu, så det er jo glædeligt :-) |
Dette tjekkes i øvrigt af vores revisor Deloitte samt ISOBRO - Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation, som også sidder i vores bestyrelse.
Bliv gratis medlem