Hvornår kan man kalde sig en coach?

Poul Madsen:

Hvis du kun vil tage til takke med en autoritet som Anthony Robbins, siger det jo noget om, hvor langt du selv er nået, ikke? Andre mennesker kan ikke flytte dig (indvendigt).

Jeg skrev:

"Men jeg kender så nogen jeg ville foretrække at betale, hvis jeg kunne, men det er kun fordi jeg har mødt dem og jeg ved de har gnisten så meget i sig at jeg ved de endda har forsøgt at gøre det over for mig gratis."

Jeg har coaches - og den bedste jeg har har jeg mødt her på Amino. Men generelt har jeg ikke set nogen levebrøds-coaches jeg synes har noget i sig jeg kunne have brug for. Jeg udelukker da ikke det kan ske. Jeg har dog eksempelvis stor respekt for Chris MacDonald som jeg synes er superfed. Jeg håber dog aldrig jeg når derud hvor jeg ikke kan hanke nok op i mig, så jeg har brug for ham. Jeg vil gerne coaches. Især på de områder jeg ved jeg er svag. Men ikke af de levebrøds-coaches jeg har set indtil nu. Det er mere ildsjæle indenfor deres felter jeg synes er inspirerende.

Nordstrøm:

Altså efter min mening kan du ikke kalde dig coach før du er certificeret - altså har den egentlige uddannelse til det.

DEt hjælper heller ikke meget, for du kan blive "uddannet coach" med et par weekendkurser. Det giver næppe balast nok til at kunne rådgive andre ordentligt....

Hilsen Morten

Tak for jeres svar, tror det efterhånden er gået op for mig, at man kan blive certificeret coach ;-)

Det var nu mere nogle svar som Poul Madsen's jeg synes kunne være sjovt at høre. Personligt: hvad mener i at jeres eventuelle coach skulle have af personlig erfaring, årserfaring osv, livseraring endda

?

Maritt:

Personligt: hvad mener i at jeres eventuelle coach skulle have af personlig erfaring, årserfaring osv, livseraring endda?

Personlig erfaring og livserfaring er vigtige, og hvad der nok er endnu vigtigere er, at coachen har været personlige kriser igennem.

Personlige kriser er vigtige, fordi de er med de at opbløde og fjerne de "filtre", som mere eller mindre vi alle bygger på som lag under opvæksten. Disse filtre består af ens forældres holdninger og forventninger samt ens kammeraters indflydelse og deres meninger. Vi lærer, hvad der er rigtigt og forkert - eller rettere: Hvad ANDRE mener er rigtigt og forkert.

Det gør, at vi "ser" på verden ud fra hvad vi forventer og derfor ikke ser verden, som den er. Det er det, der også kaldes projektioner. Projektioner skal fjernes, for ellers ser du ikke en klient, som klienten er og heller ikke vedkommendes problemstilling.

Hvis du taler med en potentiel klient, og vedkommende hurtigt mærker, at du rammer sagens kerne og godt ved, hvordan et problem skal løses, så kan du blive en god coach for vedkommende.

En coach har brug for et teoretisk fundament, men det behøver ikke være en formel uddannelse. "Pondusen" kommer, når coachen har personlig erfaring. Det er det, der tit skiller terapeuter fra psykologer.

Kanon godt skrevet Poul !

Jeg tror det var Sartre der sagde : " Hvis du ikke har haft mindst et nervøst sammenbrud i dit liv, har du ingen anelse om hvordan andre mennesker har det "

Eller den her fra musikeren Nick Cave : " Hvis ikke jeg får et nervøst sammenbrud, når jeg laver en plade, så ved jeg at jeg ikke har kigget dybt nok i mig selv, og har sprunget over hvor gærdet er lavest "

At kunne hjælpe hinanden handler om det mystiske ord : åndelighed.

Vi er alle her på jorden sammen, vi lider allesammen i større eller mindre grad. Eller har lidt meget. Det er oftest igennem lidelsen at vi bliver forbundet i omsorg og kærlighed. Som Jesus gjorde på korset for vores skyld, eller som Buddha gjorde da han forlod et trygt liv i rigdom for at leve blandt de fattige og de udstødte. Og på den måde lever vi sammen i ånden, deraf ordet : åndelighed, som ikke skal forveksles med religion.

Dette her skal ikke ses som en opfordring til at tilføre sig selv unødig smerte, for mange af os, kommer den helt af sig selv ;-)

Og hvis man kan se udover de religiøse henvisninger her, håber jeg at man forstår budskabet alligevel. Disse henvisninger var blot for at understrege , at det er ældgammel viden.

Hej

Jeg synes at man må kalde sig coach når man har modtaget nok undervisning i det.

Når man kan vejlede folk og står inden for sit arbejde.

Jeg synes ikke at det er nok bare at kaldes sig for coach fordi at man kan???

parterapeuten:

Når man kan vejlede folk og står inden for sit arbejde.

Altså, parterapeuten, så vil jeg drille dig lidt med din signatur, hvor der står "Jeg accepterer ikke skilsmisser".

Uha-da! Jeg håber sørme, at du accepterer "nødvendige" skilsmisser. Folk skal helst ikke forblive i et forhold, hvis resultatet er, at de hader hinanden endnu mere, så det senere ender med et brag! Din fornemste opgave er vel at afdække parternes følelser for hinanden og interpolere (forudsige), hvad der sker, hvis de tvinger sig selv til at bevare et forhold. Det er vel en udmærket løsning, hvis du "flytter" og guider parterne, så de går ind til en lykkelig separation/skilsmisse, der betyder, at de bevarer forbindelsen med glæde mange år fremover - så kan de jo altid gifte sig igen senere...

Men måske misforstår jeg din signatur. Det ville jo være et glimrende eksempel på en projektion.

Jeg kan godt læse, at du skriver (med få undtagelser), men det er jo ikke hovedoverskriften, så det er ikke det, du går ind til en parterapi-situation med.