...når man går ned med flaget mentalt.

 

Hej Mikkel

 

Spændede indlæg med lidt reflektioner over din egen person. Kan genkende utroligt meget af det du siger, og giver dig helt ret i din karakteristik af en iværkætter på godt og ondt. Jeg tror sq man skal være lidt skør, og kunne tænke lidt ud over kassens kanter for at være succesfuld iværksætter.

Har en gang i mit liv arbejdet med at samle plastiklåg i 2 måneder, 8 timer dagligt (jeg var 16 år og ville have en ny computer) - et job med god løn, men helt strippet for mental udfordring. Det var sq det værste jeg nogensinde har oplevet. Den mentale udfordring har altid været ALFA OMEGA for mig. Jeg respekterer de mennesker som kan tage på arbejde som et nødvendigt onde - og slår hjernen fra 8 timer om dagen, for at have en behagelig hverdag EFTER fyraften. Det ville jeg aldrig kunne gøre!

 

Det betyder også meget at turde ville, at tage de risici der er. Om man sætter penge, stolthed, helbred eller ambitioner på spil tror jeg ikke gør den store forskel - det handler om at tage nogle chancer for at gøre en forskel. For mig har det altid handlet om at jeg har været "kræsen", dvs jeg vil udelukkende arbejde med noget som udfordrer min intelligens, får mig til at føle at jeg gør en forskel, og generelt har en fed hverdag. For mig er arbejdet ligeså vigtigt som fritiden - det skal sq give indhold, og er ikke et nødvendigt onde.

 

Vil altid være iværksætter af sind, men om det er som selvstædigt for evigt, eller om jeg i en periode ender i en ansættelse er svært at sige. Om der står ejer eller ej på visitkortet, er ikke det vigtigste for mig, det vil altid være udfordringerne. Jeg er dog ret sikker på at jeg om 456 år ender mit arbejdsliv som ejer/partner. Har prøvet begge dele både som ansat og selvstændig de sidste 8 år - og sjovt nok er det de samme ting der skaber resultater -  initiativ, kreativ tankegang og arbejdsomhed. Ligesom du beskriver har jeg sltid presset mig selv (positivt) til at opnå de resultater jeg ville - og var da også derfor jeg endte som iværksætter. Da mit tidligere job eliminerede muligheden for initiativ, gik der ca 6 dage før jeg var fuldtid i mit eget firma

 

For mig var der en række eksterne faktorer, som alle faldt ned over mig samtidigt, der var med til at give mig skubbet ud i "afgrunden", lige fra sygdom i familien, en forretningspartner der tog røven på mig, og andre ting af mere personlig karakter. Ellers har jeg også tidligere taget det gode med det onde i hverdagen - og din beskrivelse af en iværksætter som værende lettere skizofren er både sjov om rammende. Så nu er det bare med at finde ballancen og holde den fremover. At det hele er sket imens jeg har været iværksætter/selvstændig har da været betydende, men tror samlet set at det kunen være sket uanset om jeg var ansat eller ej.

 

....det fantastiske er at den er ved at være på plads igen (se lidt metoder i mit ovenstående indlæg for hvordan det lykkedes igen for mig).

 

Så ja, kan sq også godt forstå dem der ikke vil være iværksættere, man ville heller aldrig kunne lade være selv.