Hej Oliver
Har I lavet en skriftlig samarbejdsaftale? Eller er der andre beviser på jeres samarbejde f.eks. mails? Og kan du bevise, at du havde ideen/konceptet før dem?
Personligt ville jeg hurtigst muligt få en
advokat til at skrive et brev til dem om, at de uberettiget bruger din ide/koncept og med en trussel om, at du vil få nedlagt forbud mod denne brug via retten, hvis de ikke straks ophører med bruge din ide - og så skal de have en relativ kort frist til at ophøre med at bruge din ide/koncept - ellers er det direkte til domstolene/retten. Husk i brevet også at tage forbehold om at kræve erstatning for dine tab.
Den type firma, der leverer af uberettiget kopiering af andres ideer, de har ingen moral og etik, og derfor er det desværre nødvendigt at bruge en advokat for at vise, at du mener det alvorligt, når du kræver erstatning. Jeg har efter 7 år i advokatbranchen (og er netop ved at starte som selvstændig advokat) lært, at det er ufattelig stor forskel på om de samme ting skrives på et almindelig personligt brevpapir eller et advokat-brevpapir. Så kontakt en advokat du har tillid og kommunikationskemi med hurtigst muligt, Oliver.
Jeg har ikke på baggrund af dit indlæg kunnet lave en reel juridisk vurdering af dine muligheder - men prøv at hente lidt inspiration i følgende bestemmelse i markedsføringsloven (og send mig blot en besked, hvis du har flere spørgsmål)
§ 19. Den, der er i tjeneste- eller samarbejdsforhold til en virksomhed eller udfører et hverv for denne, må ikke på utilbørlig måde skaffe sig eller forsøge at skaffe sig kendskab til eller rådighed over virksomhedens erhvervshemmeligheder.
Stk. 2. Har den pågældende fået kendskab til eller fået rådighed over virksomhedens erhvervshemmeligheder på retmæssig måde, må den pågældende ikke ubeføjet viderebringe eller benytte sådanne hemmeligheder. Forbuddet vedvarer i 3 år efter tjenesteforholdets, samarbejdsforholdets eller hvervets ophør.
Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på andre personer, der har lovlig adgang til virksomheden.
Stk. 4. Den, der i anledning af udførelsen af arbejde eller i øvrigt i erhvervsøjemed er blevet betroet tekniske tegninger, beskrivelser, opskrifter, modeller el.lign., må ikke ubeføjet benytte sådant materiale eller sætte andre i stand hertil.
Stk. 5. Erhvervsdrivende må ikke benytte en erhvervshemmelighed, såfremt kendskab til eller rådighed over den er opnået i strid med de ovenfor nævnte bestemmelser.
Held og lykke - trods alt - med at finde en god og acceptabel løsning.