Til gengæld er jeg ret fascineret af dit spørgsmål om, hvorvidt folk er mindre villige til at risikere slatten økonomi ved at indtræde partnerskab i en eksisterende virksomhed end de er som nystartede selvstændige med egen opdrift af virksomhed. Måske tiltrækker "partner-kategorien" folk, der tror at der er hurtige penge at hente her? Jeg ved det ikke - lad andre Aminoer smide deres bud. Andre? Vh Peter |
Der kan være mange årsager til, at man som partner ikke finder sig til pas.
Måske var håndværket (virksomhedens produkter) ikke indenfor den nye partners interesseområde. Der kan være forskellighed i jeres personligheder. Forskellig indstilling til arbejdsrutiner (kvalitetskontrol, fokus, mv.). Partneren føler sig måske ikke som en del af partnerskabet, hvis I ikke er fælles om projektet (50/50), og mister dermed motivationen. Partneren kan måske ikke overskue (ligesom du), den omsætningsstigning i fremtiden, og kan ikke fornemme sin situation blive forbedret i fremtiden. Partneren føler sig måske som en klods om benet på dig, da vedkommende ofte vil skulle spørge dig til råds.
Jeg tror, at du skal stille dig selv nogle spørgsmål. Hvorfor vil du have ny partner? Er det pga. at du i fremtiden kan servicere dine kunder bedre, enten gennem et bredere produktprogram, løsning af større opgaver, eller andet. Mangler du nogen at sparre med til daglig? Kan du se en forøgelse af dit nuværende personlige økonomiske overskud? Er der andre årsager?
Når du ved nøjagtigt, hvad du søger at gøre med dit firma, så søg din partner/ansatte efter det. Måske vil det være bedst at søge efter en, som allerede har erfaring fra branchen, og så i starten tilbyde en almindelig løn.
Mit gæt er, at du bliver nødt til at ofre en større del af dit nuværende økonomiske overskud, hvis du skal have succes med partnerskabet. Din motivation for at øge omsætningen vil også stige på denne måde. Og din nye partner komme IKKE ind og øger din omsætning, med mindre det er en sælger, som har det som sit hovedområde. Hvis du søger en person til at producere, så er det dig, som skal skabe den ekstra omsætning, og derfor der din motivation meget vigtig!
Lav evt. en 50/50 fordeling af fortjenesten med det samme, men en option om, at din nye partner kan købe x% af firmaet indenfor de første 12-36 måneder for Xkr. Eller ansæt en person på almindelige vilkår, evt. med option for at købe sig ind på et senere tidspunkt.
Ved at benytte optioner, opnår du også en betaling for x% af dit firma, og skal derved ikke til at forære noget væk. Men du skal nok af med 50% af overskuddet før lønninger, hvis du ikke vil slå motivationen i stykker hos din partner.