Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Programmering af større løsning

Side 3 ud af 4 (33 indlæg)
Fra New York, NY
Tilmeldt 22. Feb 08
Indlæg ialt: 255
Skrevet kl. 10:45
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Little_Jack:

Hej Kristian.

Tak for dit svar.

Du skriver at projektet formentlig kommer til at koste mere en 1 million - Hvor meget mere? (bare et skud fra hoften) og er det prisen ved et konsulenthus eller ved egne ansatte?

Vi havde tænkt os at bruge en embedded linux pc hos kunden, er det da ikke bedst at bruge java som er krydskompatibel?

Sidst men ikke mindst skriver du jeg ikke skal lade mig afskrække af prisen pga. værdien - Men løsningen har jo kun en værdi for os eller..?

Hej igen

Lad mig først sige, at det er fuldstændigt umuligt at komme med et konkret bud, men da man skal have noget at gå videre med, er det godt med et eller andet form for tal.

Hvis i vil anvende linux, er Java klart jeres bedste valg. Det er også dette jeg ville anbefale jer til at starte med, og så et eller andet web framework til jeres webskal, f.eks. Spring og Spring-MVC, som begge er open source javateknologier.

Det jeg mener med ikke at lade sig afskrække er, at i skal være forberedt på, at den 'endelige' pris på dette projekt kan være meget høj.. men ligeledes vil systemet jo bringe jer en indtægt, så det er en investering, ikke blot en omkostning. Og alle omkostningerne skal jo ikke lægges på forhånd, de skal afregnes løbende med konsulenthuset (hvis dette er hvad i ender med at gå efter).

Det der er interessant er, hvad opstartsomkostningerne på dette er, samt hvornår systemet kan begynde at blive anvendt, så det kan generere noget cashflow den anden vej. I har naturligvis behov for at lave en business case på dette, når i har fået indhentet flere informationer og tilbud fra konsulenthuse. Jeg kender på ingen måde til jeres budgetter, men vil du have det berømte skud fra hoften, så ville jeg sige at et budget på ca. 5 millioner indtil systemet kan begynde at skabe noget værdi (læs: indkomst) ikke er usandsynligt. Måske det bliver mere, måske det bliver mindre. Hertil vil jeg tilføje, at hvis virksomheden ikke er klar til at committe et væsentligt budget til et system af den kaliber du beskriver, så vil det formentlig blive meget svært at få success med det.

Mit råd er at beslutte jer for et budget, og derefter udarbejde en business case på hvad i kan lave med dette budget, samt hvornår i begynder at tjene penge, hvornår i breaker even, osv. Hvorvidt i har en Business Analyst ansat som kan arbejde på disse dokumenter for jer ved jeg ikke, men det vil klart skabe noget viden for jer, som i kan bruge til at tage en velbegrundet beslutning.

Tilmeldt 21. Sep 11
Indlæg ialt: 11
Skrevet kl. 10:46
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for den meget brugbare information, det du skriver giver menig og virker meget logisk - Jeg skal prøve at huske det når vi kommer så langt.

Har du andre gode tips, så hører jeg gerne fra dig Smile

Fra New York, NY
Tilmeldt 22. Feb 08
Indlæg ialt: 255
Skrevet kl. 10:48
Hvor mange stjerner giver du? :

Du er altid velkommen til at skrive, hvis du ønsker løbende svar på eventuelle spørgsmål :) Jeg er kun glad for at kunne hjælpe hvor jeg kan.

Fra Albertslund
Tilmeldt 25. Nov 10
Indlæg ialt: 12
Skrevet kl. 10:52
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

Du er velkommen til at kontakte os i Wizkids A/S vi har flere års erfaring indenfor større projektor, du kan se vores referencer på vores hjemmeside.

Tilmeldt 21. Sep 11
Indlæg ialt: 11
Skrevet kl. 10:53
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej igen.

Vi har ikke en "Business Analyst" ansat .. Så store er vi desværre ikke ..

Men 5 millioner synes jeg lyder som mange penge, dels fordi jeg frygter at pengene ville være svært at tjene hjem igen og dels fordi jeg ved at det ca. er det som alle 112 centralerne tilsammen har brugt på deres system (software), med integration til politi, brand og beredskab m.m.

Tilmeldt 21. Sep 11
Indlæg ialt: 11
Skrevet kl. 10:56
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej med jer.


Det er hermed noteret.

Referencer har aldrig sagt mig noget, det fortæller ikke noget om jer som virksomhed eller kvaliteten af jeres arbejde. (No offense)

Tilmeldt 21. Sep 11
Indlæg ialt: 11
Skrevet kl. 10:59
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for det Kristian. Det var da utroligt så hjælpsomme i er herinde, dejligt at se at hele erhvervslivet ikke er så brutalt som det nogle gange synes at være

Fra Manila, Filippinerne
Tilmeldt 21. Jun 07
Indlæg ialt: 1557
Fra  1902 Software Development Corporation Skrevet kl. 11:01
Hvor mange stjerner giver du? :

Arco Iris:

En start ville være at få et par eksterne konsulenter til i samarbejde med jer at udarbejde en så præcis kravspecifikation som muligt, der beskriver hver af jeres ønskede funktioner ned i detaljer. Det ville være oplagt at anvende UML til dette og det ville nok kunne gøres for 75-150.000 kr.

Uden en ordentlig kravspecifikation vil det være umuligt for jer at få succes med så stort et projekt og endnu mere umuligt for et konsulenthus at kunne give en pris på det. Det er ikke dig der skal finde ud af om opgaven skal outsources til udlandet, det er konsulenthuset der skal stå inde for den kvalitet de kan levere til jer - om det så bliver kodet i Ukraine, Indien eller Herlev er jer underordnet. Jeg kan erfaringsmæssigt ikke anbefale jer at ansætte egne udvikler til denne opgave eller samarbejde med en for lille virksomhed, det vil sætte jer i en alt for sårbar situation.

/Arco

Arco rammer sømmet meget godt på hoved med det her.  Beløbet er nok lidt i den høje ende, men det er klart at det koster penge.

Overvejder du dit eget udviklingsafdeling så skal du nok op og have 5 - 10 ansatte ellers kan det være farligt, har du 3 udvikler og 2 rejser så er dit projekt død. 

Fra Aalborg
Tilmeldt 14. Jan 08
Indlæg ialt: 669
Fra  GreenWeb ApS Skrevet kl. 11:03
Hvor mange stjerner giver du? :

Du leder efter en projektleder, der sikkert har en uddannelse som Softwareingeniør - måske datalog (de er ofte mere nørdede :-)) - en som har en track record, noget han evt. selv har startet op, eller har styret andre projekter. Han må ikke (efter min mening) være for fokuseret på at lave papirer/dokumentation - men derimod skabe resultater. Han er i starten af 30'erne og op - med omkring 10 i branchen. Han har et stort kendskab til softwarearkitektur, indenfor den platform i satser på, fx. .NET.

Han skal have en viden om hvordan en virksomhed fungerer rundt om en udviklingsafdeling (derfor ikke en nørd) - han skal kunne give dig et modspil på produktniveau og samtidig kunne abstrahere fra implementering og "rapportere" til dig/ledelsen omkring fremskridt etc. Han skal være selvkørende og ikke spørge dig hele tidenom "hvad skal vi nu".

Du kan evt. lave en job annonce, eller prøve dit netværk - du er nok på udkig efter en person der måske har en baggrund i et større firma (bank, kmd, eller tilsvarende)

Jeg laver rådgivning, software, integrationer og softwarerrobotter. Se mere på median.dk

Fra New York, NY
Tilmeldt 22. Feb 08
Indlæg ialt: 255
Skrevet kl. 11:05
Hvor mange stjerner giver du? :

Little_Jack:
Hej igen.

Vi har ikke en "Business Analyst" ansat .. Så store er vi desværre ikke ..

Men 5 millioner synes jeg lyder som mange penge, dels fordi jeg frygter at pengene ville være svært at tjene hjem igen og dels fordi jeg ved at det ca. er det som alle 112 centralerne tilsammen har brugt på deres system (software), med integration til politi, brand og beredskab m.m.

5 millioner kan også sagtens være alt for højt sat, så læg ikke for meget i det. Det som er interessant er, hvornår projektet begynder at skabe noget værdi, så det kan betale sig selv hjem. I behøver ikke nødvendigvis en BA, blot i har kompetencerne til at skrive en business case, og danne jer et overblik over cashflowet i projektet. Hvis i kan se, at jeres forretning skal køre med underskud i 24 måneder, for derefter at danne et stigende overskud derefter, så er det jo brugbar information til at træffe en beslutning på baggrund af.

Og ja, folk herinde er UTROLIGT hjælpsomme. Det skal ses i lyset af, at mange herinde har succes fordi de selv har fået hjælp, hvilket naturligvis skaber encitament til at hjælpe andre.

Side 3 ud af 4 (33 indlæg)