Min blog har været online i vel nok et halvt års tid nu, og jeg vil egentlig mene at den er nogenlunde indholdsfyldt. Men de få besøgende jeg har, kommer næsten udelukkende direkte eller fra henvisningssteder. Ikke engang ved søgning på bloggens navn, Automobilet, dukker den op. Så jeg skal tydeligvis have gjort noget ved søgemaskineoptimeringen. Men jeg vil egentlig mene at jeg har nogenlunde styr på det med title, meta tags, keywords osv. (administreret gennem All in one SEO-pluginet). Og jeg har tilmeldt mit link til de (ifølge linkkataloger.dk) bedste linkkataloger. Nogle gode backlinks fra relevante partnere havde selvfølgelig været dejligt, men er der noget, jeg ellers burde gøre mere ud af? Er det mit Wordpress-tema, der ikke er kodet ordentlig? |
Hej Kristian,
Hvis du har skrevet løs i et halvt år og ikke rigtig får nogle Google-besøgende endnu, så er der noget der fejler. Så konkurrencepræget er bilnichen heller ikke. Prøv at sætte dig ned med en omgang søgeordsanalyse. Lav en brainstorm over bil-relaterede ord, som folk kunne tænkes at søge på, tjek nogle estimater på volumen på Googles søgeordsværktøj og skriv så noget indhold, der kan dække de søgeudtryk.
Samtidig skal du kigge nøje på dine placeringer på nogle af de artikler, du allerede har skrevet. Hvis du f.eks. ingensteds er at finde på "Audi A1 5-dørs", "ny Peugeot 308" osv, så mangler din blog i den grad noget troværdighed i Googles øjne - og så må du til at arbejde med at få nogle rigtige backlinks udover dem fra linkkatalogerne.