Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hvad gør man når en kunde ikke betaler?

Side 4 ud af 4 (31 indlæg)
Tilmeldt 14. Jun 10
Indlæg ialt: 37
Fra  BE communication Skrevet kl. 20:56
Hvor mange stjerner giver du? :

Kære alle

Som kom jeg igennem dagen hvor jeg skulle møde i fogedretten for at møde skyldneren og jeg var spændt på om han mødte op. 3 timers kørsel til norjylland og tre timer hjem igen, så det var en hel dags kørsel og nogle utålmodige kunder i telefonen flere gange pga. mit fravær.

Men så fik jeg da set en del af nordjylland, som jeg endnu ikke havde betrådt.

Skyldneren kom og vi satte os ned! Han bekendtgjorde sin skyld og vi aftalte en afdragsordning pr. måned.

Retsfogden skrev ned at skyldner ingen værdier eller sikkerhed kunne stille, så jeg må bare krydse finge og håbe på at skyldner betaler. Inden vi forlod lokalet, blev jeg spurgt om jeg havde mere og jeg vendte mig om mod skyldner, som var en ganske ung mand, og sagde direkte til ham. " kære ........., nu håber jeg selvfølgelig at du betaler det du skylder mig og at du overholder betalingerne - og så vil jeg bare sige, at du med din unge alder bør tænke dig godt og grundigt om i fremtiden, fordi hvis du påtænker at fortsætte med at eje virksomhed, så er det meget dårlig stil - den stil du netop nu fører, ved ikke at betale dine regninger".

Så alt i alt en god oplevelse og jeg forventer nu at få pengene hjem igen og får jeg ikke det, har jeg lovet mig selv at benytte RKI, fordi skyldner er fredet det første ½ år fra fogedretten og det vil jeg ganske enkelt ikke vente på. En anden ting, som også kan være jer andre til gode, hvis fogedretten ligger langt fra jeres bopæl - I kan få sagen afgjort pr. telefonmøde - dvs. hvis I skal møde i fogedretten, kan I bede om at det bliver afholdt som telefonmøde og det er jo en god idé, hvis man lige står midt i en masse hasteopgaver, som jeg f.eks. gjorde netop den dag - heldigvis var mine kunder tålmodige og jeg klarede dagen alligevel.

De bedste ønsker for alle jer andre, som står i samme situation, har gjort det eller kommer til det en anden gang.

Tina NUrby/BE Communication

 

Side 4 ud af 4 (31 indlæg)